Bygger det på en veldefineret teori, når vi i kommunen behandler udsatte familier med forskellige problemer i lokale familiehuse? Tager en lokalt udviklet støtte højde for psykisk sårbares eget perspektiv? Har vi sat klare mål for brugernes udvikling og velfærd, og følger vi op på, om vi når dem?
Den slags spørgsmål skal kommuner og sociale tilbud i højere grad stille sig selv. Nu får de et konkret værktøj til at gøre det i form af en rapport og et måleredskab, som består af spørgsmål, man bør stille om sin egen måde at hjælpe borgerne på.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann siger:
Det er helt afgørende, at de sociale indsatser virker og reelt hjælper de mennesker, det handler om. Vi har i mange år interesseret os for lidt for resultaterne af den sociale indsats. Tjeklisten er et vigtigt redskab i en større værktøjskasse, som vi bygger op i disse år. En værktøjskasse, der støtter op om viden, udvikling og resultater i den eksisterende sociale praksis. Vi er nødt til at lære af de gode praktiske erfaringer, hvis vi i fællesskab skal lykkes med, at færre skal være udsatte, og flere skal være en del af arbejdsfællesskabet. Måleredskabet her er et skridt på vejen.
- Karen Ellemann
Baggrunden for rapporten ’Lovende praksis’ og måleredskabet er, at SFI har identificeret 11 kendetegn ved de praksisser, som har god sandsynlighed for at have positive effekter for borgerne på socialområdet.
Kortlægningen bygger på en omfattende gennemgang af forskning og på en lang række interviews med eksperter, kommunale chefer og andre aktører og interessenter på det sociale område.
Den endelige samling spørgsmål i redskabet er udarbejdet i tæt samarbejde med en lang række praktikere. Sociale tilbud kan bruge det til at vurdere, i hvor høj grad de lever op til de 11 elementer og få inspiration til, hvilke områder de kan udvikle videre i deres praksis. Spørgsmålene kan på den måde sætte gang i en faglig refleksion ude på tilbuddene.
Socialpædagogernes Landsforbund har deltaget i arbejdet. Formand Benny Andersen siger:
Vi er meget begejstrede for det nye redskab. Projektet viser, at vi har ambitioner for den sociale indsats, at vi vil fagligheden, kvaliteten og den målrettede individuelle indsats for borgens udvikling og med borgerens deltagelse. Jeg er helt sikker på, at socialpædagoger i den sociale indsats vil kunne bruge ’Lovende praksis’ til at spejle deres indsats, men også overveje og tage en drøftelse af, hvordan den bliver mere lovende. Jeg mener, at vi har taget et vigtigt skridt - fagligt og politisk - med ’Lovende praksis’. Jeg er helt enig i den retning vi går. Vi bærer meget gerne redskabet videre til vores medlemmer, og ser gerne at redskabet udvikles endnu mere.
- Benny Andersen
Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Thomas Adelskov siger:
I kommunerne har vi i lang tid efterspurgt mere viden om, hvad der virker, og i særlig grad efterspurgt en erkendelse af, at man i kommunerne er i besiddelse af værdifuld viden, også selvom det ikke kan påhæftes ”evidensbaseret”. Det er vi kommet et stort skridt nærmere med dette nye værktøj. Med det i hånden kan vi forhåbentlig på tværs af faggrupper og organisationer skabe en fælles forståelse og et fælles sprog om, de tiltag vi iværksætter. Dermed får vi anerkendt den kommunale praksis, som endnu ikke har været genstand for effektevalueringer, men som skaber gode resultater for borgerne og samfundet.
- Thomas Adelskov
Værktøjet kan også bruges af eksempelvis private fonde og Social- og Indenrigsministeriet til at finde lovende praksis, der har et stort potentiale for at blive udbredt og vise resultater i andre kommuner og tilbud. Her kan Socialstyrelsen eller fonde hjælpe med at få beskrevet metoderne og få dokumenteret effekterne, så de er klar til udbredelse.
Projektet skal ses i sammenhæng med Socialstyrelsens Vidensportal og ”Resultatdokumentation og evaluering – Håndbog for Sociale tilbud”. Læs mere på Socialstyrelsens hjemmeside.
|
Sådan måles lovende praksis
- Er praksis forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden?
- Findes der undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv virkning for borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål?
- Er praksis systematisk beskrevet, for eksempel målgruppe, aktiviteter og mål?
- Indeholder praksis klare og relevante mål for borgerens udvikling eller velfærd?
- Kan praksis overføres til andre tilbud rettet mod tilsvarende målgrupper?
- Er praksis forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet?
- Understøtter praksis en fælles professionel faglig refleksion?
- Understøtter praksis, at medarbejderne har de rette kompetencer til at samarbejde konstruktivt med borgere, kolleger og andre fagprofessionelle?
- Tager praksis udgangspunkt i de konkrete styrker hos målgruppen, og involverer den borgeren i praksis?
- Er der en systematisk monitorering af borgernes udvikling eller velfærd i forhold til de mål, der er sat?
- Sker der en løbende opfølgning og tilpasning af praksis?
|
Yderligere oplysninger
Ministeriets pressetelefon, tlf: 41 85 13 60 (modtager ikke sms)