BPA - Borgerstyret Personlig Assistance

En BPA-ordning kan gives til borgere over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har meget omfattende hjælpebehov.

BPA er reguleret i servicelovens § 96.

Betingelser for BPA

Det er en betingelse for at modtage BPA, at borgeren er over 18 år. Der er ingen øvre aldersgrænse.

Det er også en betingelse, at borgeren har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som gør det nødvendigt at modtage den ganske særlige støtte til pleje, overvågning og ledsagelse, som ligger i ordningen. BPA er således som udgangspunkt rettet mod borgere med massive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved fx almindelig praktisk og personlig hjælp og pleje mv. 

Endelig er det en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsleder for hjælperne og som udgangspunkt også som arbejdsgiver, medmindre borgeren vælger at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter bliver arbejdsgiver for hjælperne.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om BPA.

Omfanget af behovet for hjælp

Kommunen bedømmer omfanget af hjælpebehovet efter en konkret og individuel vurdering. Ved vurderingen bliver der taget stilling til, hvilke opgaver eller behov der skal dækkes af støtten, hvor stort omfanget er, og hvornår hjælpen skal ydes. Udmålingen foretages på baggrund af dialog med borgeren med inddragelse af den fornødne sagkundskab og bistand.

En BPA-ordning kan, hvis borgeren ønsker det, kombineres med anden hjælp, som fx personlig hjælp og pleje.

Administration af BPA-ordningen

Udgangspunktet er, at ansættelsesforholdet er en sag mellem borger og hjælpere. Formålet er at gøre ordningen så fleksibel som muligt.

En borger, der får tildelt en BPA-ordning, skal altså selv ansætte hjælpere, administrere og tilrettelægge hjælpen. Borgeren er hermed ansvarlig for udbetaling af løn og opgørelse af hjælpertimer. Det er dog muligt at aftale, at kommunen udbetaler lønnen direkte til hjælperne, eller at dette gøres af et privat firma.

Borgeren har desuden mulighed for at indgå aftale om at overføre det økonomiske tilskud til BPA-ordningen - og dermed arbejdsgiveransvaret i ansættelsesretlig forstand - til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Ved at hjælperne er ansat af fx en forening, står foreningen for de opgaver, der er forbundet med at ansætte og afskedige hjælpere, herunder at udfærdige ansættelsesbeviser, udbetale løn mv.

Udmåling af tilskud

Det er kommunen, der i den enkelte BPA-ordning efter en konkret og individuel vurdering skal fastsætte det tilskud, som borgeren får udbetalt til dækning af udgifter ved ansættelse af sine hjælpere. Kommunen skal ved beregningen af tilskuddet til hjælpernes løn som minimum sikre den nødvendige rummelighed i udmålingen, så der udover grundlønnen udmåles til tidsbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg, anciennitet, arbejdsmarkedspension, løn under sygdom samt barnets 1. og 2. sygedag, så borgerens individuelle behov dækkes. Herudover kan der i et vist omfang være behov for at sikre udmåling af omkostninger forbundet med vikardækning.

Ophold i udlandet

Borgeren kan tage sin BPA-ordning med til udlandet i op til en måned uden at søge kommunen om det forinden. Hvis opholdet i udlandet er længere end en måned, skal man søge kommunen om at tage BPA-ordningen med, før man rejser.

Ophold i udlandet kan fx være kortvarige ferieophold eller nødvendig behandling, som borgeren ikke kan få her i landet.