Bred politisk aftale om Børnene Først

Publiceret 11-05-2021

Regeringen og et bredt flertal er enige om en aftale, der skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag.

Regeringen, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om reformen Børnene Først.

Reformen skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag.

Aftalen løfter området med to milliarder kr. i årene 2022-2025 og varigt fuldt indfaset med 734 millioner kroner om året. Aftalen indeholder initiativer inden for temaerne:

  1. Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier
  2. Færre skift og mere stabilitet
  3. Barnets Lov – flere rettigheder til børnene
  4. Bedre kvalitet i anbringelser
  5. Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed
  6. Godt ind i voksenlivet
  7. Fra aftale til virkelighed

Med aftalen afsætter partierne 421 millioner kroner om året fuldt indfaset til bedre og tidligere hjælp til søskende og forældre i udsatte familier, hvor et barn anbringes på grund af omsorgssvigt hos forældrene. Der indføres obligatoriske børnefaglige undersøgelser af søskende under 15 år, så søskende ikke går under radaren, når ét barn i en søskendeflok anbringes. Samtidig får deres forældre bedre støtte med obligatoriske forældrehandleplaner i sager om anbringelse uden samtykke på grund af omsorgssvigt. Lige som der fremover vil være to sagsbehandlere på de svære sager, hvor man overvejer en anbringelse.

Anbragte børn og unge sikres færre skift og mere stabilitet ved blandt andet at indføre en mulighed for at få en second opinion hos Ankestyrelsen ved skift af anbringelsessted eller hjemgivelse mod barnets vilje, bedre mulighed for permanente anbringelser, bedre brug af netværksanbringelser og mulighed for afgørelse om anbringelse og adoption før fødslen.

Den nye Barnets Lov giver udsatte børn en række nye rettigheder, fx får børnene selvstændig partsstatus, fra de er 10 år, mod 12 år i dag, får ret til at sige nej til samvær med biologiske forældre, tydeligere ret til at bede om en anbringelse og ret til at klage over hjemgivelse, fra man er 10 år. Partierne vil samtidig sanere loven for unødige og bureaukratiske proceskrav.

Aftalepartierne afsætter i alt 314,9 millioner kroner fra 2021-2030 til at udvikle og oprette familiehuse i hele landet, der skal give støtte og vejledning til sårbare småbørnsforældre og kommende forældre, der er usikre og ikke selv har gode rollemodeller at spejle sig i.

For at styrke sagsbehandlingen og retssikkerheden vil aftalepartierne styrke den permanente Task Force, der skal forbedre kommunernes sagsbehandling. Partierne er også enige om at udarbejde en model for en ny børne- og familierådgiveruddannelse.

Aftalen indeholder også en reform af plejefamilieområdet, der skal forbedre plejefamiliernes vilkår. Der afsættes desuden en ramme på 58 millioner kroner fra 2022-2028 og 25,5 millioner kroner varigt derefter til at løfte kvaliteten på opholdssteder og døgninstitutioner. Man vil etablere nye strategiske samarbejder om forskning på socialområdet.

Aftalepartierne vil nytænke efterværnsområdet og starte politiske forhandlinger i foråret 2022 på baggrund af en grundig analyse.

Endelig er partierne enige om en række målsætninger for reformen og tiltag, herunder efteruddannelse i Barnets Lov for at implementere de nye tiltag i praksis.

Social- og ældreminister Astrid Krag udtaler:

Statsministeren brugte sidste år sin nytårstale på de udsatte børn, fordi det for regeringen er en værdikamp at sætte børnene først. Vi tog et stort skridt i 1997, da det blev forbudt at slå sine børn. Nu tager vi de næste skridt med tidligere hjælp, så udsatte børn ikke flyver under radaren, og stærkere børnerettigheder i den nye Barnets Lov. Jeg vil gerne takke de øvrige partier for konstruktive forhandlinger, hvor de gjorde regeringens udspil endnu bedre med især gode forslag om mere tidlig hjælp til børn og familien og et løft af sagsbehandlingen. Vi har nu et stort fælles arbejde i at følge reformen og gøre den til virkelighed i praksis.”

