Vi skal i Danmark kunne bryste os af et velfærdssamfund, som borgerne har fuld tillid til vil være der, hvis behovet skulle opstå.
Desværre er det ikke altid tilfældet den dag i dag, når det kommer til vores ældrepleje. For mange ældre oplever ikke at få den pleje og omsorg, de har behov for.
En del af forklaringen er, at vi ikke har udvist medarbejderne i sektoren den tillid, de fortjener. Og dér har vi svigtet fra politisk side. Når der har været uheldige sager i ældreplejen – og det har der været – er svaret på problemerne alt for ofte blevet nye regler, love og krav. Men alle de regler er blevet sat i verden for at signalere handlekraft og indgyde tryghed snarere end for reelt at løse problemerne.
Vi har troet, at kvalitet kan sættes på formel. Det har været en fejlslutning. Kvalitet handler om at få det, man har brug for, når man har brug for det. Det kan ingen formel forudsige. Resultatet er blevet, at vi har fået bundet medarbejderne på hænder og fødder i en sådan grad, at det har været alt for svært for dem at bruge deres faglighed på en meningsfuld måde.
Det er en skam. Og det skal vi ændre – og ændre nu. Vi har nemlig nogle fantastiske medarbejdere i ældreplejen, der er dygtige, empatiske og knokler alt, hvad de kan for at passe godt på vores ældre. Vi skal derfor udvise dem al den tillid, de har fortjent. Ikke bare fordi de har fortjent den, men også fordi det vil komme vores ældre til gavn. Tillid får mennesker til at vokse – mens det modsatte gør mennesker mindre. Det er, når vi har tillid til fagligheden, at kreativiteten og dygtigheden vokser.
Det betyder ikke, at tilliden er fritsvævende. Ingen medarbejdere skal føle sig efterladt på perronen med en opgave, de ikke kan løse. Det handler om, at vi skal give medarbejdere de rigtige rammer og sørge for, at de føler sig godt klædt på, når de går på arbejde. Ved konstant at udvikle medarbejdernes og ledelsens kompetencer skaber vi det nødvendige fundament for at frigøre tilliden.
Det er nu, vi skal tage opgøret med det nuværende dogme, hvor vi forsøger at forsikre os mod enhver fejl gennem regler og krav. Vi skal løse de konkrete problemer, når de opstår – fremfor at kalde på en generel forandring i hele sektoren. Det kan sagtens være, at svaret i nogle tilfælde bliver at ændre i reglerne, men det må aldrig være automatreaktionen.
I fremtiden skal vi have lagt langt flere beslutninger ud til dem, der faktisk er tæt på de ældre i hverdagen, og derfor har den største indsigt i deres ønsker og behov. Vi skal turde at stole på medarbejderne og deres faglighed. Det opgør tager vi med det kommende ældreudspil, hvis store formål er at få sat ældreplejen fri. For frisættelse er tillid. Tillid til den enkelte medarbejder som individ. Tillid til medarbejderne som gruppe.