Sundhedsmyndighedernes anbefaling om at holde en afstand på mindst en meter og når muligt 2 meter gælder også på socialområdet. Som hidtil vil anbefalingen om afstand ikke omfatte f.eks. konkrete plejesituationer, hvor en borger kan have brug for hjælp til personlig hygiejne, komme i tøjet m.v., og hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand.

I situationer hvor det kan være svært at holde den anbefalede afstand kan det være hensigtsmæssigt at anvende værnemidler, herunder mundbind. Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for brug af værnemidler, når der ikke er påvist eller mistanke om COVID-19: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/haandtering-af-covid-19-retningslinjer-for-brug-af-vaernemidler.

Du kan læse mere om ny coronavirus, COVID-19 og risikogrupperne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her: https://www.sst.dk/da/corona/FAQ.

Opdateret den 05/07 2021

I forhold til større arbejdspladser, også på socialområdet, er der mulighed for at få TestCenter Danmarks busser ud til stedet, men det indgår i en samlet prioritering. Læs mere i Sundheds- og Ældreministeriets (nu Sundhedsministeriets) Retningslinjer for rekvirering af mobile enheder til større arbejdspladser, hvor der også er kontaktoplysninger i de enkelte regioner. 

Opdateret den 21/5 2021

Nej. Mennesker med handicap eller særlige sociale problemer skal fortsat have den mest nødvendige hjælp, og hjemløse skal ikke sættes på gaden. Regeringen har besluttet, at ansatte, der varetager kritiske funktioner, fortsætter deres arbejde. Det gælder også det sociale område og dem, der arbejder på de institutioner og tilbud, som tager sig af samfundets udsatte. Disse vil i udgangspunktet fungere som tidligere. 

Opdateret den 6/1 2021

Hvis et tilbud har eller har haft lukket midlertidigt på grund af håndtering af smittefare ved COVID-19 eller af andre årsager, er kommunerne ikke forpligtede til at fortsætte med at betale til tilbuddet. Hvis en kommune imidlertid ønsker at blive ved med at betale, fordi kommunen vil sikre tilbuddets overlevelse på sigt, giver de gældende regler mulighed for det. Det vil dog være en lokal beslutning, som kommunen træffer på baggrund af de konkrete forhold.

De tilbud efter serviceloven, som kommer i økonomiske problemer på grund af COVID-19, har derudover mulighed for at søge kompensation fra Erhvervsministeriets kompensationsordning for løn og faste udgifter.

Ja, det kan tilbuddene under visse betingelser.

På socialområdet kan kommunen enten

• yde et tilskud til det sociale tilbud efter § 14, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (finansieringsbekendtgørelsen),
• betale en forhøjet takst til det sociale tilbud, eller
• indgå forhandling med det sociale tilbud om ændret betaling.

Her beskrives de tre muligheder nærmere:

Tilskud

Hvis et socialt tilbud oplever merudgifter til håndtering af COVID-19 er der hjemmel til, at en eller flere kommunalbestyrelser kan yde tilskud eller anden form for driftstilskud til det kommunale, regionale eller private tilbud efter serviceloven for at dække tilbuddets merudgifter til håndtering af COVID-19, hvis det sker med henblik på at opretholde et tilbud.

Med denne løsning vil enten den visiterende kommune eller den stedlige kommune for de sociale tilbud kunne kompensere sociale tilbud for merudgifter til COVID-19. For at sikre, at der ikke sker dobbeltkompensation, bør kommunerne bede de sociale tilbud om dokumentation for, at tilbuddet ikke allerede er blevet kompenseret af en anden kommune.

Forhøjet takst

Hvis et tilbud efter serviceloven har ekstraudgifter til drift af tilbuddet som følge af COVID-19, og disse alene har begrænset omfang, kan ekstraudgifterne som udgangspunkt afholdes af tilbuddets driftsbudget. Hvis tilbuddet som følge heraf får et underskud på regnskabet, kan underskuddet efter almindelige regler indregnes i næste års takster. Dermed vil underskuddet blive finansieret af kommunerne ved betalingen af det følgende års takster.

Der er dog inden for gældende regler mulighed for at øge taksterne for sociale tilbud efter serviceloven som følge af COVID-19-relaterede ekstraudgifter. Hvis tilbuddene ikke kan afholde deres COVID-19-relaterede ekstraudgifter inden for det almindelige driftsbudget, kan de således hæve deres takster, selv om det er midt i året, da budgetforudsætningerne har ændret sig. På den måde vil merudgifterne blive dækket af kommunerne.

Da takster beregnes på baggrund af tilbuddets godkendte budget, forudsætter ovenstående, at tilbuddet får godkendt det ændrede budget af socialtilsynet og kan dokumentere, at der er tale om ekstraordinære COVID-relaterede udgifter og ikke "almindelige" budgetoverskridelser.

Genforhandle betaling

Hvis det sociale tilbud ikke hæver taksterne, har tilbuddet til enhver tid mulighed for at forhandle eller genforhandle betalingen med den visiterende kommune efter almindelige aftaleretlige regler.

Ovenstående kompensationsmuligheder er uddybende beskrevet i Social- og Indenrigsministeriets (nu Social- og Ældreministeriets) orienteringsskrivelse af 10. december 2020 om kommunernes mulighed for at yde kompensation for sociale tilbuds merudgifter til COVID-19.

Link til orienteringsskrivelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9917

Opdateret den 21/5 2021

Nej, sociale tilbud efter serviceloven er i udgangspunktet ikke omfattet af det indendørs forsamlingsforbud på 250 personer.

Dette gælder både visiterede tilbud som f.eks. bosteder for børn og unge samt personer med handicap og ikke-visiterede tilbud som f.eks. væresteder for hjemløse.

Det afgørende i den forbindelse er, at de normale dagligdagsaktiviteter, der foregår på sociale tilbud, som udgangspunkt ikke vil have karakter af et arrangement, begivenhed eller lignende, da kun arrangementer, begivenheder og lignende er omfattet af forsamlingsforbuddet.

Hvis et socialt tilbud f.eks. afholder et egentligt arrangement på eller uden for tilbuddets arealer eller tager på udflugt eller lignende, vil disse aktiviteter m.v. være omfattet af forsamlingsforbuddet på 250 personer.

Ved opgørelsen af antallet af deltagere i et arrangement ift. det indendørs forsamlingsforbud på 250 tæller personer, der er omfattet af den såkaldte ”arbejdspladsundtagelse” ikke med. Det fremgår af bekendtgørelsen om forsamlingsforbuddet, at det indendørs forsamlingsforbud på 250 personer ikke gælder for almindelig ophold og færden på en arbejdsplads, som er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde, herunder ophold og færden, der finder sted i det offentlige rum, eller som indebærer tilstedeværelse af personer fra forskellige virksomheder m.v.

