Blandede byer kræver blandede boligformer, som er til at betale. Så enkelt kan det siges.
Hvis vi vil skabe et sammenhængende Danmark, hvor børn vokser op i mangfoldige boligområder – og ikke kun ved siden af mennesker, der ligner dem selv – er det afgørende, at vores storbyer rummer boliger, som også sygeplejersken og politibetjenten kan betale. Og jeg tror faktisk, at de fleste danskere har det på den måde. At vi foretrækker blandede byer, hvor alle har mulighed for at bosætte sig.
Jeg kender i hvert fald ikke mange, der ønsker tilstande som i London eller New York, hvor de færreste har råd til at bo i en ordentlig bolig.
Som landets boligminister ser jeg det som min fornemste opgave at bane vejen for blandende byer. Det kræver ændringer på flere områder, og regeringen har allerede taget store skridt. Blandt andet med indgrebet mod boligspekulanten Blackstone og med aftalen om at opføre 22.000 flere almene boliger.
Skal have incitament til at blive spekulationsfrie
Et andet vigtigt skridt, vi er i gang med at tage, er på andelsboligmarkedet. Det er regeringens ambition, at vi her skal tilbage til udgangspunktet. Udgangspunktet, hvor andelsboligen var et billigt alternativ til ejerboligen – frem for et spekulationsobjekt.
Derfor er vi ved at se på en model for spekulationsfrie andelsboliger. Hensigten er, at det skal være muligt for mennesker med almindelige indkomster at erhverve sig andelsboliger i vores store byer. Og samtidig skal det være muligt at spare op i sin bolig. Uden spekulation for øje.
Lige nu bliver der arbejdet på højtryk i mit ministerium for at udvikle den helt rigtige model. En af udfordringerne er at skabe incitamenter til, at foreningerne ønsker at blive spekulationsfrie. Ministeriet analyserer i øjeblikket forskellige modeller, som netop indeholder incitamentsstrukturer, der gør det attraktivt at etablere en spekulationsfri andelsboligforening.
Når modellen er på plads, skal der skabes en ramme, som gør det muligt at stifte foreninger, hvor anskaffelsessummen kan fastholdes som grundlag for værdiansættelsen. Med de gældende lovregler kan foreningerne ved en generalforsamling beslutte at ændre værdiansættelsesmetode.
Dermed er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastholde andelsboliger som spekulationsfrie. Vi arbejder også med forskellige modeller for, hvordan rammerne kan tilpasses, så de understøtter spekulationsfire andelsboliger.
Det er min forventning, at vi kan præsentere resultatet af arbejdet i det kommende år, så vi kan få sat gang i de spekulationsfrie andelsboliger.
Skal blive billigere at stifte
Regeringens ønske er helt generelt at gøre det attraktivt at stifte nye andelsboligforeninger. Ved at etablere flere andelsboliger bliver det lettere for danskerne at komme ind på andelsboligmarkedet.
Der er forskellige barrierer, det anerkender jeg. Men løsningen er blandt andet at gøre det mere økonomisk overkommeligt at etablere andelsboliger i eksisterende udlejningsejendomme.
Derfor vil vi give en hjælpende hånd til lejere, som bor i tilbudspligtige ejendomme, der står over for et salg. I sådanne scenarier, hvor lejerne får mulighed for at overtage ejendommen på andelsbasis, kræver det oftest en god portion penge at udnytte tilbuddet.
Derfor støtter vi også, at kreditgivningsreglerne for pengeinstitutterne lempes. På den måde kan pengeinstitutterne yde kommende andelshavere et lån til indskuddet på fem procent. Betingelsen er, at andelshaveren er kreditværdig til et sådan lån – og at lånet tilbagebetales over maksimalt tre år.
Alt sammen skal hjælpe med at skabe blandede byer med blandede boligformer, som er til at betale. Vi er overbeviste om, at det er endnu et skridt i den rigtige retning, så vi kommer tilbage til udgangspunktet, hvor andelsboligen var et billigt alternativ.