Baggrunden for en børnefaglig undersøgelse kan for eksempel være en henvendelse fra familien eller barnet eller den unge selv. Kommunen kan også have modtaget en underretning om, at et barn eller en ung kan have brug for støtte.
Der skal normalt være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, inden der kan sættes en foranstaltning om særlig støtte i gang. Der kan dog, når særlige forhold taler for det, iværksættes foreløbig eller akut støtte, sideløbende med at undersøgelsen foretages.
En børnefaglig undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning og skal omfatte barnets eller den unges:
- Udvikling og adfærd
- Familieforhold
- Skoleforhold
- Sundhedsforhold
- Fritidsforhold og venskaber
- Andre relevante forhold
Undersøgelsen må dog ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Det betyder, at kommunen skal vurdere, om de enkelte punkter er relevante at undersøge i forhold til den konkrete sag.
Undersøgelsen skal resultere i, at der tages begrundet stilling til, om der er grundlag for at iværksætte særlig støtte over for barnet og familien, og hvis det er tilfældet, hvilke former for støtte, der bedst kan være med til at løse barnets eller den unges vanskeligheder og behov.
Hvis det vurderes, at der er behov for at iværksætte støtte, danner den børnefaglige undersøgelse fundamentet for den handleplan, der skal udarbejdes, inden der træffes afgørelse om støtte.
Samtykke
Der er ikke krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, til at gennemføre en børnefaglig undersøgelse, men undersøgelsen skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med dem.
Afslutning af undersøgelsen
Den børnefaglige undersøgelse skal som hovedregel være afsluttet inden en frist på 4 måneder efter at kommunen er blevet opmærksom på, at et barn eller en ung kan have brug for særlig støtte.
Du kan finde uddybende information om den børnefaglige undersøgelse, herunder indhentning af oplysninger, adgang til hjemmet, m.m., på Ankestyrelsens hjemmeside