Social- og indenrigsminister Astrid Krag bruger for første gang den nye lov, der gør det muligt at give et såkaldt gult kort til et partis indsamling af vælgererklæringer.
Ministeren indstiller til Valgnævnet at give et gult kort til partiet Stram Kurs. Ministeren har samtidig orienteret Folketinget om indstillingen til Valgnævnet.
Et gult kort vil betyde, at Stram Kurs’ indsamling af vælgererklæringer bliver standset, mens sagen undersøges af Valgnævnet.
Indstillingen sker på grund af to forhold:
For det første har Stram Kurs skrevet en række e-mailadresser ind i vælgererklæringssystemet, som ministeriet har begrundet mistanke om, at partiet ikke har samtykke til at bruge.
Partiet har bl.a. brugt e-mailadresser fra partiets indsamling af vælgererklæringer til folketingsvalget 2019 til partiets nuværende indsamling af vælgererklæringer til Europa-Parlamentsvalget 2024. Det har vælgerne ikke givet samtykke til, fordi partiet dengang ikke indsamlede vælgererklæringer til Europa-Parlamentsvalg. På partiets hjemmeside oplyses det kun, at partiet indsamler vælgererklæringer til folketingsvalg. Vælgerne giver altså tilsyneladende heller ikke samtykke vedrørende Europa-Parlamentsvalg, hvis de giver partiet deres e-mailadresse nu.
For det andet har Stram Kurs skrevet en række e-mailadresser ind i vælgererklæringssystemet flere gange. Mere end 9.000 af de ca. 40.000 e-mailadresser, som partiet i løbet af et døgn har skrevet ind i systemet til hver valgtype, er skrevet ind mere end én gang. Mere end 700 af dem er skrevet ind mindst fem gange. En enkelt hele 56 gange til både folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg.
Dermed gør partiet det muligt for andre personer at omgå reglen om eftertænksomhedsperioden på syv dage. Det sker, hvis en person videresender e-mails med link til at afgive vælgererklæring til andre, der dermed ikke behøver at vente syv dage.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag udtaler:
”Vi skal tage vores demokrati og spillereglerne for valg meget alvorligt. Vi kan ikke have, at partier skyder genvej til stemmesedlen. Jeg ser nu frem til Valgnævnets arbejde og afgørelse, så sagen kan blive undersøgt til bunds og vurderet i forhold til loven.”
- Astrid Krag
Onsdag skal Valgnævnet tage stilling til social- og indenrigsministerens indstilling om at bruge det gule kort. Derefter skal det undersøges, om der er grundlag for at give et rødt kort og dermed udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag udtaler:
”Ved det seneste valg omgik flere partier åbenlyst reglerne om vælgererklæringer, men det var dengang ikke muligt at gribe ind. Vi har arbejdet målrettet på at lukke smuthullerne i systemet, og nu bruger vi så for første gang de nye redskaber, som hele Folketinget står bag.”
- Astrid Krag
Fakta: Den nye lov
Den seneste lovændring på området betyder, at social- og indenrigsministeren kan anmode det uafhængige organ Valgnævnet om at standse et partis indsamling af vælgererklæringer. Reglerne blev vedtaget enstemmigt af Folketinget i september 2019.
Valgnævnet kan beslutte, at et partis indsamling kan få et rødt kort og stoppes permanent, hvis partiet groft eller gentagne gange har brudt reglerne. Dermed vil partiet ikke kunne indsamle flere vælgererklæringer i resten af den tid, partinavnet er godkendt.
Valgnævnet kan også give et gult kort til en indsamling. Dermed stoppes den midlertidigt. Det kan ske, hvis der er begrundet mistanke om, at et parti bryder reglerne. Formålet er at undersøge, om der er grundlag for at stoppe indsamlingen resten af den tid, partinavnet er godkendt.
Hvis et parti er nået i mål og har indgivet partianmeldelse, kan social- og indenrigsministeren sætte behandlingen af anmeldelsen i bero, indtil Valgnævnet har truffet afgørelse.
Hvis et partis indsamling af vælgererklæringer får et gult eller rødt kort, skal social- og indenrigsministeren orientere Folketinget. Det skal ske senest en uge efter.
Fakta: Indsamling af vælgererklæringer
- Partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg, skal for tiden indsamle 20.182 vælgererklæringer. Til Europa-Parlamentsvalg skal et parti for tiden indsamle 70.635 vælgererklæringer.
- Den 22. marts 2019 indgik alle Folketingets daværende partier en forligsaftale om at udvikle en ny portal til indsamling af vælgererklæringer. Folketinget behandler i øjeblikket det lovforslag, der skal udmønte aftalen.
- Indtil den nye portal er på plads, skal vælgererklæringerne indsamles i det digitale system vælgererklæring.dk, der er en hjemmeside for partier og vælgere.
Fakta: Valgnævnet
- Valgnævnet er et uafhængigt organ. Nævnet træffer afgørelse i visse sager om optagelse af udlandsdanskere på valglisten til folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.
- Valgnævnet behandler også ansøgninger om godkendelse af partinavne på nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg.
- Valgnævnet er uafhængigt af den politiske proces. Nævnet kan ikke modtage instruktion fra regeringen eller Folketinget.
- Valgnævnet ledes for tiden af højesteretsdommer Jens Peter Christensen.
- Valgnævnets afgørelser er endelige. De kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Valgnævnets afgørelser kan dog indbringes for Folketingets Ombudsmand og domstolene.
- Læs mere om Valgnævnet
Yderligere oplysninger
Social- og Indenrigsministeriets pressetelefon: 41 85 13 60
Valgkonsulent Christine Boeskov, valg@sim.dk, tlf. 25 16 12 06