Landdistrikts- og ø-kommunerne kan se frem til flere tilflyttere

21-09-2022

Og danskerne i de større byer kan glæde sig over, at det nu bliver nemmere at afprøve drømmen om livet på landet.

De seneste år er der sket en fraflytning fra land mod by. Den udvikling vil regeringen vende.

Derfor har regeringen, sammen med et bredt flertal i Folketinget, besluttet at vedtage en lovændring, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2022.

Den giver de kommuner, der oplever en tilbagegang i befolkningstallet, mulighed for at udleje huse – såkaldte bosætningshuse - i 3-12 måneder.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen forventer, at lovændringen vil få flere danskere til at tage springet og flytte til yderområderne, så vi igen kan se levende bymidter i de små danske byer.

Og ministeren håber på, at flere af danskerne vil blive så glade for at bo i landdistrikts- og ø-kommunerne, at de bosætter sig fast.

Herunder fortæller Christian Rabjerg Madsen mere om, hvorfor det er en god nyhed: