Omgørelsesprocenter på socialområdet i 2023

06-06-2024

Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises.

Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt de der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller har ret til at få genbehandlet deres sag.

Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. Kortet viser således ikke, om der er fejl og mangler i de sager, som der ikke klages over. Ligeledes vil afgørelsen i en del af sagerne, som hjemvises, ikke nødvendigvis ændres som følge af yderligere oplysninger mv. Se eksempel i læsevejledningen her på siden.

Danmarkskortet for socialområdet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse. For den fulde paragrafliste over bestemmelserne i danmarkskortet for socialområdet generelt se bilag 1 i læsevejledningen.

I 2023 fordelte sagerne på landsplan på socialområdet generelt sig ved at:

  • 9,8 pct. af sagerne er ændret eller ophævet.
  • 28,7 pct. er hjemvist.
  • 61,5 pct. er stadfæstet.

Omgørelsesprocenten var dermed på 38,5 pct. i 2023.

I 2022 var omgørelsesprocenten på 37,5 pct., og sagerne fordelte sig ved at 9,0 pct. af sagerne er ændret eller ophævet og 28,5 pct. er hjemvist og 62,5 pct. er stadfæstet.

Kortet viser omgørelsesprocenten fordelt på landets kommuner. For de kommuner, der har indsendt kommentarer til omgørelsesprocenten, vil dette fremgå af et kommentarfelt under omgørelsesprocenten i kortets infobokse. Derudover viser kortet tal fra Danmarks Statistik over antal borgere i kommunen, der i 2022 har modtaget en eller flere ydelser, som indgår i danmarkskortene.

Kommunalbestyrelsen skal behandle danmarkskortet på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b.

ANMÆRKNING TIL KORTET: Estimeret antal ydelser opgjort på paragraffer. Kortet dækker over følgende paragraffer i serviceloven: § 11 stk. 3-4 og 6-8, § 32, § 32a, §§ 41-42, § 44 jf. § 83, § 44 jf. § 84 stk. 1, § 44 jf. § 86 stk. 2, § 45, § 52 stk. 3, § 52a stk. 1, § 55 stk. 2, § 76 stk. 2, 3, 5, 6 og 8, § 76 a, § 83 (dog kun i eget hjem), § 83a, § 85 (botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3 i lov om socialtilsyn samt øvrig socialpædagogisk støtte), § 86, §§ 95-98, §§ 100-104, §§ 107-110. Opgørelsen er baseret på personer, der indgik i befolkningsregistret primo eller ultimo 2022 og var registreret som modtagere af en social indsats (ydelse) efter serviceloven i løbet af året. Den samme person tælles med flere gange, hvis personen har modtaget indsatser efter flere paragraffer i serviceloven. Personer, der har modtaget flere indsatser under samme paragraf, indgår kun én gang for hver paragraf. For § 44 vedr. handicapkompenserende indsatser indgår personen flere gange, hvis de fx får både § 44 jf. § 83 og § 44 jf. 84 stk. 1, da det er særskilte indsatser. Det betyder, at antal ydelser kan være underestimeret. Opgørelsen er som udgangspunkt baseret på handlekommunen. For kontante ydelser efter § 41 og § 100 i serviceloven er opgørelsen baseret på betalingskommunen. Antallet af modtagere af §§ 41, 42 og 100 er opgjort som antal berørte personer i året. Disse tal er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks statistikbankstabel KY050. Antallet af modtagere af bilstøtte efter § 114 er opgjort som antal bevillinger på baggrund af Danmarks Statistiks statistikbankstabel HANDBIL1. Registrene vedr. ophold på boformer (§ 110) og kvindekrisecentre (§ 109) indeholder imidlertid ikke oplysninger om handle- eller betalingskommune. Antal modtagere er derfor opgjort på baggrund af oplysninger om borgerens folkeregisterkommune umiddelbart før opholdet på boformen/kvindekrisecentret. Dette gør, at opgørelsen er forbundet med usikkerhed, da folkeregisterkommunen ikke nødvendigvis er handle- eller betalingskommune for borgeren. Dette vurderes særligt at gælde for borgere i hjemløshed, der tager ophold på boformer efter § 110. For eksempel er det sandsynligt, at borgere i hjemløshed kan have levet som hjemløs i en anden kommune end folkeregisterkommunen op til opholdet på en boform, hvorfor det i stedet kan være den anden kommune, der er handlekommunen. Tårnby og Dragør kommune indgår ikke i opgørelsen, da det ikke er muligt at kommunefordele modtagere for disse kommuner i alle registre.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata samt fra statistikbanken.dk.