Udviklingsprojekter

Social- og Ældreministeriet arbejder strategisk med at få flere og bedre data på socialområdet, og i den forbindelse igangsætter ministeriet løbende nye udviklingsprojekter. Datagrundlaget på socialområdet er som følge heraf forbedret betydeligt de seneste år.

Der er således taget en række væsentlige skridt i retning af målsætningen om at sikre dækkende og aktuelle data om de centrale målgrupper på området. Udviklingsprojekterne spænder bredt, og netop nu arbejdes der især med nedenstående projekter.

Individhenførbar udgiftsdata

Som led i en videreudvikling af den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM), undersøger Social- og Ældreministeriet mulighederne for at etablere en national statistik med automatiske indberetninger af individhenførbar udgiftsdata på socialområdet. Der gennemføres en kvalitativ og kvantitativ afdækning af, hvilke muligheder kommunerne har for at udgiftsregistrere en række indsatstyper på individniveau, samt i hvilket omfang udgifterne registreres på individniveau i kommunerne. Både indsatser på det specialiserede voksenområde og udsatte børn- og ungeområdet indgår. Derudover afdækkes det, hvilke forskelle i kommunernes praksis der kan skabe udfordringer for sammenligneligheden mellem kommunernes udgiftsdata på tværs. Ministeriet vil i forlængelse af afdækningen nærmere definere rammerne for et nationalt register for individhenførbare udgiftsdata.

Den sociale tilbudsnøgle

I dag indsamles der i de nationale registre viden om, hvilken type indsatser borgere på det sociale område modtager, og ligeledes indsamles der en række oplysninger om tilbud på socialområdet. Dog er det ikke muligt entydigt at koble oplysningerne om borgerens indsats med oplysninger om, hvem der leverer indsatsen, og hvad indholdet af indsatsen er. Den sociale tilbudsnøgle skal gøre en sådan kobling mulig. Med den vil mulighederne for at kunne sammenligne effekterne af forskellige indsatser på sigt blive væsentligt forbedret. Den vil ligeledes kunne bidrage til at styrke gennemsigtigheden af kvaliteten af sociale tilbud på tværs af kommuner, således at det bliver muligt at følge, om der bliver leveret en indsats, der bringer udsatte personer og mennesker med handicap tættere på at mestre eget liv.

Statistik for børn med funktionsnedsættelse

Der er fagligt og politisk et stort behov for at opnå større viden om børn og unge med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, hvorfor Social- og Ældreministeriet arbejder på at etablere et særskilt nationalt register om denne målgruppe. Kravet om indberetning til registret træder i kraft den 1. juli 2021. Statistikken skal styrke udviklingen af mere viden om, hvilke indsatser der virker, og derved understøtte, at der investeres i de rigtige sociale indsatser for børn med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Samtidig arbejder ministeriet på, at det også i de eksisterende nationale registre for anbringelser og forebyggende foranstaltninger bliver muligt at skelne mellem, hvorvidt et barn eller en ung modtager en forebyggende foranstaltning eller anbringes uden for hjemmet grundet sociale problemer eller grundet en funktionsnedsættelse.

Statistik om hjælpemidler

Social- og Ældreministeriet søsatte i 2017 et pilotprojekt med formål om at tilvejebringe data om personer med handicap, der bevilges støtte til hjælpemidler. På baggrund af pilotprojektet har ministeriet udviklet en national statistik om hjælpemidler, som første gang vil blive offentliggjort i 2022. Formålet med systematisk at indsamle nationale data om hjælpemidler er at sikre åbenhed og gennemsigtighed omkring den indsats og de resultater, kommuner og andre aktører leverer på hjælpemiddelområdet. Derudover bidrager statistikken til mere præcist at definere målgruppen, som modtager støtte efter bl.a. lov om social service som følge af en funktionsnedsættelse.

Kvindekrisecenter henvendelsesstatistik

I samarbejde med en række interessenter er Social- og Ældreministeriet i gang med at udvikle en ny statistik, der indeholder data om henvendelser til kvindekrisecentre. Målet for henvendelsesstatistikken er i særlig grad at afdække, hvor mange kvinder der henvender sig til kvindekrisecentrene, og herunder hvor mange af disse kvinder, der – trods et ønske om indskrivning – må henvises til en anden løsning. Dette er særlig vigtig viden, da det giver en indikation af, om der er nok pladser på centrene. Dataindsamlingen påbegyndtes i den første halvdel af 2021, hvormed det første data for årsstatistikken kan offentliggøres i 2022.

Boformer henvendelsesstatistik

Ligesom henvendelsesstatistikken for kvindekrisecentre skal skabe mere viden om forholdet mellem ressourcer og efterspørgsel, skal en ny henvendelsesstatistik om boformer efter § 110 skabe viden om efterspørgslen efter pladser på herberger og forsorgshjem.