Bekendtgørelsen om senere ændringer af forsamlingsforbuddet kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1227.

Opdateret den 05/07 2021

Ja, sociale frivillige foreninger er som udgangspunkt omfattet af det indendørs forsamlingsforbud på 250 personer, medmindre en af de undtagelser, der er nævnt nedenfor finder anvendelse.

Det afgørende i forhold til forsamlingsforbuddet er, om der er tale om indendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende på et offentligt tilgængeligt sted, hvor der er flere end 250 personer til stede samtidig på samme sted. Er dette tilfældet, er det forbudt at afholde og deltage i dette med flere end 250 personer til stede.

Reglerne om det indendørs forsamlingsforbud indeholder dog bl.a. følgende undtagelser, der kan være relevante for sociale frivillige foreninger:

• Forsamlingsforbuddet gælder f.eks. ikke i private boliger og haver i tilknytning til boligen, som kun beboerne råder over. Fælles arealer som en gård og lignende, som beboere fra et større antal boliger råder over, falder ikke ind under denne undtagelse.
• Almindelig færden og ophold på en arbejdsplads, som er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde, herunder ophold og færden, der finder sted i det offentlige rum, eller som indebærer tilstedeværelse af personer fra forskellige virksomheder m.v. er f.eks. også undtaget fra forsamlingsforbuddet.

Ud over det indendørs forsamlingsforbud på 250 personer skal foreninger være opmærksomme på, at der også gælder et såkaldt ”stort forsamlingsforbud” på 500 personer. Dette gælder for udendørs arrangementer m.v.

Forsamlingsbekendtgørelsen gælder ikke for messer, markeder, møder og konferencer m.v., der er omfattet af kapitel 2-4 i bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19.

Det fremgår bl.a. af Erhvervsministeriets bekendtgørelse, at der gælder forskellige restriktioner for afholdelse af konferencer og møder med erhvervsmæssige eller faglige formål i lokaler, hvortil offentligheden har adgang, og hvor deltagerne i det væsentlige sidder ned, herunder foreningsrelaterede arrangementer (bl.a. generalforsamlinger, foredrag, kurser, undervisning, borgermøder og lignende). Det fremgår af reglerne, at der bl.a. er krav om følgende:

• Et arealkrav på 4 m² gulvareal pr. 1 kunde, besøgende eller deltager. I lokaler, hvor kunder, besøgende eller deltagere i det væsentlige sidder eller ligger ned, må der dog tillades adgang for 1 kunde, besøgende eller deltager pr. 2 m² Der gælder også andre krav for disse lokaler bl.a. krav om adgang til vand og sæbe eller hånddesinfektion (mindst 70 pct. alkohol) for kunder, besøgende og deltagere og krav om opsætning af informationsmateriale.
• Krav om coronapas for kunder, besøgende og lignende. Kravet gælder dog bl.a. ikke for børn under 15 år. Der gælder bl.a. også krav om opsætning af informationsmateriale.
• Ved arrangementer for flere end 500 deltagere gælder endvidere et krav om udarbejdelse af en plan for en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af arrangementet.

Erhvervsministeriets bekendtgørelse kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1255. Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsen kan rettes til Erhvervsministeriet. Kontaktoplysninger kan ses her: https://em.dk/kontakt/.

Justitsministeriets bekendtgørelse om forsamlingsforbuddet indeholder flere undtagelser, men de vil formentlig ikke være relevante for sociale frivillige foreninger.

Du kan finde forsamlingsbekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1227.  

Selvom man i nogle situationer er omfattet af en undtagelse til forsamlingsforbuddet, kan det for at undgå større smitterisiko alligevel være hensigtsmæssigt at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger for samvær og sociale sammenhænge, som kan ses her: https://www.sst.dk/da/corona/Forebyg-smitte/Samvaer-og-sociale-sammenhaenge.

Sociale frivillige foreninger bør også være opmærksomme på, at der efter Kulturministeriets bekendtgørelse om restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 gælder særlige coronarestriktioner for foreningsaktiviteter i lokaler, hvortil offentligheden har adgang. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der bl.a. er krav følgende:

• Et arealkrav på 4 m2 gulvareal pr. 1 besøgende, bruger, tilskuer og lignende. Der gælder også andre krav for foreningslokaler bl.a krav om adgang til vand og sæbe eller hånddesinfektion (mindst 70 pct. alkohol) for besøgende, brugere, tilskuere eller lignende og krav om opsætning af informationsmateriale. 
• Krav om coronapas for besøgende, brugere, tilskuere og lignende, hvis foreningsaktiviteten er idræt. Kravet gælder dog bl.a. ikke for børn og unge under 16 år. Der gælder bl.a. også krav om opsætning af informationsmateriale. Kontrol af coronapas kan for idrætsaktiviteter, der er organiseret af foreninger, begrænses til at ske ved stikprøvekontrol mindst 1 gang i døgnet af alle de besøgende m.v., der er til stede på tidspunktet for kontrollen.

Begrebet ”offentligheden” skal i relation til adgang til foreningslokaler forstås bredt og vil bl.a. omfatte foreningens medlemmer og andre personer, der møder op hos foreningen. Personer, der er ansat af foreningen, anses ikke som en del af offentligheden og vil i relation til forsamlingsforbuddet være undtaget herfra som følge af ovennævnte "arbejdspladsundtagelse", hvis personerne modtager vederlag som led i ansættelse i foreningen. 

Personer, der er omfattet af arbejdspladsundtagelsen, indgår ikke ved opgørelsen af de 250 personer, der efter det indendørs forsamlingsforbud må være til stede på samme sted samtidig.

Kulturministeriets regler om restriktioner for forenings- og fritidsaktiviteter kan med senere ændringer ses i denne bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1264. Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsen kan rettes til Kulturministeriet. Kontaktoplysninger kan ses her: https://kum.dk/kontakt.

Det bemærkes, at ydelser og tilbud efter serviceloven ikke anses som foreningsaktiviteter, men derimod som kommunale myndighedsaktiviteter. Hvis en forening efter aftale med og på vegne af kommunen leverer ydelser og tilbud efter serviceloven til kommunens borgere, vil sådanne ydelser og tilbud skulle gives og vil ikke være omfattet af de restriktioner, der gælder for forenings- og fritidsaktiviteter. 

Opdateret den 05/07 2021

Nej, en person, der er ansat som hjælper eller handicapledsager, skal i udgangspunktet ikke tælles med i det antal personer, der kan mødes. Dette skyldes, at der er en undtagelse til det indendørs forsamlingsforbud i relation til arbejdspladser. Når hjælperen eller handicapledsageren udfører sit arbejde de forskellige steder, hvor personen med funktionsnedsættelsen bor eller opholder sig, anses disse steder som hjælperens eller handicapledsagerens arbejdsplads.

Det fremgår af Justitsministeriets forsamlingsbekendtgørelse, at det indendørs forsamlingsforbud ikke gælder for almindelig ophold og færden på en arbejdsplads, som er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde, herunder ophold og færden, der finder sted i det offentlige rum, eller som indebærer tilstedeværelse af personer fra forskellige virksomheder m.v. Det fremgår også af bekendtgørelsen, at personer, der er omfattet af denne undtagelse, ikke tæller med i opgørelsen af tilstedeværende personer i forhold til forsamlingsforbuddet.

Forsamlingsbekendtgørelsen kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1227.

Opdateret den 15/6 2021

Nej, det er de ikke. Varmestuer, væresteder, nødherberger og lignende, hvor samfundets mest udsatte kan komme ind og få kaffe, opholde sig og evt. overnatte er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet, da sådanne aktiviteter ikke har karakter af et arrangement. Der er tale om tilbud, der svarer til tilbud oprettet i henhold til bestemmelser i serviceloven, og de indgår i den samlede kapacitet på området.

Du kan læse mere om forsamlingsforbuddet og sociale tilbud i den Q/A, der hedder ”Er sociale tilbud omfattet af forsamlingsforbuddet og evt. andre restriktioner?”

Opdateret den 21/5 2021.

Nej, der er ikke længere krav om mundbind på socialområdet. Det er afskaffet pr. 14. juni 2021 på samme måde som på mange andre områder i Danmark.

Det er dog fortsat muligt at anvende mundbind frivilligt, hvis man ønsker det.

Og sundhedsmyndighedernes anbefalinger om anvendelse af værnemidler (herunder mundbind) i visse situationer kan fortsat følges.

Opdateret den 15/6 2021

Nødbekendtgørelsen” på socialområdet er som følge af overgangsordningen i den nye epidemilov ophævet pr. 15. april 2021. Det er herefter ikke længere muligt for kommunerne at fravige serviceloven, og al hjælp og støtte og alle sociale ydelser efter serviceloven, som borgere har haft ret til, men som under nedlukningen evt. midlertidigt er ophørt eller ændret, skal nu igen gives som normalt.

Opdateret 19/4 2021

Bekendtgørelsen om besøgsrestriktioner på socialområdet er som følge af overgangsordningen i den nye epidemilov ophævet pr. 15. april 2021. Reglerne i bekendtgørelsen, herunder bestemmelserne om de generelle besøgsrestriktioner i hovedparten af kommunerne, er i stedet erstattet med den nye ordning efter epidemiloven. Dette betyder bl.a. også, at ledelsen på et socialt tilbud ikke længere har mulighed for selv at beslutte at indføre midlertidige lokale besøgsrestriktioner på tilbuddet.

Efter epidemiloven kan Styrelsen for Patientsikkerhed påbyde kommunalbestyrelsen for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af bl.a. anbringelsessteder, botilbud og lign. og private alternativer dertil beliggende i den pågældende kommune. Det er således Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan træffe afgørelse om, hvorvidt der skal være besøgsrestriktioner på sociale tilbud.

Spørgsmål om besøgsrestriktioner på sociale tilbud kan rettes til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsens kontaktoplysninger kan ses her: https://stps.dk/da/kontakt/.

Læs mere om besøgsrestriktioner på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside: https://stps.dk/da/sundhedsfare-og-beredskab/paabud-ifm-covid-19/.

Opdateret 19/4 2021

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at borgere selv med beskedne symptomer på smitte med COVID-19 meget tidligt i forløbet selvisolerer sig og lader sig undersøge for COVID-19. Dette gælder også, hvis man har været i nær kontakt med en person, der er smittet. Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece COVID-19: Forebyggelse af smittespredning.

Ved selvisolation af anbragte børn og unge under 18 år i forbindelse med smitte med COVID-19, skal der tages særligt hensyn til børn og unge, som kan være særligt sårbare som følge af den unge alder eller pga. psykisk sårbarhed.

For nogle borgere med en kognitiv funktionsnedsættelse kan det være vanskeligt at forstå behovet for selvisolation, hvis den pågældende er blevet smittet med COVID-19, eller der er mistanke om det, fordi borgeren har været i nær kontakt med en person, der er smittet. Disse borgere kan derfor også have svært ved at forstå, at de på grund af selvisolationen ikke skal møde op i særlige dagtilbud samt aktivitets- og beskæftigelsestilbud.

For at mindske risikoen for smitte på særlige dagtilbud samt aktivitets- og beskæftigelsestilbud kan tilbuddet derudover overveje muligheden for at opdele brugerne fra de forskellige bosteder i mindre grupper, sådan at grupperne på dagtilbuddet holdes adskilt fra hinanden, og at brugerne dermed alene er sammen med beboere fra samme bosted.

Og i indsatsen mod COVID-19 kan sociale tilbud (både botilbud og dagtilbud) med en socialpædagogisk tilgang vejlede beboere og brugere om sundhedsmyndighedernes retningslinjer om isolation og test og derved forsøge at få den/de pågældende til frivilligt at gå i selvisolation, hvis beboeren/brugeren er smittet med COVID-19, eller der er mistanke herom. I den forbindelse er det også muligt at inddrage beboerens/brugerens eventuelle værge eller i øvrigt den pågældendes nære pårørende.

Sociale tilbud kan også vejlede de beboere og brugere på tilbuddene, der ikke er smittet med COVID-19 eller under mistanke for dette, om at de pågældende på grund af smitterisiko frivilligt kan undlade at benytte sig af deres eventuelle særlige dagtilbud og aktivitets- og/eller beskæftigelsestilbud.

VISOs hotline vil kunne bidrage med socialfaglig rådgivning i forhold til den pædagogiske håndtering af situationen og tilgang til beboere og brugere m.v.

Hvis en beboer på et botilbud eller en bruger på et dagtilbud er smittet med COVID-19, eller der er mistanke om dette på grund af nær kontakt med en smittet person, og den pågældende ikke frivilligt vil gå i selvisolation – herunder fordi den pågældende eventuelt har en kognitiv funktionsnedsættelse, der gør at beboeren eller brugeren ikke forstår behovet herfor – kan det sociale tilbud kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed for at undersøge, om styrelsen evt. vurderer, at der foreligger et sådant særligt tilfælde, hvor der kan være mulighed for at anvende epidemilovens tvangsbestemmelser. Styrelsen kan bl.a. træffe afgørelse om, at en borger tvangsmæssigt skal isoleres.

