Analysen ”Opvækst i ghettoområder” fra Økonomi- og Indenrigsministeriet tager udgangspunkt i børn og unge, der er vokset op i boligområderne Vollsmose, Gellerup/Toveshøj og Tingbjerg/Utterslevhuse, som er de tre største boligområder på ghettolisten. I disse tre boligområder har 80 pct. af børnene i alderen 0-14 år og 70 pct. af de unge i alderen 15-24 år ikke-vestlig oprindelse.
Analysen viser, at mindretallet af børnenes fædre og mødre er i beskæftigelse eller uddannelse, og at børnene selv klarer sig dårligere i skolen og i uddannelsessystemet.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger:
”I disse områder lærer børnene ikke, at penge tjener man ved at tage initiativ og yde en indsats. De oplever i stedet, at det er normen, at penge er noget, man får fra kommunen. Samtidig går de i børnehaver og skoler, hvor et mindretal af kammeraterne er danske. De får markant dårligere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve og har derfor også dårligere chancer for at få en uddannelse.”
- Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Den nye analyse indgår i det arbejde med parallelsamfund, som økonomi- og indenrigsministeren står i spidsen for, og som justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren deltager i.
På baggrund af analysen konkluderer økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille:
”Vi er nødt til at tage kontroversielle midler i brug for at sikre, at næste generation løftes ud af parallelsamfundet. I et land med så unikke muligheder som Danmark, går det ikke, at der i nogle områder hersker en passivkultur. Vi skal også sørge for, at de unge med ikke-vestlig baggrund omgås danske unge, får udbytte af deres skolegang og siden hen uddanner sig. Ikke mindst skal vi have stoppet en udvikling, hvor en del drenge – måske på grund af de dårlige fremtidsudsiger - ender i en kriminel løbebane. Derfor vil vi lægge op til en bred og markant indsats, når vi fremlægger vores udspil til bekæmpelse af parallelsamfund.”
- Simon Emil Ammitzbøll-Bille
|
Hovedkonklusioner fra undersøgelsen
- 40 pct. af børnenes fædre og 25 pct. af mødrene er i beskæftigelse eller uddannelse. Mere end to ud af tre forældre har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse.
- Omkring 60 pct. af børnene i daginstitutionerne i ghettoområderne har ikke-vestlig oprindelse. På de lokale distriktsskoler er det ca. halvdelen af eleverne, som har ikke-vestlig oprindelse. På fri- og privatskolerne, hvor børn fra ghettoområderne går, er det tre ud af fire, som har ikke-vestlig oprindelse.
- Afsættet fra grundskolen er væsentlig ringere blandt børn, som er vokset op i et ghettoområde. Ved folkeskolens afgangsprøve er karaktergennemsnittet 4,8 i dansk og 3,8 i matematik. Til sammenligning er det 6,7 på landsplan i begge fag
- Blandt børn, der er vokset op i et ghettoområde, har kun 62 pct. en ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det gælder for 84 pct. blandt unge, der er vokset op uden for de tre ghettoområder.
- Der er dog forskelle på drenge og piger i ghettoområderne. For eksempel har 84 pct. af de piger, som får mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve, fået en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år.
|
Yderligere oplysninger
Presse- og kommunikationsmedarbejder Mette Gerlach, mge@oim.dk, tlf. 72 28 24 16