Træning af sociale kompetencer, støtte til at gennemføre måltider og samarbejde mellem fagprofessionelle i kommune og region. Det er nogle af fokusområderne i Socialstyrelsens nye nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Retningslinjerne er vejledende for kommunerne og er blevet til gennem et tæt samarbejde med fagfolk fra kommuner, regioner og private tilbud samt forskere og videnspersoner på området.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann siger:
En svær spiseforstyrrelse er en alvorlig sygdom, og det er dybt ulykkeligt, når folk hænger fast i lidelsen. Det er godt, at kommunerne nu får denne guide som et solidt arbejdsredskab til at sikre høj faglig kvalitet i indsatsen. De nye nationale retningslinjer bygger på dokumenteret viden om, hvad der virker og gode erfaringer fra praksis. Jeg forventer derfor, at vi nu bliver bedre til at hjælpe mennesker med en svær spiseforstyrrelse tilbage til en almindelig hverdag.
- Karen Ellemann
Kommunernes rehabiliteringsindsats supplerer den regionale sundhedsfaglige behandling og foregår ofte sideløbende med behandlingen. Et rehabiliteringsforløb kan eksempelvis bestå af hjælp til at genoptage eller opbygge en hverdag, måltidsstøtte, træning af sociale og psykologiske kompetencer og støtte til at genoptage skole eller til at starte i uddannelse eller job.
Retningslinjerne består konkret af en række anvisninger til, hvordan man sikrer faglig kvalitet i rehabiliteringen for borgere med svære spiseforstyrrelser. Retningslinjerne omhandler primært indsatser og tilbud, som iværksættes efter serviceloven, men kan også være relevant for indsatser inden for anden lovgivning. De nationale retningslinjer er et led i opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen på det sociale område.
|
Fakta
Udvalgte anbefalinger fra de nationale retningslinjer.
Et helhedsorienteret forløb
Det anbefales, at rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser er helhedsorienteret og adresserer de samlede vanskeligheder, som borgeren oplever. En svær spiseforstyrrelser har ofte både svære fysiske, psykiske og sociale følger, som kan påvirke borgerens funktionsevne. Et rehabiliteringsforløb bør derfor ikke ensidigt fokusere på borgerens forhold til mad og spisning, men også støtte borgeren i at forebygge tilbagefald, trives generelt, opnå et velfungerende socialt liv og på sigt opnå tilknytning til uddannelse/arbejde mv.
En motiverende tilgang
Borgere med svære spiseforstyrrelser er typisk ambivalente og svingende i deres motivation for at komme sig af spiseforstyrrelsen. Det anbefales derfor, at der i rehabiliteringen systematisk arbejdes med en motiverende tilgang overfor borgeren.
Familieintervention til børn og unge
En svær spiseforstyrrelse påvirker ikke kun barnet/den unge men hele familien. Det anbefales derfor, at rehabiliteringsforløb for børn og unge som udgangspunkt tilrettelægges som en familieintervention, der tager udgangspunkt både i barnet/den unges og de øvrige familiemedlemmers behov for støtte.
Forebyggelse af tilbagefald
Borgere med svære spiseforstyrrelser oplever ofte ét eller flere tilbagefald under deres forløb. For at forebygge tilbagefald, anbefales det, at der ved overgange i forløbet og ved afslutning af indsatser og tilbud anvendes en tilgang, hvor omfanget og/eller graden af støtte justeres trinvist i takt med, at borgeren opnår en bedre funktionsevne. Det anbefales desuden, at borgerens progression er stabil over en periode, før støtten gradueres.
|
Yderligere oplysninger
Ministeriets pressetelefon, tlf: 41 85 13 60 (modtager ikke sms)