Det fremgår lovbemærkninger til barnets lov, at intentionen er at videreføre gældende retstilstand, som er fastsat gennem praksis og beskrevet i vejledning nr. 9347 af 28. marts 2017 om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (Vejledning nr. 1 til serviceloven), hvorefter udgangspunktet er, at en afgørelse skal iværksættes straks efter, at den er truffet af kommunalbestyrelsen.
Det fremgår endvidere af lovbemærkninger til barnets lov, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at iværksætte en afgørelse efter loven straks efter, at denne er truffet, tydeliggøres ved at anføre denne forpligtelse eksplicit i loven med det formål at sikre en skærpet opmærksomhed herpå. Det bemærkes, at tydeliggørelsen ikke indebærer ændringer i omfanget eller indholdet af forpligtelsen i forhold til gældende retstilstand, som dermed videreføres uændret med barnets lov.
Der er ikke i lovgivningen fastsat faste frister for, hvornår en afgørelse senest skal iværksættes. Det vil således i hver enkelt sag skulle bero på en konkret og individuel vurdering. Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne, at en afgørelse skal iværksættes straks efter, at den er truffet, medmindre særlige forhold gør sig gældende i den konkrete situation, som umuliggør iværksættelse af tilbuddet straks. Særlige forhold kan f.eks. omfatte, at der i en kortere periode afventes plads på et særligt tilbud, eller at barnet eller den unge vil skulle have mulighed for at blive forberedt på f.eks. en flytning til et nyt anbringelsessted, så barnet eller den unge f.eks. får tid til at tage afsked eller til at besøge det nye anbringelsessted.
I situationer, hvor et tilbud indeholder flere forskellige tiltag, som ikke skal iværksættes samtidig, er der desuden efter bestemmelsen adgang til, at de enkelte tiltag iværksættes løbende.
Det er således ministeriets opfattelse, at der kan tages højde for særlige forhold vedrørende eksempelvis den praktiske tilrettelæggelse af en indsats eller f.eks. matchning mellem et barn og et anbringelsessted. Der vil i hvert enkelt tilfælde skulle foretages en konkret og individuel vurdering, og der vil i den forbindelse dels skulle tages hensyn til barnets eller den unges behov og hvor længe, barnet kan vente på, at indsatsen starter op, samt hensynet til at få oplyst sagen tilstrækkeligt og sikre, at der sættes ind med den rigtige hjælp og findes det rette tilbud til barnet eller den unge.
Endelig bemærkes, at det fremgår af lovbemærkningerne, at hvis et tilbud ikke kan iværksættes straks, skal kommunen dog forsøge at finde et alternativt (midlertidigt) tilbud. Dette har sammenhæng med, at kommunen har forsyningsforpligtelsen, jf. § 12 i barnets lov.