Information om Ukraine og social- og ældreområdet med spørgsmål/svar

Om arbejdsområdet

Social- og Ældreministeriet følger nøje udviklingen i Ukraine og tilstrømningen af fordrevne ukrainere til Danmark.

Social- og Ældreministeriet har oprettet 3 hotlines:

  • Socialfaglige spørgsmål: VISO, mail: ukraine@socialstyrelsen.dk
  • Familieretlige spørgsmål, herunder udpegning af midlertidig forældremyndighedsindehaver, fra myndigheder (kommuner m.v.): Familieretshuset, tlf.: 7256 7700
  • Øvrige spørgsmål: Social- og Ældreministeriets departement, mail: ukraine@sm.dk

Find links til danske NGO'ers arbejde for fordrevne ukrainere

Find svar på ofte stillede spørgsmål

Ukrainere med lovligt ophold i Danmark er omfattede af serviceloven og har ret til ydelser efter serviceloven på lige fod med alle andre. Ukrainere, der er indrejst visumfrit i Danmark, eller som er indrejst på et visum, opholder sig lovligt og er dermed også omfattede af serviceloven.

Ukrainere, der har fået opholdstilladelse efter lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ukraine-særloven), har lovligt ophold i Danmark. Mens en ansøgning om opholdstilladelse behandles, har personen processuelt ophold og dermed lovligt ophold i Danmark.

Ved tvivl om opholdsgrundlaget kan der tages kontakt til udlændingemyndighederne.

Ja. Ukrainere med lovligt ophold i Danmark er omfattede af serviceloven og har ret til ydelser efter serviceloven på lige fod med andre borgere.

Det samme gælder ukrainere, der er indrejst visumfrit i Danmark, eller som er indrejst på et visum. Ukrainere, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ukraine-særloven), har lovligt ophold i Danmark. Mens en ansøgning om opholdstilladelse behandles, har personen processuelt ophold og dermed lovligt ophold i Danmark. Ved tvivl om opholdsgrundlaget kan der tages kontakt udlændingemyndighederne.

Kommunerne har dermed pligt til – i henhold til servicelovens bestemmelser – at sætte ind med hjælp og støtte til børn og unge under 18 år, der har behov herfor.

Det betyder også, at kommunalbestyrelsen har pligt til at træffe de nødvendige afgørelser, hvis der opstår behov for akut hjælp og støtte til et barn eller en ung under 18 år, og betingelserne i serviceloven i øvrigt er opfyldte.

Udlændingestyrelsen har forsørgelsespligten for ukrainere med processuelt ophold, der er indkvarterede i Udlændingestyrelsens indkvarteringssystem. Udlændingestyrelsen har ikke forsørgelsespligten for personer med processuelt ophold, der ikke er indkvarteret i Udlændingestyrelsens indkvarteringssystem.

Efter § 181, stk. 2, i serviceloven, som ændret ved § 41 i Ukraine-særloven, afholder staten fuldt ud udgifterne til en række ydelser efter serviceloven til personer, der har opnået opholdstilladelse efter Ukraine-særloven. Derfor har kommunerne mulighed for at søge om refusion for deres udgifter til disse ydelser.

På børneområdet drejer det sig om udgifter til følgende ydelser efter serviceloven:

  • Forebyggende rådgivning efter § 11, stk. 3
  • Merudgiftsydelse efter § 41
  • Tabt arbejdsfortjeneste efter § 42
  • Særlig støtte, dog undtaget anbringelser, efter § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9
  • Økonomisk støtte efter § 52 a
  • Støtteperson til en forælder, hvis barn er anbragt, efter § 52
  • Efterværn efter § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2.

På voksenområdet drejer det sig om udgifter til følgende ydelser efter serviceloven:

  • BPA efter § 96
  • Særlig kontaktperson til døvblinde efter § 98
  • Merudgiftsydelse efter § 100.

Muligheden for statsrefusion er tidsbegrænset, således at staten kun afholder udgifterne i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen.

Herudover følger det af § 181, stk. 3, i serviceloven, at staten i to tilfælde uden tidsbegrænsning afholder en kommunes udgifter efter serviceloven til personer, der har opnået opholdstilladelse efter Ukraine-særloven:

  1. Hvis den fordrevne fra Ukraine inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv.
  2. Hvis den fordrevne fra Ukraine er en uledsaget mindreårig, dog længst indtil personen fylder 18 år, eller forældrene får lovligt ophold her i landet.

