Omgørelsesprocenter på socialområdet i 2022

23-06-2023

Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises.

Danmarkskortet for socialområdet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse.

Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. Kortet viser således ikke, om der er fejl og mangler i de sager, som der ikke klages over. Ligeledes vil afgørelsen i en del af sagerne, som hjemvises, ikke nødvendigvis ændres som følge af yderligere oplysninger m.v. Se eksempel i læsevejledningen her på siden.

I 2022 fordelte sagerne på landsplan på socialområdet generelt sig ved at:

  • 9,0 pct. af sagerne er ændret eller ophævet.
  • 28,5 pct. er hjemvist.
  • 62,5 pct. er stadfæstet.

Omgørelsesprocenten var dermed på 37,5 pct. i 2022.

I 2021 var omgørelsesprocenten på 31,8 pct., og sagerne fordelte sig ved, at 7,7 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, 24,1 pct. er hjemvist, og 68,2 pct. er stadfæstet.

Kortet viser omgørelsesprocenten fordelt på landets kommuner. For de kommuner, der har indsendt kommentarer til omgørelsesprocenten, vil dette fremgå af et kommentarfelt under omgørelsesprocenten i kortets infobokse. Derudover viser kortet tal fra Danmarks Statistik over antal borgere i kommunen, der i 2021 har modtaget en eller flere ydelser, som indgår i danmarkskortene.

Kommunalbestyrelsen skal behandle danmarkskortet på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b.

ANMÆRKNING TIL KORTET: Estimeret antal ydelser opgjort på paragraffer. Opgørelsen er baseret på personer, der indgik i befolkningsregistret ultimo 2021 og var registreret som modtagere af en social indsats (ydelse) efter serviceloven i året. Den samme person tælles med flere gange, hvis personen har modtaget indsatser efter flere paragraffer i serviceloven. Personer, der har modtaget flere indsatser under samme paragraf, indgår kun én gang for hver paragraf. Det betyder, at antal ydelser kan være underestimeret. Der er foretaget diskretionering, hvis antallet af personer for en paragraf er 5 eller derunder. Summen er underestimeret for de kommuner, hvor der er foretaget diskretionering. Opgørelsen er som udgangspunkt baseret på handlekommune. For kontante ydelser efter §§ 41, 42 og 100 i serviceloven er opgørelsen baseret på betalingskommune. Registrene vedr. ophold på boformer (§ 110) og kvindekrisecentre (§ 109) indeholder imidlertid ikke oplysninger om handle- eller betalingskommune. Antal modtagere er derfor opgjort på baggrund af oplysninger om borgerens folkeregisterkommune umiddelbart før opholdet på boformen/kvindekrisecentret. Dette gør, at opgørelsen er forbundet med usikkerhed, da folkeregisterkommunen ikke nødvendigvis er handle- eller betalingskommune for borgeren. Dette vurderes særligt at gælde borgere i hjemløshed, der tager ophold på boformer efter § 110. For eksempel er det sandsynligt, at borgere i hjemløshed kan have levet som hjemløs i en anden kommune end folkeregisterkommunen op til opholdet på en boform, hvorfor det i stedet kan være den anden kommune, der er handlekommunen.