Cevea konkluderer:

• at uligheden er steget mest i Danmark fra 2005 til 2012.
• at Danmark langt fra er verdens mest lige land.
• at hvis udviklingen fortsætter, som den gjorde fra 2005-2012, vil uligheden i Danmark i 2020 ligge på samme niveau, som Rumænien og Bulgarien gør i dag.

Realiteten er:

• at uligheden steg i anden halvdel af 00’erne bl.a. i lyset af udviklingen i boligpriserne og var uændret fra 2010 til 2011. 2012 er ikke dækket af Ceveas data.
• at Danmark stadig er et af verdens allermest lige lande, og derfor har væksten i uligheden ikke været større end i andre lande.
• at det er uden fagligt grundlag at fremskrive det samlede mål for uligheden (gini-koefficienten) uden at basere det på udviklingen i familiernes indkomster og årsagerne til denne. Hertil kommer, at de af Cevea anvendte data ikke kan bruges over tid. Dermed er fremskrivningen i realiteten uden både datamæssig og teoretisk grundlag.

Problemerne i Ceveas analyse

Cevea bruger den indikator for ulighed (Gini-koefficienten), som ligger i EUROSTATs statistikbank. Cevea benytter imidlertid oplysningerne forkert, og konklusionerne holder derfor ikke.

For det første dækker oplysningerne ikke perioden 2005 til 2012. Cevea har formentlig taget fejl af årstallet i EUROSTATs statistikbank, der refererer til ”interviewtidspunktet”. Opgørelsen er nemlig baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt få tusinde danskere, som suppleres med indkomstoplysninger fra året før. Det betyder, at indkomstoplysningerne dækker perioden fra 2004 til 2011, og dermed kan de ikke bruges til at sige noget om udviklingen i indkomstforskellene under den nuværende regering.

For det andet bør EUROSTATs opgørelse ikke bruges til at vurdere udviklingen over tid i Danmark. Opgørelsen er generelt forbundet med stor usikkerhed, især før 2010. Danmarks Statistik, der leverer oplysningerne for Danmark til Eurostat, anfører, at ”man som bruger af Eurostat-data [bør] være opmærksom på de svingende Gini-koefficienter i perioden op til 2010 og på databruddet i 2010, som gør det svært at tolke præcis, hvor meget Gini-koefficienten er steget fra årene før 2010 og til de efterfølgende år.

Danmarks Statistik anbefaler desuden, at de internationale oplysninger bruges med forsigtighed, og at der skal tages de nødvendige forbehold. Forsigtighed og forbehold er helt og aldeles fraværende i Ceveas analyse.

For det tredje kommer man frem til andre konklusioner, hvis man bruger andre kilder end EUROSTAT. I OECD-opgørelse, hvor datagrundlaget for Danmark er meget større end i EUROSTATs opgørelse, er Danmark blandt de lande, hvor indkomstforskellene i 2010 er mindst, jf. figur. Man kan også komme frem til væsentlig andre konklusioner fsva. udviklingen. De seneste danske tal for Gini-koefficienten viser, at den var uændret fra 2010 til 2011, jf. Fordeling og Incitamenter 2013.

Figur 1 

Indkomstforskelle i OECD-landene

Anm.: Jo lavere Gini-koefficient, jo mindre indkomstforskelle. 
Kilde: OECD (2013): Income Distribuation Database.

Endelig savner Ceveas ”fremskrivning” af indkomstforskellene til 2020 et fagligt grundlag. Ministeriernes faglige forbehold i den forbindelse knytter sig både til usikkerheden om den hidtidige udvikling (se ovenfor) og Ceveas skematiske ”fremskrivning”, hvor de usikre data for historiske udvikling videreføres.

Der er mange forhold, der har betydning for udviklingen i indkomstforskellene, herunder konjunkturelle forhold, demografi, uddannelsesadfærd og indretningen af skatte- og overførselssystemet. Eksempelvis kan det nævnes, at konjunkturelle forhold i 00’erne medførte betydelige midlertidige udsving i indkomstforskellene. Dette er grundigt beskrevet i redegørelsen Fordeling og incitamenter 2013.

Der er endnu ikke givet et kvalificeret bud på indkomstforskellene i 2020, og hvis man skal forsøge at gøre det, skal man anvende helt andre metoder end Cevea. Økonomi- og Indenrigsministeriet, der har ansvaret for regeringens analyser af indkomstforskelle foretager ikke generelle fremskrivninger af indkomstfordelingen på nuværende tidspunkt, da der endnu ikke er udviklet et modelapparat.

Hvis Ceveas analyse misinformerer, hvad kan der så konkluderes om indkomstforskellene? Analyserne i den tidligere omtalte redegørelse Fordeling og incitamenter 2013 konkluderer blandt andet, at:

• Danmark er blandt de lande i verden, hvor indkomstforskellene er mindst. Sådan har det været gennem årtier.
• I mange OECD-lande er indkomstforskellene steget i de seneste to årtier. Udviklingen dækker blandt andet over, at de økonomisk mest velstillede har haft større indkomstfremgang end andre indkomstgrupper.
• Det gælder også i Danmark, men den relative fremgang for de mest velstillede har været mere moderat end i de fleste andre lande.
• Forklaringen på øgede indkomstforskellene i Danmark skyldes primært udviklingen i kapitalindkomster, herunder boligpriser.
• Der er mere smæk for skillingen i Ceveas konklusioner. Til gengæld giver de ikke et retvisende og nuanceret billede.

Ministerierne gør sig umage for at beskrive indkomstforskellene med de nødvendige forbehold og nuancer. Inden sommerferien vil Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggøre nye analyser af indkomstudviklingen og -forskellene, herunder for udviklingen i 2012, som er det seneste år med oplysninger om indkomstforskellene.