Læs mere i Socialstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 på socialområdet.

Opdateret den 19/4 2021

I forbindelse med et smitteudbrud eller mistanke om smitte på et opholdssted/botilbud med få beboere vil samtlige personer potentielt betegnes som nære kontakter. I disse tilfælde anbefales det, at opholdsstedet/botilbuddet identificerer nære kontakter til den smittede og i videst mulig udstrækning inddeler beboere og personale i mindre enheder.

Opholdsstedet/botilbuddet anbefales at have en handlingsplan for håndtering af smitteudbrud i forhold til blandt andet smitteopsporing og håndtering af manglende personale f.eks. i form af vikardækning. VISOs hotline vil kunne bidrage med socialfaglig rådgivning i forhold til den pædagogiske håndtering af situationen og tilgang til beboerne m.v.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece: COVID-19: Opsporing og håndtering af nære kontakter.

Læs mere i Socialstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 på socialområdet.

Hvis du er hjemløs og har mistanke om, at du er smittet med coronavirus, skal du ringe til den lokale læge eller lægevagt. Hvis du ikke er klar over, hvilken læge du er tilknyttet, kan du ringe til de regionale lægevagter – fx 1813 i Hovedstadsområdet.

Som udgangspunkt er en hjemløs tilknyttet den kommune, som vedkommende modtager sociale eller økonomiske ydelser fra. Hvis du ikke modtager ydelser fra en kommune, kan du henvende dig til den kommune, hvor du aktuelt opholder dig. 

Efter henvendelsen vil lægen eller sundhedsvæsenet vurdere, om der er behov for karantæne eller andre foranstaltninger for at behandle eller forhindre udbredelsen af coronavirus. Derefter er det kommunen, der har ansvaret for at hjælpe med evt. karantæne.

Det er kommunernes ansvar at sikre den fornødne kapacitet til de hjemløse, der ikke allerede befinder sig på et herberg, i form af både nødovernatning og de nødvendige tilbud i dag- og aftentimerne. Hjemløse, der er på gaden, opfordres til at tage kontakt til kommunen og søge information hos åbne tilbud. Desuden kan man via de største kommuners hjemmeside få information om tilbud. Her skal der desuden være en særlig opmærksomhed på forøget smitterisiko, når mange er forsamlet, og sundhedsmyndighedernes anbefalinger skal følges.

Ja, kommunerne kan oprette nødovernatning til udsatte, hjemløse borgere, der ikke har andre steder at opholde sig, efter servicelovens § 110. Nye pladser forudsætter godkendelse fra socialtilsynene, men grundet den ekstraordinære situation opfordres kommunerne til at tage kontakt til det relevante socialtilsyn med henblik på hurtig ibrugtagning.

Social- og Ældreministeriet understreger, at socialområdets tilbud for hjemløse er kritiske funktioner. Kommunerne skal altså sikre, at hjemløse, der ikke er indskrevet på almindeligt herberg eller forsorgshjem med døgnophold, både kan tilbydes overnatning og et sted at være i dag- og aftentimerne.

Visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, er i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet.

Tilbud, hvor borgeren møder op uden visitation, f.eks. væresteder, nødovernatning og natvarmestuer, er i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet.

Relationsarbejde med de meget udsatte borgere skal fortsættes så vidt muligt, gennem telefon, sms og andet opsøgende arbejde.

Opdateret 19/4 2021

På herberger, krisecentre, natvarmestuer og lignende tilbud skal man følge og informere om sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. Sundhedsstyrelsen arbejder desuden løbende på retningslinjer for særligt udsatte og har udarbejdet plakater og foldere med gode råd til mennesker med f.eks. svækket immunforsvar. Læs Sundhedsstyrelsens informationsmateriale.

Møder f.eks. en hjemløs op og har symptomer på smitte, skal der tages kontakt til egen læge eller til lægevagten, som må vurdere behovet for behandling eller karantæne. Desuden bør der være en dialog med kommunen om, hvordan man i samarbejde kan sikre den nødvendige kapacitet.

Nej, frivillige og foreningsaktiviteter for sårbare familier er ikke undtaget fra det indendørs forsamlingsforbud på 250 personer.

Selvom det er muligt indendørs at være op til 250 personer til stede samtidig, kan det pga. den aktuelle smitteudvikling være hensigtsmæssigt at opdele sådanne arrangementer i mindre grupper på f.eks. maks. 25 personer og sørge for, at der ikke er kontakt mellem grupperne.

Der gælder dog en undtagelse fra forsamlingsforbuddet ved afvikling af indendørs eller udendørs sommerlejre for socialt udsatte børn, unge og voksne. Her gælder det såkaldte ”store forsamlingsforbud” på 500 personer dog stadigvæk.

Retningslinjer for indendørs sommerlejre med deltagelse af flere personer end det til enhver tid gældende forsamlingsforbud kan ses her: https://sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/jul/opdaterede-retningslinjer-for-sommeraktiviteter

Opdateret den 05/07 2021

Nej – kommunerne skal stadig tage hånd om udsatte børn og unge. Det er vigtigt, at kommunerne fortsat er særligt opmærksomme på udsatte børn, og på at give dem den hjælp, de har brug for.

Ja! Og kommunerne skal også behandle underretninger, som de plejer. Kommunerne skal fortsat sikre, at der sættes ind, hvis et barn eller en ung har brug for støtte.

Borgere, der er i en økonomisk vanskelig situation, har mulighed for at søge om supplerende økonomisk hjælp. Reglerne gælder fx for personer, der modtager kontanthjælp, men personer, der bliver hjemsendt uden løn, fyret, sygemeldt eller lignende, og som følge deraf oplever nedgang i deres indkomst på grund af COVID-19, kan også søge om økonomisk hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Kommunerne har pligt til at yde vejledning i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Området hører under Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere i dette notat fra Beskæftigelsesministeriet og på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Forsamlingsforbuddet omfatter i udgangspunktet ikke døgntilbud. Du kan læse mere i den Q/A, der hedder ”Er sociale tilbud omfattet af forsamlingsforbuddet?”.

Det er dog vigtigt, at anbringelsesstederne må søge at indrette hverdagen og aktiviteterne for børnene og de unge sådan, at man - så vidt det er muligt - undgår at samle for mange børn, unge og voksne ad gangen. Det kan f.eks. være nødvendigt at spise sammen eller undervise i mindre grupper eller at dele aktiviteterne op, så vi kan forsøge at undgå, at smitten spredes. Samtidig er det vigtigt at huske på de generelle råd om håndhygiejne og at holde afstand.

Samtidig er det vigtigt, at der tages hånd om børnene i den aktuelle situation, hvor de mange nye regler og restriktioner kan skabe utryghed for børn og unge.

Opdateret 21/5 2021

Nej. Der er ikke ændret på personalets beføjelser til at anvende magt på bosteder og -tilbud.

Det er stadig de almindelige regler om magtanvendelse, der gælder på socialområdet. Det drejer sig om reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i serviceloven og reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for børn og unge i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Udgangspunktet er, at anbragte børn og unge har ret til samvær og kontakt med deres familie og netværk. Det gælder også i den aktuelle situation med COVID-19.

Ved samvær mellem plejebørn og netværk/biologiske forældre i plejefamiliens hjem er det vigtigt at være ekstra opmærksom på at mindske risikoen for smitte. Der kan således være tale om, at der er flere forskellige plejebørn, og der vil oftest ikke være tale om den helt tætte sociale familie/omgangskreds. Gode veje til at mindske smitten kan f.eks. være, at man så vidt muligt begrænser samværet til ophold i ét rum i huset. Samtidig skal man være ekstra opmærksom på rengøring og afspritning af rummet før og efter samværet, ligesom hyppig udluftning også er en god ide. Man kan bede de besøgende om at vaske hænder ved ankomst og sørge for, at der ikke deles håndklæder på badeværelset. Derudover kan man holde det indendørs samvær kort og eventuelt supplere med en gåtur eller lignende udendørs aktivitet. Det kan også være en mulighed, at man aftaler at lade sig teste før et planlagt samvær.

Opdateret den 19/4 2021

Anbringelsesstedet skal følge og indrette sig efter sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger, herunder om at holde afstand og god håndhygiejne.

Sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger kan ses her: https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar.

Personale på sundheds-, ældre- og socialområdet kan også få svar på spørgsmål om COVID-19 hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Hotlinen kan kontaktes på 70 20 02 66 – den er åben alle hverdage kl. 8.00-18.00 og weekender kl. 9.30-16.00.

Opdateret 15/6 2021

Da anbringelsesstedet er barnets eller den unges hjem, og da børn i en plejefamilie indgår på lige fod med andre i familien, skal anbringelsesstedet i udgangspunktet tage hånd om det anbragte barn, også hvis barnet er smittet med COVID-19. Såfremt der er bekymring for smittespredning i forbindelse med aflastning, skal kommunen vurdere, hvorvidt aflastningsperioden bør rykkes, til barn eller personer på anbringelsesstedet er symptomfri eller er testet.

Er barnet testet positiv for ny coronavirus skal det holdes i selvisolation indtil 48 timer efter at symptomer er ophørt. Er barnet testet positiv, men symptomfri, holdes det hjemme syv dage efter testdagen.

Det er vigtigt at holde afstand til andre på anbringelsesstedet, sikre god hygiejne og undgå kontakt med andre uden for anbringelsesstedet. Det anbefales, at medarbejdere og plejefamilie ud fra et fagligt skøn finder praktiske løsninger på, hvordan et smittet barns fysiske kontakt med andre kan begrænses.

Det forventes, at medarbejdere og plejefamilier orienterer sig generelt i forhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Hvis et barn eller en ung er smittet med COVID-19, og der tages særlige forholdsregler som fx, at børnene skal holde 2 meters afstand til hinanden, er det vigtigt at forklare barnet eller den unge hvorfor. Det er vigtigt, at forklaringen tager hensyn til barnets eller den unges udviklingstrin og sårbarheder.

Hvis barnet eller den unge får problemer med vejrtrækningen, symptomerne forværres eller varer ved over flere dage, skal egen læge eller lægevagten kontaktes.

Vær opmærksom på, at retningslinjerne kan ændre sig – og derfor er det vigtigt at holde sig orienteret om de seneste anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Anbringelsesstedet bør samtidig orientere den anbringende kommune og barnets eller den unges forældre i dialog med kommunen. Anbringelsesstedet varetager i øvrigt, som ved anden sygdom, omsorgen over for barnet eller den unge.

Der er etableret en mail-hotline for socialfaglige spørgsmål (forankret i VISO), corona@socialstyrelsen.dk.

Personale på sundheds-, ældre- og socialområdet kan desuden få svar på spørgsmål om COVID-19 hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Hotlinen kan kontaktes på 70 20 02 66 – den er åben alle hverdage kl. 8.00-18.00 og weekender kl. 9.30-16.00.

Opdateret 21/5 2021

Det er vigtigt, at plejebørn opretholder deres kontakt til deres netværk og biologisk familie under deres anbringelse, men samtidig står vi i en meget alvorlig og helt ekstraordinær situation med coronavirus, hvor det er nødvendigt at nedbringe smitten. Dette er naturligvis en udfordring, når andre i husstanden risikerer at bringe smitten hjem – fx når plejebørn har samvær med netværket.

Ved samvær mellem plejebørn og netværk/biologiske forældre i plejefamiliens hjem er det derfor vigtigt at være ekstra opmærksom på at mindske risikoen for smitte. Der kan således være tale om, at der er flere forskellige plejebørn, og der vil oftest ikke være tale om den helt tætte sociale familie/omgangskreds. Gode veje til at mindske smitten kan f.eks. være at man for så vidt muligt begrænser samværet til ophold i ét rum i huset. Samtidigt skal man være ekstra opmærksom på rengøring og afspritning af rummet før og efter samværet, ligesom hyppig udluftning også er en god ide. Man kan bede de besøgende om at vaske hænder ved ankomst og sørge for, at der ikke deles håndklæder på badeværelset. Derudover kan man holde det indendørs samvær kort og eventuelt supplere med en gåtur eller lignende udendørs aktivitet. Det kan også være en mulighed, at man aftaler at lade sig teste før et planlagt samvær.

Opdateret 19/4 2021

Afgørelser og aftaler om samvær efter forældreansvarsloven gælder fortsat, og det betyder, at et fastsat eller aftalt samvær fortsat skal gennemføres.

Det er dog også vigtigt at understrege, at myndighedernes retningslinjer for at begrænse coronavirus omfatter alle i Danmark - også familier der skal forholde sig til, at et barn skal til og fra samvær. 

Vi skal derfor opfordre til, at forældrene ligesom alle andre orienterer sig mod Sundhedsstyrelsens retningslinjer og finder frem til den mest fornuftige løsning for familien i den konkrete situation, herunder i tilfælde af sygdom. I udgangspunktet fortsætter det fastlagte samvær som planlagt, og barnet skal derfor også tilbage til bopælsforælderen, når et samvær er slut. Hvis barnet er vant til at se den forælder, det ikke bor hos, så har det betydning for barnet, at den sædvanlige kontakt med denne forælder fortsætter, hvis det er muligt. 

På familieretshuset.dk kan du finde yderligere oplysninger om samvær i den nuværende situation.

Færre personer skal nu testes ved indrejse til Danmark, hvilket skyldes, at flere lande er blevet grønne. Generelt er bl.a. børn under 15 år og personer, der af medicinske årsager eller fysisk/psykisk funktionsnedsættelse ikke bør blive testet med en antigen- eller PCR-test for COVID-19, dog undtaget fra test.

Opdateret den 05/07 2021

Hvis du i forbindelse med din indrejse i Danmark for at have samvær med dit barn skal i isolation, så kan du midlertidigt afbryde isolationen for at gennemføre samværet.

Det betyder, at du ikke behøver at gå i isolation, hvis samværet begynder, idet du er rejst ind i Danmark.

Hvis du rejser hjem lige efter samværet, så behøver du heller ikke gå i isolation efter samværet. Men hvis du derudover bliver i Danmark, skal du gå i isolation, hvis det i øvrigt følger af de gældende regler for indrejse. Du kan læse mere om disse regler på coronasmitte.dk.

Opdateret 05/07 2021

Det er muligt at rejse til barnets hjemland for at hente barnet til samvær i Danmark uden at skulle i isolation, når I kommer tilbage. Det samme gælder ved indrejse i Danmark, hvis du har bragt barnet tilbage til barnets hjemland efter samvær i Danmark.

Ja, børn, der rejser ud af Danmark for at have samvær i et andet land, er undtaget fra kravet om isolation, når de kommer tilbage til Danmark.

For børn, der bor i udlandet og rejser ind i Danmark for at have samvær, er reglerne lidt anderledes. Børn under 15 år er generelt undtaget fra kravet om isolation. Børn på 15-17 år er omfattet af et eventuelt isolationskrav, men kan midlertidigt afbryde isolationen for at gennemføre samværet med sine forældre. Det betyder, at 15-17-årige børn ikke behøver at gå i isolation, hvis samværet begynder, når barnet er rejst ind i Danmark. Og hvis 15-17-årige børn rejser hjem lige efter samværet, så behøver de heller ikke gå i isolation efter samværet. Men hvis 15-17-årige børn derudover bliver i Danmark, skal de gå i isolation.

Opdateret 05/07 2021

Hvis en borgers hjælpere bliver syge, og det ikke er muligt for borgeren at dække sig ind ved hjælp af vikarer mv., så skal kommunen træde til med hjælp. Kommunens forsyningsforpligtelse er bl.a. beskrevet i dette svar fra daværende social- og indenrigsminister til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg af 28. november 2016.

Hvis borgeren selv bliver syg, skal han/hun iagttage samme forholdsregler som alle andre.

For borgere, der ud over en ordning med BPA eller kontant tilskud også har en respiratorordning, er regionen med ind over ordningen, da de har myndighedsansvaret i forhold til den respiratoriske behandling, borgeren får fra sine hjælpere. Hvis en borger, som har en respiratorordning, bliver syg, bør borgeren hurtigst muligt lade sig indlægge og/eller kontakte det respirationscenter i regionen (øst eller vest), som han/hun er tilknyttet.

Med henblik på at mindske risikoen for smittespredning mest muligt vil det være relevant at benytte adgangen til dispensation. På den måde kan det sikres, at så få mennesker som muligt varetager funktionen som hjælper i hjælperordningen. Herved må man også holde sig for øje, at hjælperordningerne efter servicelovens § 95, stk. 3, er rettet mod nogle af de svageste borgere, som det er væsentligt at være særligt opmærksomme på i forhold til at undgå smitte. Hvis man ønsker en dispensation, skal man kontakte den kommune, der har bevilget hjælperordningen.

Hvorvidt det er muligt midlertidigt at ansætte en nærtstående som hjælper i hjælperordningen i stedet for de faste hjælpere for at minimere smitterisikoen, må afhænge af, hvordan de faste hjælperes ansættelseskontrakter er udformet.

Der kan således f.eks. være aftalt nogle opsigelsesvarsler, som umuliggør en midlertidig ansættelse af en nærtstående inden for rammerne af det tilskud, som kommunen har bevilget i ordningen.

Der kan ligeledes også være aftalt løn til hjælperne under hjemsendelse i nogle bestemte situationer, f.eks. ved epidemier eller pandemier som den aktuelle Corona-pandemi.

Det skal herved bemærkes, at den, der er arbejdsgiver i hjælperordningen, fortsat har ansvaret for at sikre, at udgifterne til hjælperløn ligger inden for det bevilgede tilskud, dog med forbehold for, at der kan komme øgede udgifter til vikardækning ved f.eks. sygdom eller karantæne blandt de faste hjælpere.

Der kan dermed være aftalt ting i hjælpernes ansættelseskontrakter, som umuliggør, at man midlertidigt kan ansætte en nærtstående som hjælper, hvis bevillingen fortsat skal kunne hænge sammen.

Ministeriet skal dog klart opfordre til, at den enkelte forsøger at minimere risikoen for smitte ved at have så få hjælpere omkring sig som muligt i denne tid, og der skal derfor også opfordres til dialog mellem borgerne og deres hjælpere og borgeren og kommunen med henblik på at finde frem til en løsning, der er holdbar i den aktuelle situation.

En forholdsregel i forhold til at minimere smitterisikoen er at forsøge at have så få hjælpere omkring sig som overhovedet muligt. En måde at opnå dette på kunne være at forlænge den enkelte hjælpers vagter, således at færre hjælpere leverer hjælpen.

Dog skal det herved bemærkes, at den, der er arbejdsgiver i den enkelte ordning, fortsat har ansvaret for, at de samlede udgifter til hjælperløn ligger inden for det bevilgede tilskud. Dette kan muligvis blive vanskeligt at sikre, hvis de inaktive hjælpere fortsat skal have deres faste løn, samtidig med at de hjælpere, der tager længere vagter, skal have mere i løn.

Desuden kan der også for de hjælpere, der tager længere vagter, opstå udfordringer i forhold til overholdelse af reglerne for arbejds- og hviletid, som man må være opmærksom på.

Ministeriet skal imidlertid opfordre til, at man, hvis man er kritisk udsat, prøver at mindske risikoen for smitte ved at have så få hjælpere som muligt omkring sig i den aktuelle situation, og der skal derfor også opfordres til dialog mellem arbejdsgiveren, arbejdslederen og hjælperne i ordningen og kommunen, så man i fællesskab kan finde frem til en god løsning.

Nej. Det er stadig de almindelige regler om magtanvendelse, der gælder på socialområdet. Det drejer sig om reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i serviceloven og reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for børn og unge i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Der er ingen nye hjemler til magtanvendelse på socialområdet.

Hvis der er mistanke om, at en borger er smittet, skal personalet altid forsøge at motivere borgeren til at blive i egen bolig ved brug af pædagogiske metoder og virkemidler som led i omsorgspligten.

Hvis dette ikke kan lade sig gøre, bør der så hurtigt som overhovedet muligt rettes henvendelse til sundhedsmyndighederne, som har udvidede beføjelser i forhold til f.eks. at bringe reglerne om isolation i epidemiloven i anvendelse, evt. med bistand fra politiet.

Hvis der efter kontakt med sundhedsmyndighederne foreligger en helt akut situation, kan personalet efter en konkret vurdering og efter rådgivning fra sundhedsmyndighederne i den mellemliggende periode foretage det nødvendige for at sikre den pågældende borgers tilstedeværelse med henblik på at mindske smitterisikoen. Et sådant akut behov kan foreligge, hvor borgeren er diagnosticeret med COVID-19, har eventuelle symptomer på COVID-19, eller der er viden om, at den pågældende har været i tættere kontakt med smittede, og hvor den pågældende eventuelt udviser manglende forståelse for smitterisikoen. Det er således en forudsætning, at sikring af borgerens tilstedeværelse alene sker, indtil sundhedsmyndighederne kommer til stede og håndterer situationen.

Det er den myndighed, der måtte gennemføre foranstaltningen, der konkret skal vurdere, om betingelserne for det er opfyldt.

Ja. Hvis det på grund af den helt særlige situation er nødvendigt for at sikre barnet den nødvendige hjælp og samtidig undgå unødig smitterisiko, at barnet passes af mor eller far derhjemme, kan dette være udslagsgivende for, at betingelserne i servicelovens § 42 kan betragtes som værende opfyldt. Der vil derfor i sådanne situationer helt ekstraordinært kunne ydes midlertidig hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, også selvom barnets pasningsbehov under normale omstændigheder ville blive tilgodeset på anden vis.

Kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, og der skal tages stilling til, om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er den bedst mulige løsning for barnet og familien. 

Kommuner og regioner står i den nuværende situation med en vanskelig opgave, der stiller store krav til det pædagogiske personale. At tage vare på udsatte borgere i en tid med en forandret hverdag kræver, at personalet erstatter vante rutiner med nye rutiner. For mange udsatte borgere er disse forandringer en stor omvæltning og kan i værste tilfælde resultere i et højt angstniveau, udadreagerende adfærd eller selvskadende adfærd.

VISO – Den nationale videns- og rådgivningsorganisation i Socialstyrelsen – tilbyder rådgivning via en socialfaglig mail-hotline om corona, corona@socialstyrelsen.dk. Derudover tilbyder VISO direkte telefonrådgivning via et landsdækkende leverandørnetværk, som kan komme med faglig rådgivning om konkrete borgere eller en bestemt målgruppe.

I personalets håndtering af den nye hverdag er der en række gode, faglige råd, som de kan læne sig opad.

Først og fremmest er det vigtigt, at det pædagogiske personale gennemgår de til enhver tid gældende retningslinjer på en konkret og forståelig måde for den enkelte borger. For borgere med et lavt funktionsniveau kan det hjælpe at bruge visuel guidning og fx tydeliggøre, hvor stor en afstand, der skal være mellem mennesker ved hjælp af tape på gulvet.

Derudover er det vigtigt, at det pædagogiske personale så vidt muligt begrænser den fysiske kontakt med borgerne og erstatter den fysiske kontakt med andre stimuli. For borgere med autisme eller udviklingshæmning kan det være gavnligt med stimuli som fx kugleveste eller massagestole. Det handler om at erstatte den fysiske kontakt med såkaldt berøring på afstand.

Hverdagen for alle er forandret. Også for udsatte borgere. Derfor kræver det, at det pædagogiske personale skaber ny struktur i borgernes hverdag. Det kan fx være at erstatte socialt samvær på et bosted med en gåtur med god, fysisk afstand.

Opdateret den 21/5 2021

1. Hvis borger/tilskudsmodtager selv er arbejdsgiver

Borgeren eller den, der er tilskudsmodtager i ordningen, skal henvende sig til sagsbehandleren i kommunen for at borgerens hjælpere kan få udleveret de værnemidler, som er nødvendige, fordi borgeren er under mistanke for eller syg med COVID-19.

Hvis sagsbehandleren i kommunen modtager en henvendelse fra en borger eller tilskudsmodtager om, at borgeren mistænkes for, eller har verificeret COVID-19 skal sagsbehandleren kontakte kommunens lagerdataansvarlige person med henblik på at borgeren eller tilskudsmodtageren kan få udleveret nødvendige værnemidler til hjælperne.

2. Hvis borger/tilskudsmodtager har indgået aftale om at overdrage sit arbejdsgiveransvar

For de private virksomheder og foreninger, der varetager arbejdsgiverfunktioner i hjælperordninger, er udgangspunktet at virksomheden/foreningen skal forsøge at skaffe de nødvendige Covid-19-relaterede værnemidler til hjælperne. Baggrunden for dette er, at der aktuelt ikke er mangel på værnemidler i Danmark.

I følgende ministersvar uddybes arbejdsgangen for private virksomheder/foreninger: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SOU/spm/445/index.htm. Regningen for køb af værnemidler skal efterfølgende sendes til kommunen og dækkes jf. udmålingsbekendtgørelsens § 10.

Hvis virksomheden/foreningen ikke kan skaffe værnemidlerne, skal borgeren/tilskudsmodtageren som beskrevet ovenfor kontakte kommunens sagsbehandler og proceduren beskrevet under punkt 1 skal anvendes.

Nej. Et barn, en ung eller en voksen, der tager ophold i sin aflastningsinstitution eller vender tilbage til sit anbringelsessted eller sit botilbud efter besøg, ærinder el.l. uden for tilbuddet, kan ikke nægtes adgang.

For borgere over 18 år er botilbuddet således at betragte som borgerens hjem. Det samme gør sig gældende for børn og unge anbragt uden for hjemmet.

Det skal desuden fremhæves, at anbringelsesstedet, aflastningsinstitutionen eller botilbuddet har indgået en aftale med kommunen om at levere en bestemt ydelse til den pågældende person, nemlig selve opholdet og hjælp og støtte i sammenhæng hermed. Det, at man som borger oplever udfordringer ved tilbagekomsten, skal ses i sammenhæng med denne aftale.

I forhold til de familier, der aktuelt befinder sig i en sådan situation, skal der først og fremmest opfordres til, at forældrene tager kontakt til deres arbejdsgiveremed henblik på, at det i samarbejde med denne afklares, om det er muligt at få tildelt nogle anderledes og midlertidige arbejdsopgaver, som kan varetages hjemmefra.

I forhold til tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 skal der gøres opmærksom på, at der i ganske særlige tilfælde kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt i en kortere periode. Denne mulighed er tiltænkt ekstraordinære situationer, eksempelvis hvor barnet skal indlægges på sygehus og opereres, og det er nødvendigt, at begge forældre er til stede på grund af operationens alvor.

En kommune vurderes at kunne overveje at anvende denne mulighed, hvis det på grund af en helt særlig situation er nødvendigt for at sikre barnet den fornødne hjælp og samtidig undgå en ekstraordinær, overhængende smitterisiko, som vil kunne være til fare for barnet. Dette kan gøres, også selvom barnets pasningsbehov under normale omstændigheder ville blive tilgodeset på anden vis.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om hjælp og støtte efter den sociale lovgivning, herunder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag og på den baggrund tage stilling til, hvad der er den bedst mulige løsning for det enkelte barn og den enkelte familie.

Der skal opfordres til, at alle overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om selvisolation af hensyn til at minimere smittespredning.

Der er mulighed for at gå i selvisolation i eget hjem, fritidsbolig eller lignende.

Derudover er der mulighed for frivillig isolation på en facilitet, som kommunen stiller til rådighed. Dette tilbud er målrettet personer, der er testet positive for COVID-19, er selvhjulpne og:

• Deler husstand med mange på et lille areal og/eller ikke har optimal rumadskillelse,
• Deler husstand med en eller flere personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19, som det er vanskeligt at sikre hensigtsmæssig afstand fra, eller
• Deler husstand med andre personer, som har vanskeligt ved at samarbejde med den smittede om isolation i hjemmet, f.eks. på grund af sociale problemer eller kognitiv funktionsnedsættelse.

Alle kommuner har oprettet isolationsfaciliteter, som det er muligt at blive visiteret til.

Ja. Hvis behovet er en følge af barnets funktionsnedsættelse, og den helt særlige situation gør det nødvendigt for at sikre barnet den nødvendige hjælp og samtidig undgå unødig smitterisiko, at barnet passes af mor eller far derhjemme, kan dette være udslagsgivende for, at betingelserne i servicelovens § 42 kan betragtes som værende opfyldt. Der vil derfor i sådanne situationer helt ekstraordinært kunne ydes midlertidig hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, også selv om barnets pasningsbehov under normale omstændigheder ville blive tilgodeset på anden vis.

Kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, og der skal tages stilling til, om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er den bedst mulige løsning for barnet og familien.

Afslutningsvis bemærkes, at hvis behovet udelukkende er en følge af COVID-19 og forælderens arbejdsmæssige forhold, vil der ikke kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. I denne situation skal kommunen forholde sig til muligheden for at yde sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 58 c.

I forhold til de familier, der aktuelt befinder sig i en sådan situation, skal der først og fremmest opfordres til, at forældrene tager kontakt til deres arbejdsgivere med henblik på afklaring af, om det er muligt at få tildelt nogle anderledes og midlertidige arbejdsopgaver, som kan varetages hjemmefra.

I forhold til tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 skal der gøres opmærksom på, at der i ganske særlige tilfælde kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt i en kortere periode. Denne mulighed er tiltænkt ekstraordinære situationer, eksempelvis hvor barnet skal indlægges på sygehus og opereres, og det er nødvendigt, at begge forældre er til stede på grund af operationens alvor.

En kommune vurderes at kunne overveje at anvende denne mulighed, hvis behovet er en følge af barnets funktionsnedsættelse, og den helt særlige situation gør det nødvendigt for at sikre barnet den fornødne hjælp og samtidig undgå en ekstraordinær, overhængende smitterisiko, som vil kunne være til fare for barnet. Dette kan gøres, også selvom barnets pasningsbehov under normale omstændigheder ville blive tilgodeset på anden vis.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om hjælp og støtte efter den sociale lovgivning, herunder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag og på den baggrund tage stilling til, hvad der er den bedst mulige løsning for det enkelte barn og den enkelte familie.

Afslutningsvis bemærkes, at hvis behovet udelukkende er en følge af COVID-19 og forældrenes arbejdsmæssige forhold, vil der ikke kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. I denne situation skal kommunen forholde sig til muligheden for at yde sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 58 c.

Det er afgørende, at alle borgere kan opnå adgang til ét af de regionale vaccinationssteder, hvor vaccinationen vil finde sted for nogle målgrupper.

Der er efter de gældende regler i sundhedsloven ikke mulighed for at yde befordring eller befordringsgodtgørelse til vaccination, der tilbydes ved regionale vaccinationssteder eller i udkørende vaccinationsenheder, når der ikke er tale om behandling hos egen læge, praktiserende speciallæge eller sygehusbehandling.

Derimod kan kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 117, stk. 1, beslutte at yde tilskud til befordring til vaccinationssteder for personer omfattet af målgruppen. Det vil sige personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som vurderes at være den gruppe af borgere, som kan have sværest ved selv at transportere sig til et vaccinationssted, som tilbyder vaccination mod covid-19.

Hvis en kommune efter servicelovens § 117, stk. 1, vælger at tilbyde tilskud til befordring til covid-19 vaccination for borgere omfattet af målgruppen, vil kommunen være forpligtet til ud fra et lighedsprincip at sikre, at alle borgere i tilsvarende situation modtager tilbud om en sådan befordring.

Sundheds- og Ældreministeriet har på denne baggrund opfordret kommunerne til at tilbyde befordring til vaccination for COVID-19 til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, i det omfang der er behov for, at borgeren transporteres til et vaccinationssted eller en udkørende vaccinationsenhed.

I tillæg hertil har KL den 18. december 2020 orienteret alle kommuner om denne opfordring, ligesom KL har taget initiativ til at sikre, at muligheden for hjælp til befordring fremgår af det borgerbrev, som alle borgere modtager i e-boks eller som brev.