Formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.
Hjælp efter servicelovens regler om særlig støtte forudsætter normalt, at der er foretaget en børnefaglig undersøgelse og at der på baggrund af undersøgelsen og en handleplan for barnet eller den unge er truffet afgørelse om særlig støtte.
Læs mere om den børnefaglige undersøgelse
Støtten kan bestå af:
- Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
- Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.
- Døgnophold både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution eller i et botilbud.
- Aflastningsordning, i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution.
- Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge.
- Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien.
- Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted,
- Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.
- Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.
Støtten skal gives tidligt og sammenhængende, og må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering.
Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages, og barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien. Når et barn eller en ung modtager støtte efter bestemmelserne i serviceloven, skal der lægges afgørende vægt på, at støttes ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder, at der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten.