Strategi for udvikling af sociale indsatser

20-01-2017

Børne- og Socialministeriet har udarbejdet en strategi for arbejdet med udvikling af sociale indsatser. Strategien skal understøtte, at hjælpen til socialt udsatte og mennesker med handicap bygger på viden om, hvad der virker. Kernen i den nye strategi er en fasemodel, der definerer vejen fra problemstilling til løsning. Målet er, at det bliver en integreret del af udviklingsarbejdet, så medarbejdere på socialområdet får et godt grundlag for at skabe progression og livskvalitet for borgerne.