- Astrid Krag 

Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper, udtaler:

Det har været et kardinalpunkt for Enhedslisten at sikre flere socialrådgivere og to på de tunge sager. For at sikre, at der er tid til at høre og se børnene, sikre mere genkendelighed, og at de rigtige beslutninger træffes for børnene. Ellers er rettigheder jo bare ord på papir.”

- Pernille Skipper 

De Radikales socialordfører, Henrik Vinther Olesen, udtaler:

For Radikale Venstre har det været afgørende, at flere tvangsanbringelser og bortadoptioner aldrig bliver et mål i sig selv. I stedet har vi kæmpet for og fået øget kvalitet: Kvalitet i sagsbehandlingen og i det forebyggende arbejde med udgangspunkt i hele familien og i samarbejde med civilsamfundet, men naturligvis også med blik for udvikling af kvalitet i selve anbringelserne. Og så er jeg glad for, at vi endelig får en egentlig strategi for forskning i udsatte børn og unges vilkår”.

- Henrik Vinther Olesen 

SF’s socialordfører, Trine Torp, udtaler:

Vi er gået fra meget lidt fokus på forebyggende familieindsatser til tredobling af beløbet til Familiehusene og mulighed for sociale døgnvagter og børnebaser for anbragte børn og unge og forpligtige regeringen på kommende forbedringer. Det har været meget vigtigt for mig for at indgå den her aftale. For et godt og trygt børneliv er også, at familien trives, og hjælp til forældrene er altså vigtigt for børnene, uanset om de bor sammen med dem eller ej. Samtidig er det afgørende, at vi styrker sagsbehandlingen både med mere tid, to sagsbehandlere på de sværeste sager og en specialistuddannelse i børne- og familiearbejdet. For det er stadig de voksne, som skal sørge for, at rettighederne bliver til reel forandring – og at Børnene Først lykkes.”

- Trine Torp

Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, udtaler:

Det er en meget ambitiøs og nyskabende aftale, der kommer til at sætte de mest udsatte børn i centrum i deres eget liv. Jeg er særlig glad for, at vi løfter kvaliteten i både anbringelser og sagsbehandling, at Barnets Lov skaber en ny, grundlæggende forståelse af barnets ret til eget liv, samt at vi vil nytænke efterværnsområdet. Samtidig forbedrer vi hjælpen til hele familien. Aftalen er et vigtigt skridt hen imod, at flere børn vil få en god start på livet.”

- Camilla Fabricius

Alternativets socialordfører, Torsten Gejl, udtaler:

Alternativet har kæmpet for, at der i Børnene Først kom mere fokus på forebyggelse, familieperspektiv og en retorik, som ikke har et mål om at fjerne flere børn. Det synes vi er lykkedes.”

- Torsten Gejl 

Venstres socialordfører, Marie Bjerre, familieordfører Marlene Ambo-Rasmussen og Hans Andersen udtaler:

For Venstre har det været afgørende, at børnene og familierne får den rigtige hjælp tidligt, så vi forebygger mistrivsel og tiltag, der unødigt splitter familier. Vi sikrer med aftalen bedre og færre afbrudte anbringelser, flere netværksanbringelser og mulighed for flere adoptioner hos familier, som børnene kender. Og så har vi sikret tidligere forebyggende indsatser, forbedret både retssikkerheden for børn og familier og sikret bedre mulighed for at gribe ind over for de kommuner, der ikke hjælper udsatte børn og familier ordentligt. Endelig er vi glade for, at der nu bliver afsat penge til, at kommunerne kan oprette familiehuse over hele landet, som kan forebygge og hjælpe de udsatte familier på rette vej.”

