Nye billeder på provinsbyerne

01-05-2015

Denne rapport gør en dyd ud af at skabe nye billeder. 'Hvad nu hvis', har Byplanlaboratoriet og de indkaldte eksperter spurgt ti aktive og engagerede kommuner i løbet af 2014. Det er der kommet en række spændende fremtidsbilleder ud af.

Billederne er et første skridt på en rejse mod de provinsbyer, der også i fremtiden vil og skal danne rammen om rigtig mange danskeres hverdagsliv. Der er stærke netværk i mange af byerne- og de skal aktiveres. For byer består af meget mere end mursten. Forhåbentlig vil denne publikation finde vej til de aktive borgeres bord eller skærm. Debatten er vigtig. Vi må ikke reagere ved at lukke øjnene, for fremtiden tilhører den, der tager hånd om den.