Danmark er et af verdens mest velstående lande. Det er vi, fordi befolkningen generelt har et højt uddannelsesniveau, og en stor del af befolkningen er aktiv på arbejdsmarkedet. Samtidig er Danmark blandt de lande i verden, hvor velstanden er mest ligelig fordelt.
Hvis man vil forstå, hvorfor Danmark er et af verdens mest velstående lande, og hvilke udfordringer Danmark står over for, så er man nødt til at gå bag om tallene. Det er netop det, som Fordeling og incitamenter bidrager til.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll siger:
”Jeg er tilfreds med at kunne præsentere Fordeling og incitamenter 2017. Redegørelsen er nemlig en vaskeægte mytedræber. Analyserne viser, at mobiliteten på tværs af generationer er langt bedre end sit rygte. Og uanset hvordan man vender og drejer det, så er Danmark fortsat et af de mest lige lande i verden. Jeg håber, at vi nu kan få en debat om, hvordan vi bliver bedre til at hjælpe for eksempel psykisk sårbare, misbrugere og andre, der reelt har svært ved at få fodfæste i livet.”
- Simon Emil Ammitzbøll
Redegørelsen viser, at indkomstforskellene er små i Danmark, fordi det danske velfærdssystem i vid udstrækning skaber lige muligheder. Indkomstforskellene udgjorde 27,9 pct. målt ved Gini-koefficienten i 2015.
Indretningen af det danske velfærdssamfund indebærer, at en meget betydelig del af indkomsten bliver omfordelt fra personer, som skaber indkomst, til personer uden indkomst. Sammenligner man personers erhvervsindkomst med deres forældres, så er sammenhængen begrænset. Der er tydeligvis stor økonomisk mobilitet i det danske samfund.
Omfordeling gennem skatter og offentlige ydelser har stor betydning for, hvor meget man får ud af at gå på arbejde, og hvor meget man får ud af at yde en ekstra indsats på jobbet, søge nye jobudfordringer eller tage en uddannelse. I dag betaler 22 pct. af de beskæftigede topskat, svarende til ca. 420.000 personer. De får derved mindre end halvdelen af deres ekstra indkomst til sig selv, hvis de tjener mere.
Det er selvfølgelig ikke kun pengene, der afgør, om folk går på arbejde, men hvis de økonomiske incitamenter er svage, kan det svække lysten til at gøre en ekstra indsats. I 2017 er der 262.000 personer, der økonomisk får en relativt lille gevinst, hvis de er i beskæftigelse.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll siger:
”Den nye redegørelse viser, at der stadig er alt for mange, som ikke har et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at arbejde og yde en ekstra indsats. Det skal vi gøre bedre. Der er både brug for nye reformer, der øger arbejdsudbuddet, og flere initiativer, som understøtter, at der skabes højproduktive arbejdspladser i Danmark, hvis vi skal styrke væksten. Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, det skal være attraktivt at skabe vækst, og flere skal have foden inden for på arbejdsmarkedet – også grupper, som i dag har svært ved at få ordentligt fodfæste.”
- Simon Emil Ammitzbøll
Fordeling og incitamenter 2017 består af seks kapitler
- Kapitel 1: Sammenfatning
- Kapitel 2: Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførsler.
- Kapitel 3: Tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats, når man er i beskæftigelse.
- Kapitel 4: Udviklingen i indkomstforskellene og udviklingen i lavindkomstgruppen.
- Kapitel 5: Det individuelle træk på offentlige serviceydelser.
- Kapitel 6: Mobiliteten mellem generationer.
Yderligere oplysninger
Ministeriets pressetelefon, tlf: 41 85 13 60 (modtager ikke sms)