Danmark har længe haft en svag udvikling i produktiviteten. Med andre ord går det ikke så hurtigt med at anvende ressourcerne i økonomien mere effektivt som tidligere.
Vejen til højere velstand går på to ben: Vi kan arbejde mere, og vi kan arbejde klogere. Lige nu har vi et opsving, der er båret af en stor stigning i arbejdsstyrken. Produktivitetsudviklingen, altså hvor klogt vi arbejder, halter derimod bagefter. I Økonomisk Redegørelse, december 2018, sætter Økonomi- og Indenrigsministeriet fokus på årsagerne til den lave vækst i produktiviteten.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger:
Danmark er et rigt land med en høj velstand. Det skal vi blive ved med at være. Og der er heldigvis stadig håndtag, vi kan dreje på for at få produktivitetsvæksten op i gear. Det handler om, at vi skal gøre det endnu bedre at drive virksomhed i Danmark. Det kan for eksempel ske ved at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at investere. Her kan lavere selskabsskat være en mulighed.
- Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Tidligere har debatten om produktivitet især handlet om serviceerhvervene på hjemmemarkedet og mangel på konkurrence. Men ifølge den nye analyse er der også andre årsager. Bidraget til produktivitetsvæksten fra investeringer i bygninger, maskiner og andet udstyr er faldet markant, både i udlandet og herhjemme.
En anden vigtig kilde til produktivitetsforbedringer er gennem åbenhed over for handel, investeringer og udveksling af arbejdskraft på tværs af landegrænser. Det giver gevinster, for eksempel fordi vi kan specialisere os og lære om ny teknologi og viden.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger:
Som en lille, åben økonomi opnår Danmark store fordele ved at deltage i den internationale økonomi. Desværre oplever vi i disse år stigende protektionisme og indadvendthed. Vi skal kæmpe for frihandel og for, at virksomheder får de bedste vilkår for at konkurrere på tværs af grænser.
- Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Den samlede udgave af Økonomisk Redegørelse, december 2018, præsenteres mandag den 17. december.
|
Faktaboks
De seneste 10 år har væksten i timeproduktiviteten i de private byerhverv været knap 1 pct. om året. Det er langt fra vækstraterne frem til 1995 på ca. 4 pct. om året.
Den svage produktivitetsudvikling er ikke et isoleret dansk problem. Andre lande har for eksempel også oplevet, at bidraget til produktivitetsvækst fra investeringer i nyt kapitalapparat er faldet markant. Det er især sket i kølvandet på den finansielle krise.
Der er sket en forskydning mod serviceerhverv, hvor der er et mindre potentiale for produktivitetsfremgang ved indførelse af ny teknologi og produktionsudstyr. Det har også reduceret den samlede virksomhedsdynamik. For i serviceerhverv sker der typisk en mindre omfordeling af ressourcer til mere produktive virksomheder.
Den generelt svage produktivitetsudvikling i serviceerhvervene dækker over ganske betydelige forskelle, når man ser på underbrancher og på tværs af virksomheder. Der kan være andre årsager end manglende konkurrence. Det kan blandt andet være viden og evne til at håndtere ny teknologi.
Der er en række andre mulige forklaringer, herunder at outsourcing og handelsliberaliseringer ikke har samme fart som tidligere.
|
Yderligere oplysninger
Presse- og kommunikationschef Mette Gerlach, mge@oim.dk, tlf. 72 28 24 16
Kontorchef Lone Ank, lonak@oim.dk, tlf. 25 43 98 61