I Danmark er der stadig alt for mange børn, der ikke får den opvækst, de har fortjent. Børn, der overlades til sig selv, fordi forældrene ikke kan sørge for mad, rene bleer og trøst. Børn, der udsættes for svigt, vold og overgreb. Det er børn, som vi desværre som samfund er alt, alt for ringe til at gribe.
Det gør vi nu noget ved med Barnets lov. I regeringen er vi rigtig glade for, at et bredt flertal i Folketinget har stillet sig bag loven, der skal være med til at sikre udsatte børn og unge en god start på livet. Med Barnets lov gør vi op med et system, der er for de voksne, og hvor vi tillægger de voksnes stemmer mere vægt end barnets egen.
Vi vender tilgangen på hovedet, så barnets stemme og hensynet til barnets behov kommer i første række – ikke forældrenes. Vi giver børnene langt flere rettigheder og en stærkere stemme. Blandt andet giver vi børn og unge, der er fyldt 10 år, selvstændig partsstatus, mod 12 år i dag. Vi tydeliggør barnets ret til at bede om hjælp. Blandt andet i form af en anbringelse. Og vi stiller krav om, at barnet skal inddrages, når kommunen træffer beslutninger om barnets liv.
Samtidig understøtter vi med loven, at kommunerne i endnu højere grad kan sætte tidligt ind med støtte til børn og unge, så vi netop undgår, at barndommen kommer og går, uden den rette hjælp. Blandt andet indfører vi et krav om, at kommunen skal undersøge hele søskendeflokken, når et barn anbringes på grund af forældrenes omsorgssvigt. Vælger en kommune ikke at anbringe lillesøster, skal kommunen forklare hvorfor, og hvad den har gjort i stedet.
Barnets lov skal være med til at sikre, at vi opdager og tager hånd om børn og unge, der har brug for vores hjælp, i tide. Før problemerne vokser sig store og for manges vedkommende trækker lange og mørke skygger ind i voksenlivet. Så børnene får mulighed for at definere deres egen livsbane. Det har alle børn efter vores mening fortjent.