Valg på søndag: Så mange kan stemme

20-05-2014

Den 25. maj 2014 er der valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om den fælles patentdomstol. 4.143.176 vælgere kan stemme til Europa-Parlamentsvalget, mens 4.126.513 vælgere kan stemme til folkeafstemningen om en fælles patentdomstol.

Ved Europa-Parlamentsvalget søndag den 25. maj 2014 kan i alt 4.143.176 vælgere afgive deres stemme. Vælgertallet er opgjort pr. 15. maj 2014.

Af det samlede antal vælgere er 15.953 eller 0,39 pct. ikke-danske EU-borgere, der er bosat i Danmark, og som efter anmodning er optaget på valglisten. 2.083 eller 0,05 pct. er danskere, der bor i udlandet, herunder andre EU-lande, og som efter anmodning er optaget på valglisten i medfør af reglerne om udlandsdanskeres valgret til Folketinget, og ikke i stedet er optaget på valglisten i et andet EU-land, hvis de har fast bopæl dér. 762 eller 0,02 pct. er danskere, der bor i et af de øvrige EU-lande, og som efter anmodning er optaget på valglisten i Københavns Kommune i medfør af reglerne om EU-bosatte danskeres valgret til Europa-Parlamentet, uanset om de opfylder betingelserne for valgret til Folketinget.

Ved folkeafstemningen om den fælles patentdomstol den 25. maj 2014 kan i alt 4.126.513 vælgere i Danmark afgive deres stemme. Tallet er lavere end vælgertallet til Europa-Parlamentsvalget, fordi herboende statsborgere fra andre lande end Danmark ikke har ret til at deltage i folkeafstemninger, ligesom danskere med fast bopæl i udlandet heller ikke har det, med mindre de efter anmodning er optaget på valglisten i medfør af reglerne om udlandsdanskeres valgret til Folketinget. Det er 2.134personer blevet, svarende til 0,05 pct. af de stemmeberettigede til folkeafstemningen. Vælgertallet er opgjort pr. 15. maj 2014.

Kontakt