Mange af de forældre, der går fra hinanden og må i Statsforvaltningen, fordi de ikke kan blive enige om deres barn, har mindre uenigheder. Men de har også vilje og potentiale til at samarbejde. Samtidig er der dog også en stor gruppe forældre, som har langt alvorligere problemer. I de sager er der mangel på samarbejde, stor mistillid, højt konfliktniveau eller problemer med fx vold. Og en del af børnene trives dårligt. De sager bør systemet være bedre til at identificere og undersøge, peger en ny rapport på.
Rapporten afdækker, hvordan sagerne om forældrekonflikterne fordeler sig med afsæt i bl.a. konfliktniveauet, samarbejdsrelationer og oplysninger om risikofaktorer som misbrug og vold. Og den slår fast, at der er behov for et langt mere udstrakt og koordineret samarbejde mellem det familieretlige og det kommunale system i de komplekse sager.
Rapporten giver vigtig viden om de sager, som det familieretlige system møder, og den måde systemet mest hensigtsmæssigt kan indrettes på, mener børne- og socialminister Mai Mercado.
Hun siger:
Rapporten bekræfter behovet for, at vi får et nyt system for familierne, hvor sagerne screenes, så konfliktens størrelse og indhold hurtigt bliver afklaret. Dette gælder ikke mindst i de meget komplekse sager, hvor barnet er særligt udsat. Derfor er mit fokus, at der fremadrettet skal være en anderledes helhedsorienteret tilgang til de komplekse sager. Med en hurtig og koordineret indsats mellem myndighederne og en særlig enhed, som tager sig af barnets behov og trivsel.
- Mai Mercado
Rapporten er lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, for Børne-og Socialministeriet. Den bygger blandt andet på erfaringer fra et igangværende projekt i Statsforvaltningen med konflikthåndtering til forældre, der er gået fra hinanden og har uenigheder om deres barn.
Rapporten viser, at erfaringerne ikke er et særskilt dansk fænomen. Også i andre lande er de familieretlige myndigheder udfordret af langstrakte sagsforløb.
Fakta om, hvordan sagerne fordeler sig:
- I ca. 30 pct. af sagerne er der mindre uenigheder og uklarheder, men sjældent risikofaktorer. Forældrene har en grundlæggende vilje og et potentiale for at samarbejde.
- I ca. 40 pct. af sagerne er problemet hovedsagligt forældrenes kommunikation. Konfliktniveauet er højt, men der er oftest ikke andre risikofaktorer, og forældrene betvivler ikke hinandens evner til at drage omsorg for barnet.
- I de sidste ca. 30 pct. af sagerne er der enten bekymring for barnets velfærd og dermed manglende tillid til den andens omsorgsevne, eller et meget højt konfliktniveau og voldsproblematikker. I disse sager er forældresamarbejdet enten meget lavt eller ikke eksisterende, og en del af børnene falder uden for det normale trivselsområde.
Læs rapporten Forældrekonflikter efter samlivsbruddet
Yderligere oplysninger
Specialkonsulent Merethe Johansen, mjo@sm.dk , tlf.:25 36 32 21
Børne- og Socialministeriets pressetelefon: 41 85 13 60