Kommunerne har ikke mulighed for refusion af udgifter til ukrainere, som opholder sig i Danmark visumfrit eller på et visum. Kommunerne har heller ikke mulighed for refusion af udgifter til ukrainere, som (endnu) ikke er meddelt opholdstilladelse efter Ukraine-særloven.

Ja. Der gælder efter serviceloven en generel tilsynspligt for kommunalbestyrelsen i forhold til de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre lever i kommunen. Tilsynet skal føres på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages f.eks. at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år.

Kommunens tilsynspligt gælder alle børn og unge under 18 år uanset deres opholdsgrundlag og uanset, om barnet eller den unge har lovligt ophold eller ej. Kommunens tilsynspligt gælder også, når barnet eller den unge opholder sig på et asylcenter.

En del mindreårige fra Ukraine ledsages af andre omsorgspersoner end deres forældremyndighedsindehaver. Det kan f.eks. være en tante, onkel, bedstemor, en voksen søskende eller en nabo fra Ukraine. Der er også tilfælde, hvor den mindreårige indrejser i Danmark med forældremyndighedsindehaveren, men den mindreårige bliver i Danmark med en omsorgsperson, mens forældremyndighedsindehaveren rejser tilbage til Ukraine.

Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt den mindreårige er uledsaget, eller på anden måde er bekymret over relationen mellem den mindreårige og den ledsagende, kan kommunen transportere den mindreårige til Børnecenter Sandholm.

Familieretshuset kan udpege den person, der ledsager den mindreårige, som midlertidig forældremyndighedsindehaver for den mindreårige, hvis forældremyndighedsindehaveren er forhindret i at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold. Da Ukraine er i krig og kontakten til en forældremyndighedsindehaver derfor kan være ustabil, vil det kunne være tilfældet.

Hvis barnets forældre har fælles forældremyndighed, og det kun er muligt løbende at komme i kontakt med en af forældrene, så vil der kunne være behov for at udpege en midlertidig forældremyndighedsindehaver. Det skyldes, at væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold efter forældreansvarslovens § 3 kræver enighed mellem forældre, der har fælles forældremyndighed.

Om der er et behov for en midlertidig forældremyndighedsindehaver, er en konkret vurdering, hvor Familieretshuset tager stilling til, hvad der er bedst for barnet i den aktuelle situation.

Ansøgning

Udlændingestyrelsen eller barnets opholdskommune kan søge Familieretshuset om, at barnet får udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver. En voksen, som ønsker at blive udpeget som forældremyndighedsindehaver, kan også søge. Der er ingen ansøgningsblanket. Ansøgningen sendes til Familieretshuset på post@familieretshuset.dk.

Relevante oplysninger og dokumentation om barnet

  • Barnets CPR-nummer, hvis barnet har fået det
  • Kopi af barnets opholdstilladelse, hvis barnet har fået den
  • Hvilken adresse skal barnets mødeindkaldelse sendes til
  • Har barnet brug for tolk til mødet og i bekræftende fald til hvilket sprog
  • Barnets holdning til forældremyndighedsspørgsmålet. Hvis kommunen ikke har hørt barnet, oplyses årsagen hertil
  • Oplysning om, hvor nuværende forældremyndighedsindehaver opholder sig, og om barnet og/eller kommunen kan komme i kontakt med den/dem.

Relevante oplysninger og dokumentation for den person, kommunen indstiller som midlertidig forældremyndighedsindehaver, jf. servicelovens § 57

  • Navn og CPR-nummer, hvis vedkommende har et CPR-nummer
  • Sprogkundskaber, herunder oplysning om eventuelt behov for tolk til mødet og i bekræftende fald til hvilket sprog
  • Arbejdsplads
  • Eventuel tilknytning til barnet
  • Privat straffeattest
  • Børneattest, hvis barnet er under 15 år
  • En nærmere begrundelse for kommunens indstilling af den pågældende person, hvis andre har ønsket at blive udpeget som midlertidig forældremyndighedsindehaver for barnet
  • Samtykke fra den, som kommunen indstiller som forældremyndighedsindehaver, til, at oplysningerne bliver givet videre til Familieretshuset.

Sagens forløb

Når ansøgning og relevante oplysninger er modtaget, indkaldes ansøger og barnet til samtale på det af Familieretshusets kontorer, som er nærmest barnets bopæl. På mødet skal barnets perspektiv belyses, herunder om betingelserne for at udpege den foreslåede forældremyndighedsindehaver er opfyldt. Desuden vil ansøger og barnet blive vejledt om betydningen af forældremyndigheden. Herefter træffes afgørelse om den midlertidige placering af forældremyndigheden.

Udpegning af en midlertidig forældremyndighedsindehaver betyder bl.a., at der ikke vil være behov for, at kommunen træffer afgørelse om anbringelse eller giver tilladelse til døgnpleje. Samtidig vil der være en forældremyndighedsindehaver, der kan samtykke til indskrivning i dagtilbud og skole, lægebehandling osv.

Forældremyndighedsindehaveren kan samtykke til, at den mindreårige indkvarteres sammen med den, der ledsager den mindreårige i privat familiepleje.

Hvis den mindreårige er under 14 år, og opholdet forventes at have en varighed over 3 måneder, skal kommunen tage stilling til, om der kan udstedes en tilladelse til privat døgnpleje efter § 78, stk. 1, i serviceloven. Der kan kun udstedes en sådan plejetilladelse, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil være til gavn for barnet.

Privat familiepleje (privat døgnpleje) efter servicelovens § 78 kan finde anvendelse, mens Familieretshuset behandler en sag om midlertidig forældremyndighed, såfremt der ikke er behov for en anbringelse uden for hjemmet. Efter § 78 i serviceloven kan forældremyndighedsindehaveren aftale med familiemedlemmer eller netværk, at et barn eller en ung skal i privat familiepleje.

Privat familiepleje er ikke en hjælpeforanstaltning efter serviceloven.

Hvis den mindreårige er under 14 år, og opholdet forventes at have en varighed over 3 måneder, skal kommunen tage stilling til, om der kan udstedes en tilladelse til privat døgnpleje efter § 78, stk. 1, i serviceloven.

Der kan kun udstedes en sådan plejetilladelse, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil være til gavn for barnet.

Mænd under 60 år må generelt ikke udrejse af Ukraine, og derfor kommer mange mindreårige til Danmark med deres mor og uden deres far. Visse beslutninger, eksempelvis behov for større medicinske indgreb, kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, og det ikke er muligt at komme i kontakt med forældremyndighedsindehaveren i Ukraine, kan det være nødvendigt, at tillægge forældremyndigheden alene til den forælder, der opholder sig i Danmark med barnet. Denne afgørelse træffes af Familieretshuset efter ansøgning fra moren.

Efter forældreansvarslovens § 3 kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældre, der har fælles forældremyndighed.

I forhold til en eventuel udpegning af en midlertidig forældremyndighedsindehaver efter forældreansvarslovens § 28 for et ukrainsk barn, der opholder sig i Danmark uden forældremyndighedsindehavere, betyder kravet om enighed i § 3, at der vil kunne være et behov for at udpege en midlertidig forældremyndighedsindehaver, hvis det ikke er muligt løbende at komme i kontakt med en af forældrene, selvom der måske er daglig kontakt med den anden forælder. Det vil altid være en konkret vurdering, om forældremyndighedsindehaveren eller -indehaverne er forhindrede i at træffe beslutning om barnets personlige forhold.

Efter de danske privatretlige regler om børns forsørgelse er det alene de retlige forældre, der har forsørgelsespligt over for barnet. Har man kun forældremyndighed over et barn – og altså ikke er retlig forælder samtidig – så har man ikke pligt til at forsørge barnet.

Derimod vil den midlertidige forældremyndighedsindehaver kunne have ret til forskellige former for offentlige forsørgelsesydelser til børn, herunder børne- og ungeydelse, idet der dog for visse af disse ydelser gælder et optjeningsprincip baseret på bopæl i Danmark.

Der er endvidere særlige regler om børnetilskud og børne- og ungeydelse, når et barn er i privat døgnpleje efter § 78 i serviceloven. Der henvises til hhv. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Skatteministeriet for oplysninger herom.

