Hvorfor ryger du hash? Hvordan taler du med dine forældre om det? Og hvad gør hashen egentlig ved dig?
Det er emner, som er blevet taget op på forskellige erhvervs- og produktionsskoler med grupper af unge, som har problemer med hash. Skoler i seks kommuner, Odense, Brøndby, Lolland, Silkeborg, Tårnby og Vesthimmerland, har været med i et forsøg, hvor de har samarbejdet med kommunen om at opspore og tilbyde gruppeforløb til de unge ude på skolerne. Og det giver gode resultater, viser en evaluering.
82 pct. af de unge gennemfører gruppeforløbet, og 62 pct. af dem er den følgende måned enten helt holdt op med at ryge hash eller har halveret forbruget. Og 75 pct. siger, at de trives bedre. Det glæder børne- og socialministeren sig over.
Hun siger:
Det er afgørende, at vi griber de unge, der har problemer med hash og andre stoffer, inden de er nået ud i et misbrug. Når det sker, har det store konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. Derfor er det rigtig positivt, at det virker, når kommunen og erhvervs- og produktionsskolerne ved fælles indsats hjælper de unge. En stor del af de unge lægger hashen på hylden, og det er godt for dem og for alle de andre på uddannelsen.
- Mai Mercado
Målgruppen for forsøget har været unge, der er indskrevet på en erhvervsskole eller en produktionsskole, og som har et problematisk forbrug eller ikke behandlingskrævende misbrug af primært hash. I alt har 405 unge deltaget i forsøget.
Metoden blev i første omgang udviklet og afprøvet i Københavns Kommune. Her viste den gode resultater, og i 2012 blev der afsat 12 mio. fra Narkopuljen til, at metoden kunne afprøves i yderligere seks byer. Projektet blev afsluttet i 2016, og Socialstyrelsen har efterfølgende lavet evalueringen.
Yderligere oplysninger
Fuldmægtig Klara Christensen, klac@sm.dk , tlf.: 41 85 11 56
Børne- og Socialministeriets pressetelefon: 41 85 13 60