Op til det seneste folketingsvalg har der været eksempler på, at partier har omgået reglerne for indsamling af vælgererklæringer. Social- og Indenrigsministeriet har dog ikke haft hjemmel til at gribe ind over for partier, der har brudt reglerne.
Men det skal der laves om på nu, foreslår social- og indenrigsminister Astrid Krag.
Ministeren har netop sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det muligt at stoppe et partis indsamling af vælgererklæringer til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, hvis indsamlingen foregår i strid med reglerne.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:
”Vi har ved det netop overståede folketingsvalg set, at partier – helt uden konsekvenser – har kunnet omgå reglerne for indsamling af vælgererklæringer og dermed skyde genvej til stemmesedlen. Imens kan partier, der troligt følger reglerne, blot se til. Det er ikke rimeligt i et demokrati som det danske. Derfor tager jeg nu initiativ til, at vi i Folketinget hurtigst muligt kan få vedtaget et lovforslag, der sikrer, at ulovlig indsamlingspraksis kan stoppes, forhåbentlig allerede fra august.”
- Astrid Krag
Lovforslaget supplerer forligsaftalen fra marts 2019. Her blev alle de partier, der sad i Folketinget, enige om at dæmme op for snyd ved at etablere en ny internetportal til indsamling af vælgererklæringer.
Valgnævnet skal træffe afgørelse
Lovforslaget lægger op til, at social- og indenrigsministeren skal kunne anmode det uafhængige organ Valgnævnet om at standse et partis indsamling af vælgererklæringer.
Valgnævnet skal kunne beslutte, at et partis indsamling skal kunne få et rødt kort og stoppes permanent, hvis partiet groft eller gentagne gange har brudt reglerne. Dermed vil partiet ikke kunne indsamle flere vælgererklæringer i resten af den tid, partinavnet er godkendt.
Valgnævnet skal også kunne give et gult kort til en indsamling. Dermed stoppes den midlertidigt. Det kan ske, hvis der er begrundet mistanke om, at et parti bryder reglerne. Formålet er at undersøge, om der er grundlag for at stoppe indsamlingen resten af den tid, partinavnet er godkendt.
Hvis et parti er nået i mål og har indgivet partianmeldelse, skal social- og indenrigsministeren kunne sætte behandlingen af anmeldelsen i bero, indtil Valgnævnet har truffet afgørelse.
Hvis et partis indsamling af vælgererklæringer får gult eller rødt kort, skal social- og indenrigsministeren orientere Folketinget. Det skal ske senest en uge efter.
Lovforslaget er nu sendt i høring over sommeren og vil blive fremsat i Folketinget til august og vil kunne træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen.
Fakta: Indsamling af vælgererklæringer
- Partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg, skal for tiden indsamle 20.182 vælgererklæringer. Til Europa-Parlamentsvalg skal et parti indsamle 70.635 vælgererklæringer.
- Den 22. marts 2019 indgik alle Folketingets daværende partier en forligsaftale om at udvikle en ny portal til indsamling af vælgererklæringer.
- Indtil den er på plads, skal vælgererklæringerne indsamles i det digitale system vælgererklæring.dk, der er en hjemmeside for partier og vælgere.
Fakta: Valgnævnet
- Valgnævnet er et uafhængigt organ. Nævnet træffer afgørelse i visse sager om optagelse på valglisten til folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.
- Nævnet behandler også ansøgninger om godkendelse af partinavne på nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg.
- Valgnævnet er uafhængigt af den politiske proces. Nævnet kan ikke modtage instruktion fra regeringen eller Folketinget.
- Valgnævnet ledes for tiden af højesteretsdommer Jens Peter Christensen
- Valgnævnets afgørelser er endelige. De kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Valgnævnet er dog omfattet af ombudsmandens kompetence.
- Læs mere om Valgnævnet
Yderligere oplysninger
Presse- og kommunikationschef Mette Gerlach, mge@oim.dk, tlf. 72 28 24 16