Accept af cookies fra sm.dk
Vi bruger cookies for at udarbejde statistik over brugen af vores hjemmeside. Du kan altid slette cookies fra sm.dk igen.
Accepter cookies
Læs mere om cookies på sm.dk
A+ | A- | Print | Send | Læs højt

Hvad er hjemmehjælp?

Hjemmehjælp består af personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Det er kommunen, der afgør, om den ældre er berettiget til at modtage hjemmehjælp.

Billede af hjemmehjælper og ældre kvinde 

Hvad er personlig og praktisk hjælp?

Betegnelsen ”personlig hjælp og pleje” dækker over hjælp til for eksempel personlig hygiejne, hjælp til at komme op af og i seng eller få tøj på. Personlig pleje kan også bestå i hjælp til at spise eller lignende. Den praktiske hjælp i hjemmet kan være hjælp til for eksempel rengøring, tøjvask eller indkøb. Den praktiske hjælp kan også bestå i, at man får mad fra den kommunale madordning.

Betegnelsen ”personlig hjælp og pleje” dækker over hjælp til for eksempel personlig hygiejne, hjælp til at komme op af og i seng eller få tøj på. Personlig pleje kan også bestå i hjælp til at spise eller lignende. Den praktiske hjælp i hjemmet kan være hjælp til for eksempel rengøring, tøjvask eller indkøb. Den praktiske hjælp kan også bestå i, at man får mad fra den kommunale madordning.

Personlig og praktisk hjælp gives mest i dag- og aftentimerne, men har man behov for hjælp på andre tidspunkter af døgnet, har man også ret til det.

Kommunens afgørelse

Det er kommunalbestyrelsen i kommunen, der er forpligtet til at tilbyde personlig og praktisk hjælp. Det er også kommunalbestyrelsen, der fastsætter niveauet for hjemmehjælpen i kommunen (serviceniveauet). Og det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvem der er berettiget til at få hjemmehjælp.

Frit valg af leverandør

Til gengæld er det ikke nødvendigvis kommunen, der skal levere den personlige og praktiske hjælp. Læs mere om mulighederne for ”frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp” under Frit valg. Det er også muligt at undersøge valgmulighederne ved at kontakte kommunen eller på Fritvalgsdatabasen.

Hvem kan få personlig og praktisk hjælp?

Man kan få personlig og praktisk hjælp, hvis man er voksen, bor i Danmark og ikke selv kan varetage de personlige og praktiske opgaver. Der er hjemmehjælp, både til folk der bor i eget hus eller lejlighed, eller hvis man bor i for eksempel en ældrebolig eller en af kommunens plejeboliger.

I Velfærdsministeriets publikation ”Socialsektoren i tal” er der flere informationer om hvor mange, der får personlig og praktisk hjælp i Danmark.

Hvorfor får man personlig og praktisk hjælp?

Der kan være mange grunde til, at en person ikke længere selv kan varetage de personlige og praktiske opgaver. I serviceloven taler man om, at personlig og praktisk hjælp kan gives, hvis man på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau ikke selv kan udføre opgaverne. Eller hvis man har sociale problemer som gør, at man ikke kan løse de nødvendige opgaver.
Det betyder, at personlig og praktisk hjælp både kan gives, hvis en person midlertidigt efter for eksempel sygdom eller en operation ikke kan klare sig selv. Personlig og praktisk hjælp kan også gives, hvis er person for eksempel på grund af alder ikke rigtigt længere har kræfter til at klare husholdningen selv. Så vil der typisk være tale om, at man permanent eller varigt har brug for hjælp.

Der kan være mange grunde til, at en person ikke længere selv kan varetage de personlige og praktiske opgaver. I serviceloven taler man om, at personlig og praktisk hjælp kan gives, hvis man på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau ikke selv kan udføre opgaverne. Eller hvis man har sociale problemer som gør, at man ikke kan løse de nødvendige opgaver.Det betyder, at personlig og praktisk hjælp både kan gives, hvis en person midlertidigt efter for eksempel sygdom eller en operation ikke kan klare sig selv. Personlig og praktisk hjælp kan også gives, hvis er person for eksempel på grund af alder ikke rigtigt længere har kræfter til at klare husholdningen selv. Så vil der typisk være tale om, at man permanent eller varigt har brug for hjælp.

Det afgørende er det konkrete og individuelle behov for hjælp

Det er kommunen, der afgør, om en person er berettiget til at få personlig og/eller praktisk hjælp. I den forbindelse træffer kommunen også beslutning om, hvor meget hjælp den enkelte skal have.

Tilbudet om personlig og praktisk hjælp skal være med til at afhjælpe væsentlige følger af, at en persons psykiske eller fysiske funktionsevne er nedsat. Derfor skal kommunens afgørelse om, hvilken hjælp den enkelte skal have, være baseret på en ”konkret og individuel vurdering” af behovet for hjælp. Det betyder, at kommunen skal forholde sig konkret til personens behov.

Hjælp fra familien

Hvis en person bor sammen med et eller flere familiemedlemmer, må kommunen gerne tage med i overvejelsen, om familien kan hjælpe med nogle af de ting, der er behov for. Det kan for eksempel godt være, at kommunen vurderer, at en ægtefælle vil kunne stå for indkøbene til hele husstanden.

Individuel beslutning

Kommunen må ikke lave en generel beslutning om, at alle skal have den samme hjælp. Beslutningen om hjælp skal altid tage udgangspunkt i den enkeltes behov for hjælp, og så skal det selvfølgelig sammenholdes med kommunens generelle serviceniveau.

Personlig og praktisk hjælp er ”hjælp til selvhjælp”

Det er et grundlæggende princip af personlig og praktisk hjælp er ”hjælp til selvhjælp”. Der er altså et krav om, at man som modtager af personlig og praktisk hjælp selv i videst muligt omfang deltager aktivt i opgaveløsningen.

Det er et grundlæggende princip af personlig og praktisk hjælp er ”hjælp til selvhjælp”. Der er altså et krav om, at man som modtager af personlig og praktisk hjælp selv i videst muligt omfang deltager aktivt i opgaveløsningen.

Det betyder dels, at hjælpen skal tilrettelægges i tæt samarbejde med modtageren af hjælp. Dels er det primære formål for hjælpen at gøre modtageren i stand til at klare sig selv eller at klare så mange opgaver som muligt alene. I praksis kan det for eksempel betyde, at modtageren af hjemmehjælp og hjemmehjælperen arbejder sammen om at udføre de forskellige opgaver.

Personlig og praktisk hjælp kan være både midlertidig og varig hjælp

Når man får tildelt personlig og/ eller praktisk hjælp, kan der både være tale om en midlertidig eller en varig hjælp. Det afgørende for, om en person får midlertidig eller varig hjælp, er, hvorvidt behovet for hjælp ser ud til at være permanent eller ej. Hvis funktionsevnen er nedsat permanent, skal man have tildelt varig hjemmehjælp.

Hvem betaler for den personlige og praktiske hjælp?

Hovedreglen er, at personlig og praktisk hjælp er gratis. Det er altså kommunen, der betaler udgifterne ved hjælpen. Men der er et par undtagelser:

  • Hvis en person kun skal have hjælp i en begrænset periode, skal man betale for hjælpen
  • Kommunerne har mulighed for at opkræve betaling for et madtilbud, hvis man får mad fra en madserviceordning

Læs mere om betaling for personlig og praktisk hjælp under 'Frit valg af personlig og praktisk hjælp' i venstremenuen.

Afgørelsen om hjemmehjælp

Som nævnt er det kommunen, der træffer afgørelse om, om en person kan få personlig og/ eller praktisk hjælp med udgangspunkt i konkrete og individuelle behov for hjælp.

