Ny nødbekendtgørelse giver kommunerne mulighed for i begrænset omfang at prioritere blandt kritiske funktioner på socialområdet

23-12-2020

Social- og indenrigsminister Astrid Krag udsteder nødbekendtgørelse, som giver kommunerne mulighed for i begrænset omfang at fravige normale forpligtelser. Socialområdet er dog samlet set en kritisk funktion, som skal opretholdes.

Smittetallet er steget i de seneste måneder, og det har igen øget presset på kommunerne. Derfor genindføres en nødbekendtgørelse for det sociale område. En nødbekendtgørelse blev også udstedt i foråret, da pandemien ramte Danmark.

Bekendtgørelsen gør det muligt for kommunerne i begrænset omfang at prioritere blandt kritiske funktioner på socialområdet. Myndighederne får mulighed for at fravige forpligtelser, hvis det for eksempel er nødvendigt for at beskytte mod smitte, eller hvis COVID-19 gør det umuligt at opretholde den normale indsats på socialområdet pga. den personalemæssige situation. Som det også var tilfældet i foråret, betragtes det sociale område dog generelt som en kritisk funktion, som skal opretholdes.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:

Smittetrykket er steget, og kommunerne får nu ligesom i foråret mulighed for at prioritere og bruge kræfterne på bl.a. at hjælpe mennesker med særlige behov. Men tilbud på socialområdet varetager kritiske funktioner, som aldrig 'automatisk' må lukke ned. I hvert tilfælde skal kommunerne vurdere konsekvenserne for det enkelte menneske, som kan få ændret sin normale hjælp. Det vigtigste er at beskytte sårbare mennesker mod COVID-19, men vi skal stadig fastholde den helt nødvendige hjælp til for eksempel anbragte børn, hjemløse, mennesker med handicap og mennesker, der flygter fra en voldelig partner.”

- Astrid Krag

Kommunerne kan med bekendtgørelsen prioritere i bl.a. sagsbehandlingen og de ydelser, borgerne har krav på efter serviceloven. Reglerne skal også være med til at sikre bedre muligheder for at forebygge og inddæmme smitte med COVID-19.

Bekendtgørelsen gør det dog klart, at en række bestemmelser i serviceloven ikke kan fraviges. For eksempel:

  • Kommunerne skal fortsat behandle og følge op på underretninger om børn og unge, hvis et barn eller en ung har behov for særlig støtte.
  • Kommunerne skal fortsat opretholde botilbud for f.eks. mennesker med psykisk eller fysisk handicap.
  • Der kan ikke gives afslag på ophold på kvindekrisecentre og herberger for hjemløse, hvis borgeren ikke kan opholde sig andre steder.
  • Der skal fortsat træffes de nødvendige afgørelser om anbringelse af børn og unge, og anbringelser kan ikke afbrydes.
  • Kommunerne skal fortsat sørge for midlertidigt husly til enlige og familier.

Ifølge reglerne skal alle afgørelser efter bekendtgørelsen træffes efter en individuel og konkret vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp og støtte m.v. Og det er ikke muligt efter bekendtgørelsen at ændre på borgernes ydelser efter sociallovgivningen, hvis det vil medføre en risiko for borgerens sikkerhed eller sundhed, eller hvis det begrænser nødvendig hjælp og støtte efter serviceloven. Det gælder f.eks. hjælp til helt basal personlig pleje og indtagelse af mad og drikke.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag opfordrer til, at myndigheder og organisationer på socialområdet løbende giver ministeriet tilbagemeldinger om eventuelle udfordringer i forbindelse med nødbekendtgørelsen.

Nødbekendtgørelsen træder i kraft den 24. december og ophæves igen den 1. marts 2021.

Find nødbekendtgørelsen og orienteringsbrev om nødbekendtgørelsen i boksen her på siden.

Yderligere oplysninger

Social- og Indenrigsministeriets pressetelefon, tlf.: 41 85 13 60 (modtager ikke SMS)