De 43 mio. kr. afsættes gennem det årlige Udviklings- og Investeringsprogram, som skal medvirke til, at flere udsatte voksne med sociale problemer og/eller psykiske vanskeligheder får en social indsats, der hjælper dem med deres sociale problemer og gør dem i stand til at mestre en større del af deres eget liv.
I 2019 er der i Udviklings- og Investeringsprogrammet bl.a. afsat penge til to projekter om behandling af unge stofmisbrugere. Det ene projekt har allerede tidligere været afprøvet og har vist bemærkelsesværdigt gode resultater. I projektet var halvdelen af de unge stoffri 9 måneder efter indsatsen. Det samme var kun tilfældet for omkring en tredjedel i sammenligningsgrupper. Derfor bliver projektet nu udbredt til endnu flere kommuner. Det andet projekt skal afklare, om indsatsen også kan fungere som gruppetilbud til unge med et stofmisbrug.
Derudover bliver der bl.a. også sat penge af til udbredelse af velkendte metoder til kommunernes bostøtteindsats, som er den mest anvendte ydelse efter serviceloven. Det er tredje gang, der bliver afsat penge til udbredelsen på grund af stor kommunal efterspørgsel efter metoderne.
Indsatserne er udvalgt på baggrund af en indstilling fra en faglig styregruppe bestående af kommunale og faglige repræsentanter, som skal sikre en kobling mellem satspuljemidlerne, den fagprofessionelle indsats og den kommunale virkelighed.
Der er en tæt sammenhæng mellem Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) og Udviklings- og Investeringsprogrammet. SØM spiller derfor en central rolle i projekterne for 2019, og udbredelsesprojekterne om indsatser til stofmisbrugere og udbredelse af metoder til kommunernes bostøtteindsats vil kunne levere ny viden til SØM’s vidensdatabase.
Projekter i Udviklings- og Investeringsprogrammet
- Screeningsprojekt om voldsudsatte kvinder og mænd
- Screeningsprojekt om kommunale indsatser til at forebygge selvskade og spiseforstyrrelser
- Screeningsprojekt om indsatser personer med psykisk lidelse og samtidigt misbrug
- Screenings- og modningsprojekt om indsatser til borgere med autisme
- Modningsprojekt med gruppeindsats til unge stofmisbrugere
- Modningsprojekt med ACT-metoden til borgere med komplekse problemer
- Udbredelsesprojekt med indsats til unge stofmisbrugere
- Udbredelsesprojekt med bostøttemetoderne CTI, Social Færdighedstræning og åben dialog
Fakta om projektfaser
Alle projekter i Udviklings- og Investeringsprogrammet følger Børne- og Socialministeriets Strategi for Udvikling af Sociale Indsatser. Kernen i strategien er en fasemodel, der definerer vejen fra problemstilling til løsning. De forskellige projektfaser er screening, modning, afprøvning og udbredelse. I hver fase afgøres det, om indsatsen kan fortsætte til næste fase.
Screeningsfase: Afgrænsning af målgruppe, afdækning af viden om indsatser for målgruppen og vurdering af relevans og efterspørgsel efter indsatsen.
Modningsfase: Indsatsen bliver færdigudviklet, der kan ske pilottest og det bliver vurderet, om indsatsen har et realistisk omkostningsniveau som gør, at den kan anvendes i praksis.
Afprøvningsfase: Evaluering af indsatsen med henblik på at dokumentere, om den har effekt på borgerens problemstilling.
Udbredelsesfase: Større udbredelse af indsatsen med fokus på forankring.
Fakta om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er udviklet af VIVE og Incentive for Socialstyrelsen for midler afsat i forbindelse med satspuljeaftalen for 2016-2019. Den første version af SØM blev offentliggjort i januar 2018. Efter planen offentliggøres en model udvidet med børne- og ungeområdet ultimo oktober 2018.
SØM består af en beregningsramme samt en vidensdatabase, der blandt andet indeholder et katalog over effekter af en lang række sociale indsatser og et katalog over en række potentielle økonomiske konsekvenser for det offentlige. Beregningerne i SØM baserer sig på en række tal og antagelser, som brugerne selv indtaster i modellen, jf. boks 1.
|
Boks 1
Beregninger på SØM
Beregningerne på SØM baserer sig på en række tal og antagelser, som brugerne selv indtaster i modellen, og modellen består af to dele:
- En beregningsramme, hvori man får en samlet opgørelse over de økonomiske nettogevinster baseret på de tal og antagelser, man indtaster.
- En vidensdatabase, der indeholder viden og estimater om effekter, priser og konsekvenser for udvalgte målgrupper, som kan bruges som input og inspiration til beregningen i SØM’s beregningsramme.
Modellen medregner ikke effekter og konsekvenser, som ikke direkte kan opgøres i penge.
Brugerne af modellen skal være opmærksomme på de begrænsninger, modellen er forbundet med. Blandt andet er de økonomiske konsekvenser i modellens vidensdatabase beregnet for personer, der kan identificeres via registre på socialområdet, mens effekterne – dvs. hvor stor en andel af personerne, der forventes at opnå en forbedring som følge af given social indsats – stammer fra effektstudier, herunder udenlandske studier, af indsatser givet til en anden gruppe af personer.
Derfor er det ikke muligt med modellen at sige, om de beregnede konsekvenser rent faktisk følger som resultat af den konkrete indsats.
|
Læs mere om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) hos Socialstyrelsen
Yderligere oplysninger
Pernille Rosenkrantz-Theil, socialordfører, Socialdemokratiet, tlf.: 6162 5178
Ane Halsboe-Larsen, børneordfører, Socialdemokratiet, tlf.: 6162 5180
Karina Adsbøl, handicap- og ligestillingsordfører, Dansk Folkeparti, tlf.: 6162 5190
Karin Nødgaard, socialordfører, Dansk Folkeparti, tlf.: 6162 4219
Martin Geersten, socialordfører, Venstre, tlf.: 2010 4242
Laura Lindahl, socialordfører, Liberal Alliance, tlf.: 6162 4571
Torsten Gejl, socialordfører, Alternativet, tlf.: 6162 4651
Marianne Jelved, socialordfører, Det Radikale Venstre, tlf.: 6162 4609
Trine Torp, socialordfører, Socialistisk Folkeparti, tlf.: 6162 4594
Brigitte Klintskov Jerkel, børne- og socialordfører, Det Konservative Folkeparti, tlf.: 6162 4915