- Marie Bjerre, Marlene Ambo-Rasmussen og Hans Andersen

De Konservatives gruppeformand, Mai Mercado udtaler:

Civilsamfundet kommer til at spille en rolle i de nye familiehuse med stærke forebyggende indsatser, og det er fantastisk. For civilsamfundet løfter en opgave, som det offentlige ikke kan i samme grad. Det har også været en konservativ mærkesag at få flere socialrådgivere på de tunge og komplekse sager og en styrkelse af fagligheden hos sagsbehandlerne, så de træffer de rette afgørelser i rette tid. I flere år har vi arbejdet for at sikre ens ansættelsesvilkår for plejefamilier med en ensartet landsdækkende aflønning. Det nærmer vi os nu – om end vi ikke er i mål. Og så har retssikkerheden for forældrene også været i centrum såvel som fokus på det biologiske ophav gennem øget brug af barnets netværk, fx bedsteforældre.”

- Mai Mercado

Liberal Alliances socialordfører, Ole Birk Olesen, udtaler:

Det er hårdt for børn at skulle forholde sig til, om deres forældre er gode nok til at tage vare på børnene. Men det er for det meste endnu hårdere for børn at blive placeret det ene eller det andet sted uden selv at have nogen indflydelse på det. Denne aftale giver børn over 10 år fra dårlige hjem afgørende indflydelse på, hvor de skal bo, og det er tiltrængt. Samtidig sørger aftalen for, at søskende til anbragte børn også får undersøgt deres livssituation grundigt. Det er meget positivt.”

- Ole Birk Olesen

Dansk Folkepartis socialordfører, Karina Adsbøl, siger:

Det er rigtig positivt, at der nu er fokus på forebyggelse og støtte til hele familien via familieanbringelser, forældrehandleplaner og familiehuse i stedet for regeringens målsætning om at lempe reglerne for tvangsbortadoptioner. Derudover bliver det muligt for børn og unge at blive boende hjemme med fleksibel støtte udefra. I DF er vi glade for, at der fremover skal være mere fokus på, om et barn, der skal anbringes, kan anbringes inden for familiens netværk – fx hos et familiemedlem. I DF mener vi nemlig, at børn har ret til at kende deres biologiske ophav, og at det i mange tilfælde er muligt for forældre at have en rolle i barnets liv, selvom barnet måske ikke kan bo hjemme hos forældrene. Der er selvfølgelig ting i aftalen, vi helst ville have undgået – som fx den pligt, kommuner får til at overveje tvangsbortadoption i bestemte sager – men alt i alt er i vi tilfredse med de aftryk, vi har fået sat på aftalen, og vi har valgt at være med i aftalen, så vi også fremadrettet kan være med til at påvirke udviklingen på området.”

 - Karina Adsbøl

Yderligere oplysninger

Social- og Ældreministeriets pressetelefon, tlf.: 41 85 13 60 (modtager ikke sms)

Kontakt til ordførere

Pernille Skipper, socialordfører for Enhedslisten, tlf.: 3337 5080

Henrik Vinther Olesen, socialordfører for Det Radikale Venstre, tlf.: 3337 4757

Trine Torp, socialordfører for SF, tlf.: 6162 4594

Camilla Fabricius, socialordfører, Socialdemokratiet, tlf.: 6162 5864

Torsten Gejl, socialordfører, Alternativet, tlf.: 6162 4651

Marie Bjerre, socialordfører, Venstre, tlf.: 6162 3260

Hans Andersen, beskæftigelsesordfører, Venstre, tlf.: 3337 4539

Marlene Ambo-Rasmussen, familieordfører, Venstre, tlf.: 6162 3258

Mai Mercado, gruppeformand for De Konservative, tlf. 61625084

Ole Birk Olesen, socialordfører for Liberal Alliance, tlf.: 3337 4908

Karina Adsbøl, socialordfører for Dansk Folkeparti, tlf.: 6162 5190