Epidemikommissionen har anbefalet at genindføre brug af mundbind og visir, og den indstilling har regeringen valgt at følge. Kravet om mundbind eller visir vil gælde for personer over 12 år, herunder besøgende og ansatte på sociale tilbud og plejehjem m.v. på indendørs fællesarealer, hvortil offentligheden har adgang. Kravet vil ikke gælde for beboere og brugere, og enkelte andre grupper er også undtaget.
Se reglerne nærmere beskrevet på retsinformation.dk
Bekendtgørelsen om krav om anvendelse af mundbind eller visir for besøgende m.v. og ansatte på fællesarealer på sociale tilbud og plejehjem m.v. er offentliggjort i Lovtidende.
Gå til bekendtgørelsen på retsinformation.dk
Bekendtgørelsen ophæves den 10. december 2021, da covid-19 indtil videre er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom indtil denne dato. Hvis kategoriseringen heraf forlænges, vil bekendtgørelsens gyldighedsperiode evt. også blive forlænget.
Yderligere oplysninger
Social- og Ældreministeriets pressetelefon, tlf.: 41851360 (modtager ikke sms)