Uledsagede mindreårige kan indkvarteres af Udlændingestyrelsen på et børnecenter, indtil de opnår opholdstilladelse og bliver boligplaceret i en kommune, der tager stilling til, hvor de skal anbringes.

Kommunen kan, hvis den kommer i kontakt med en uledsaget mindreårig, transportere den mindreårige til Børnecenter Sandholm.

I perioden, fra den mindreårige har indgivet ansøgning om opholdstilladelse, til opholdstilladelsen er givet, har den mindreårige processuelt ophold. Den mindreårige er dermed omfattet af serviceloven.

Hvis den mindreårige er indkvarteret i Udlændingestyrelsens indkvarteringssystem, f.eks. på et børnecenter, har Udlændingestyrelsen forsørgelsespligten og skal derfor godkende, at der sættes foranstaltninger i gang, lige som de skal afholde udgifterne.

Serviceloven finder ikke anvendelse i det omfang, udlændingemyndighederne inden for indkvarteringssystemet kan imødekomme eventuelle behov for støtte eller hjælp. Både indkvarteringsoperatøren og Udlændingestyrelsen kan bede kommunen om at foretage en faglig vurdering med henblik på en afklaring af, hvilke sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte der bør iværksættes. Når kommunen har foretaget en faglig vurdering, skal kommunen forelægge sagen for Udlændingestyrelsen og anmode om Udlændingestyrelsens godkendelse af betaling af den foranstaltning, kommunen vurderer, der er behov for. Kommunen må ikke træffe afgørelse om eller iværksætte sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte over for mindreårige, der er indkvarteret i Udlændingestyrelsens indkvarteringssystem, uden at kommunen forinden har forelagt sagen for Udlændingestyrelsen, og Udlændingestyrelsen forinden har godkendt betaling af foranstaltningen, hjælpen eller støtten. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om et akut behov.

Da den mindreårige først boligplaceres, når opholdstilladelsen er givet, og der dermed ikke før dette tidspunkt er klarhed over, hvilken kommune der får ansvar for den mindreårige, vil det være svært at tage forberedende skridt, f.eks. i form af en børnefaglig undersøgelse.

Når den mindreårige har fået opholdstilladelse, har den mindreårige lovligt ophold og er omfattet af serviceloven i lighed med alle andre.

Den mindreårige vil af Udlændingestyrelsen blive boligplaceret i en kommune. Det er denne kommune, der vil være den mindreåriges handlekommune og dermed den kommune, der skal tage stilling til, hvorvidt den mindreårige skal tilbydes særlig støtte og hjælp, herunder foranstaltninger efter serviceloven. Hvis den mindreårige har behov for særlig hjælp eller støtte efter serviceloven, vil kommunen skulle træffe afgørelse herom på samme måde som for alle andre børn. Inden kommunen kan træffe afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, skal kommunen have udfærdiget en børnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens § 50, samt en handleplan for den uledsagede mindreårige efter servicelovens § 140.

Der kan i lighed med sager om andre børn og unge træffes afgørelse om foreløbig (akut) eller anden støtte i det omfang, der er behov herfor.

Det er op til barnets handlekommune at tage stilling til, hvor den mindreårige skal opholde sig, mens der foretages en børnefaglig undersøgelse.

Afgørelser om anbringelse kan træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Der vil kunne indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, selvom denne befinder sig uden for Danmark. Hvis der kan opnås samtykke, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse. Hvis der ikke kan opnås samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, kan kommunen indstille til, at børn- og ungeudvalget træffer afgørelse om anbringelse uden samtykke.

Anbringelse af et barn eller ung uden samtykke kan kun foretages, hvis der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af omsorgssvigt af forskellig art. Der skal også være en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge fortsat bor hjemme.

Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden, jf. servicelovens § 57.

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) kan – som i andre sociale sager – rådgive kommuner om specialiserede indsatser for børn og unge, voksne samt børn, unge og voksne med handicap. VISO kan bl.a. rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eksempelvis rådgivning om indsatser for børn, unge og familier, som er traumatiserede.

Læs mere om VISO's rådgivning.

Socialfaglige spørgsmål kan stilles til VISO's Ukraine-hotline på mailadressen: ukraine@socialstyrelsen.dk.