Visitation i hjemmet

Baggrunden for kommunens beslutning vil næsten altid være, at en person (visitator) fra kommunen har været på besøg og har foretaget en såkaldt visitation. Formålet med visitationen er at få et indblik i, hvordan den enkeltes funktionsevne er, og hvilke behov for hjælp personen har.

Samtidig med, at kommunen vurderer behovet for personlig og praktisk hjælp, skal kommunen også tage stilling til, om vedkommende har behov for andre former for hjælp. Der skal altså foretages en helhedsvurdering af den samlede situation som ansøger.

Krav til afgørelsen om hjælp

Der er opstillet en række krav til, hvordan kommunens afgørelse om hjælp skal se ud. Kravene står i servicelovens §§ 88 og 89a:

  1. Anmodninger om hjælp skal behandles ved en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp
  2. Kommunen skal tage stilling til alle anmodninger om hjælp
  3. Tilbudene om hjælp skal bidrage til at vedligeholde psykiske og fysiske færdigheder
  4. Afgørelsen om hjælp skal løbende tilpasses, hvis behovene for hjælp ændres
  5. Hjemmehjælpsmodtageren skal have en skriftlig afgørelse om hvilken hjælp, personen kan få. Afgørelsen skal beskrive, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen og i hvilken periode, hjælpen skal gives
  6. Afgørelsen skal indeholde en skriftlig begrundelse for både den hjælp, en person har fået, og den hjælp personen gerne ville have, men som kommunen ikke vurderer, at vedkommende er berettiget til
  7. Afgørelsen skal også indeholde de krav, kommunen stiller til leverandøren, med hensyn til hvornår hjælpen skal leveres. Herunder skal det fremgå, hvor lang tid der må gå inden modtageren får erstatningshjælp, hvis hjælpen bliver aflyst af leverandøren
  8. Hvis modtageren bor på plejehjem eller i plejebolig skal afgørelsen også indeholde oplysninger om den samlede plan for den pleje- og omsorgsindsats, som modtageren skal have.
  9. Afgørelsen skal vejlede modtageren om muligheder for at klage over kommunens beslutning om hjælp

Læs mere om klagemulighederne i publikationen Hvis du vil klage.

Kommunen må i afgørelsen om hjælp ikke tage generelle forbehold for hjælpen. Det betyder, at kommunen for eksempel ikke må forbeholde sig retten til at aflyse hjælpen i ferieperioder.

Kommunen skal løbende tilpasse hjælpen

Det er op til kommunen at beslutte, hvor ofte hjemmehjælpen skal revurderes. Hvis  behovet for hjælp ændrer sig, har man dog altid mulighed for at bede kommunen om at foretage en ny visitation og træffe en ny afgørelse.

Hvis en modtagers behov for hjælp ændrer sig helt akut, skal hjemmehjælperen dog altid tage hensyn til det – så kan afgørelsen om hjælp ændres efterfølgende, så der igen er overensstemmelse mellem behovet for hjælp og kommunens afgørelse om, hvilken hjælp personen er berettiget til.

Kommunen kan ikke ændre afgørelsen om hjælp uden at foretage en ny konkret og individuel vurdering

De tilbud om hjælp, der fremgår af kommunens afgørelse, skal leveres fuldt ud, med mindre modtageren vælger at gøre brug af sin mulighed for fleksibel hjemmehjælp. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter sig for at ændre serviceniveauet i hele kommunen, vil ændringen først få virkning for modtageren, når kommunen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp, har ændret afgørelsen.

En kommune må altså ikke sætte alle modtagere af rengøringshjælp ned til den halve hjælp uden først at vurdere, om hver enkelt modtager af hjælp kan klare sig med det nye lavere serviceniveau. På samme måde kan en kommune heller ikke sætte serviceniveauet op generelt uden at foretage den individuelle vurdering af behovet.

Erstatning for aflyst hjemmehjælp

Læs mere om retten til at få erstatning for aflyst hjemmehjælp under Erstatningshjælp.

Se også mulighederne for at bytte ydelser under Fleksibel hjemmehjælp.