Ingen ældre skal opleve, at de ikke får den pleje og omsorg, de har brug for. Ligesom ingen medarbejdere skal opleve, at de skal løbe så hurtigt, at der ikke er tid til at yde en ordentlig omsorg og pleje over for de ældre. Det er målet. Men det er også urealistisk, at der ikke sker fejl, når mennesker arbejder med mennesker. For det er menneskeligt at fejle.
Derfor er det godt, at vi har et værktøj til at opdage fejlene, rette op og lære af dem. Vi skal huske på, at det faktisk er en god ting, at tilsynene fanger problemerne.
Men årtiers styringsregime og et voksende bureaukrati har betydet, at der er blevet mindre og mindre tid til relationer mellem mennesker, og det har mindsket den varme og omsorg, som er afgørende i et velfærdssamfund.
For eksempel oplever mange kommuner, at der er for mange forskellige tilsyn på ældreområdet, og at de sågar overlapper hinanden. Og det er rigtigt nok. På ældreområdet er der tre tilsyn: Kommunernes egne tilsyn med plejehjem og andre plejeenheder, samt ældretilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn, som begge er forankret i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Kommunernes egne tilsyn og ældretilsynet i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed kigger rent faktisk på noget af det samme – nemlig kvaliteten af den personlige pleje og praktisk hjælp til de ældre. Det kan – både for udenforstående – men sørme også for den enkelte medarbejder være svært at finde hoved og hale i, og det er også medvirkende til at generere dokumentation i den enkelte plejeenhed, der tager tid fra kerneopgaven.
Vi skal oprette en positiv spiral
Vi har skabt et meget omfattende tilsynsregime på ældreområdet. Vi kontrollerer den enkelte plejeenhed helt ned i detaljen. For eksempel bliver den enkelte plejeenhed vurderet ud fra op mod 70 forskellige forhold, når der laves tilsyn. Det er ikke bare bureaukratisk. Det er enormt unødvendigt.
Det store dokumentationshav har medført en negativ spiral for tilsynene på ældreområdet. En malstrøm, hvor kontrol skaber utryghed, og hvor utryghed skaber kontrol.
Den malstrøm skal lukkes. Og i stedet skal vi oprette en positiv spiral. Vi kommer ikke til at undlade at kontrollere, men kontrollen skal indlejres i en anden tilgang funderet på tillid, tryghed og læring.
Derfor skal vi have mindsket bureaukratiet og al unødig dokumentation, der skygger for relationerne og tiden til varme og omsorg. Der skal skrues op for medarbejdernes borgernære arbejde og ned for afkrydsning i skemaer. Det skal også afspejles i tilsynene.
Jeg vil flytte fokus væk fra detailstyring af ældreplejen. Fokus skal i stedet være på styring efter få overordnende værdier og mål. Værdier og mål, som går på kvaliteten af den gode ældrepleje.
Fra undersøgelser ved vi, at hjemmehjælpsmodtagere savner kontrol over egen hverdag, og at det går ud over livskvaliteten. Derfor er det målet, at vi skal have meget mere fokus på selvbestemmelse, kontinuitet, tryghed, aktiviteter og social kontakt. Hele vejen rundt. Også når det gælder tilsyn.
Tilsynet skal være en hjælpende hånd
I fremtiden skal ældreområdet have et tilsyn, der fører tilsyn med det rigtige og sætter et ekstra skub på læring de steder, hvor det måske halter. Vi vil bygge videre på og udvikle nogle af de gode takter og erfaringer, som er i de opfølgnings- og læringsforløb, der er i de nuværende ældretilsyn.
For hele pointen er, at tilsyn er noget, man skal lære af. På den måde bliver tilsynet til et langt mere meningsfuldt værktøj for ledere og medarbejdere – og skal være med til at understøtte og løfte kvaliteten i ældreplejen.
Fremover skal tilsynet i langt højere grad også medvirke til at forebygge og håndtere udfordringerne inden, at problemerne vokser sig store. Her er læring fuldstændig afgørende. Tilsynet skal ikke kun være en løftet pegefinger – men også en hjælpende hånd.
På ældreområdet skal tilsynet også være et værn om borgernes retssikkerhed, så det er trygt for de ældre at skulle på plejehjem eller at have hjemmeplejen på besøg. Det er dét, tilsyn i sidste ende er til for. De er ikke til for tilsynenes skyld. De er til for de ældres.