Med satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat en kvart milliard over fire år til at opnå bedre resultater af kommunernes indsats for socialt udsatte voksne, så flere modtager en indsats, der bygger på gode erfaringer og solid viden om effekten. Det skal ske gennem et nyt, socialt udviklings- og investeringsprogram.
Det blev derudover besluttet at bruge ca. 184 millioner kroner til indsatser over for børn og unge, som på grund af mistrivsel eller psykisk sårbarhed har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen med venner, skole og familie. Formålet er at give dem effektiv støtte, der styrker deres handlekraft og mentale trivsel, før problemerne vokser sig større.
Partierne bag aftalen – regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti - er nu blevet enige om, hvordan midlerne konkret skal bruges.
Social udviklings- og investeringsprogram for indsatser, der virker
I 2017 igangsættes følgende initiativer:
Udvikling og test af nye bostøtteforløb
Over 43.000 voksne modtog i 2014 bostøtte, som skal hjælpe dem med at fungere bedre i hverdagen og derigennem få mulighed for at fastholde blandt andet egen bolig, uddannelse og job. Kommunale erfaringer tyder på, at mange kan have gavn af at modtage støtten i fællesskab med andre. Derfor igangsættes nu forsøg med gruppebaserede forløb.
Investering i efterværn til unge
Vejen ind i voksenlivet kan være svær for mange tidligere anbragte unge, som ofte også har et begrænset netværk, der kan støtte dem, når de skal stå på egne ben og i gang med en uddannelse eller i arbejde. Derfor investeres i efterværn for de unge i kommuner, der ønsker at arbejde intensivt med at omlægge deres indsats, så de unge sikres den bedst mulige overgang til voksenlivet.
Udbredelse af virksomme bostøttemetoder
Der er de seneste år opnået gode resultater med en række målrettede bostøttemetoder, hvor udsatte voksne får intensiv hjælp til at håndtere hverdagen fx i form af økonomisk rådgivning, psykologhjælp og jobstøtte. Der afsættes midler til at implementere tre af metoderne til nye kommuner, så de kan komme flere til gavn.
Investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og unge
De ca. 184 millioner kroner fordeles på:
Styrke børn og unges handlekraft og sociale færdigheder
Udsatte børn og unge, særligt anbragte børn og unge, har oftere end deres jævnaldrende adfærdsvanskeligheder, svært ved at få gode kammerater og flere symptomer på psykiske problemer. Der afprøves velegnede metoder på døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge i alderen 12-20 år. Målet er at styrke deres sociale færdigheder og indsigt i egen situation og forbedre deres fremtidsmuligheder.
Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Børn og unge, der mistrives, kan risikere at udvikle psykiske lidelser, som kræver specialiseret psykiatrisk behandling eller medicinering. Ved at styrke forebyggelsen i den tidlige indsats i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) får børn og unge lettere adgang til forebyggende støtte inden for barnets almindelige hverdagsrammer i skole og dagtilbud.
Socialøkonomisk Investeringsmodel (SØM) på børneområdet
Kommunerne skal have et godt beslutningsgrundlag for at investere i nye forebyggende indsatser for børn og unge. Derfor afsættes midler til at udvide den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), som i dag udvikles på voksenområdet, til også at omfatte børn og unge. Modellen gør det muligt at beregne de økonomiske konsekvenser af forebyggende indsatser. Det vil gøre det tydeligt for kommunerne, at der er potentiale i at afhjælpe problemerne, inden de vokser sig store.
Fakta om udviklings- og investeringsprogrammet
Programmet løber i tre spor:
1) Et udviklingsspor, hvor der udvikles og afprøves nye virksomme og omkostningseffektive indsatser, som har vist lovende resultater og efterspørges af kommunerne i deres tilbud.
2) Et udbredelsesspor, som blandt andet skal støtte kommunerne i at omlægge deres tilbud til metoder og indsatser, der allerede er påvist gode effekter af.
3) Et dataspor, hvor der investeres data og videnskilder, der understøtter viden om, hvad der virker.
Yderligere oplysninger
Børne- og Socialministeriets pressetelefon, 41 85 13 60
Satspuljepartierne kan kontaktes på følgende telefonnumre:
Carl Holst, socialordfører, Venstre, 6162 4468
Ane Halsboe-Jørgensen, satspuljeordfører, Socialdemokratiet, 6162 5180
Karin Nødgaard, socialordfører, Dansk Folkeparti, 6162 4219
Karina Adsbøl, handicap- og ligestillingsordfører, Dansk Folkeparti, 6162 5190
Laura Lindahl, socialordfører, Liberal Alliance, 6162 4571
Torsten Gejl, socialordfører, Alternativet, 6162 4651
Lotte Rod, satspuljeordfører, Det Radikale Venstre, 6162 5164
Marianne Jelved, socialordfører, Det Radikale Venstre, 6162 4609
Trine Torp, socialordfører, Socialistisk Folkeparti, 6162 4594
Orla Østerby, socialordfører, Det Konservative Folkeparti, 6162 4914