Der er krav om, at besøgende på sociale tilbud og plejehjem skal kunne fremvise et coronapas. Kravet omfatter kun lokaler og lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang. Det vil sige, at borgerens egen lejlighed eller eget værelse ikke vil være omfattet, men hvis besøgende skal passere gennem fællesarealer, vil kravet gælde.

Følgende personer er undtaget fra kravet:

• Børn under 15 år.
• Nære pårørende.
• Værger, personlige repræsentanter og advokater m.v. for beboere og brugere på de sociale tilbud og plejehjem m.v., der er omfattet af bekendtgørelsen.
• Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test.

Ved nære pårørende forstås ægtefælle, faste samlevende, faste partner, forældre, børn og børnebørn. Fjernere slægtninge, søskende, stedbørn eller plejebørn, plejefamilier, en god ven eller fast besøgsven vil også efter omstændighederne kunne anses som nære pårørende, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn.

Kravet vil heller ikke gælde for frivillige eller for personer, der leverer varer eller tjenesteydelser til det pågældende sted. Det samme gælder i forhold til f.eks. myndighedspersoner, der kommer på tilsyn eller til et møde det pågældende sted. Dette skyldes, at disse persongrupper i udgangspunktet ikke kan anses som besøgende hos beboerne og brugerne det pågældende sted.

Selvom man er undtaget fra krav om coronapas opfordres der dog til, at man – uanset vaccination eller ej – får foretaget en test for covid-19, inden man kommer på besøg på sociale tilbud og plejehjem m.v.

Hvis en besøgende ikke kan fremvise et coronapas og ikke er undtaget herfor, kan den pågældende bortvises.

Overtrædelse af reglerne i den bekendtgørelse, der regulerer coronapas på social- og ældreområdet, er ikke strafpålagt.

Opdateret 12/11/2021 

Selvom man er undtaget fra krav om coronapas opfordres der til, at man – uanset vaccination eller ej – får foretaget en test for covid-19, inden man kommer på besøg på sociale tilbud og plejehjem m.v.

Opdateret den 12/11 2021

Følgende sociale tilbud og plejehjem m.v. er omfattet af reglerne om coronapas på social- og ældreområdet:

• Plejecentre og plejeboliger, hvorved forstås kommunale og private tilbud om plejehjem, jf. § 192 i lov om social service, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger v., plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, og friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.

• Aflastningspladser, hvorved forstås tilbud om midlertidigt ophold, jf. § 84, stk. 2, i lov om social service.
• Følgende anbringelsessteder og botilbud m.v.:
  • Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service.
  • Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service.
  • Indendørs og udendørs fællesarealer i tilknytning til egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service.
  • Opholdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.
  • Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service.
  • Dagtilbud i form af beskyttet beskæftigelse efter § 103 i lov om social service og aktivitets- og samværstilbud efter § 104 i lov om social service, herunder væresteder for personer med særlige sociale problemer.
  • Midlertidige botilbud efter § 107 i lov om social service.
  • Længerevarende botilbud efter § 108 i lov om social service.
  • Kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service.
  • Forsorgshjem, herberger m.v. efter § 110 i lov om social service.
  • Botilbudslignende tilbud efter § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.
• Tilbud med stofmisbrugsbehandling efter §§ 101 og 101 a i lov om social service, der ikke gives på døgnbehandlingstilbud omfattet af ovennævnte midlertidige botilbud efter § 107 i lov om social service.

Kravet om coronapas for besøgende omfatter også steder, hvor der leveres og modtages:

• Rehabiliteringsforløb efter § 83 a i lov om social service.
• Afløsning og aflastning efter § 84, stk. 1, i lov om social service.
• Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86 i lov om social service.

Kravet om coronapas kun omfatter lokaler og lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang. Det vil sige, at borgerens egen lejlighed eller eget værelse ikke vil være omfattet, men hvis besøgende skal passere gennem fællesarealer, vil kravet gælde.

Det bemærkes, at reglerne ikke gælder i forbindelse med politiske meningstilkendegivelser, f.eks. i forbindelse med evt. vælgermøder i anledning af valg.

Opdateret 12/11/2021

Der er krav om, at besøgende på sociale tilbud og plejehjem m.v., skal kunne fremvise et coronapas. Læs mere under spørgsmålet ’Hvem skal vise coronapas ved besøg på sociale tilbud og plejehjem?’

• Det er ledelsen på det enkelte sociale tilbud eller plejehjem m.v., der kan beslutte, hvordan kontrol af de besøgendes coronapas skal udføres. Dette er ikke reguleret i bekendtgørelsen om krav om coronapas på Social- og Ældreministeriets område. Kommunen kan dog i forhold til kommunale sociale tilbud og plejehjem evt. have udstedt generelle retningslinjer herom. I det omfang en driftsaftale med et privat socialt tilbud eller plejehjem giver mulighed herfor, kan kommunen også i forhold til disse evt. udstede generelle retningslinjer om kontrol af coronapas. Øvrige private sociale tilbud og plejehjem tilrettelægger således selv, hvordan kontrollen kan udføres.

Opdateret 12/11/2021

Der er krav om, at besøgende på sociale tilbud og plejehjem skal kunne fremvise et coronapas. Læs mere under spørgsmålet ’Hvem skal vise coronapas ved besøg på sociale tilbud og plejehjem?’

Man anses for besøgende, hvis man f.eks. som pårørende, ven eller bekendt besøger en beboer eller bruger, der bor eller opholder sig på et socialt tilbud eller plejehjem m.v. Man vil også blive anset for besøgende, hvis man, selvom man f.eks. ikke er pårørende, ven eller bekendt, deltager i et åbent arrangement det pågældende sted. Det kan f.eks. være et arrangement, hvor beboerne på et plejehjem eller brugerne på et socialt beskæftigelsestilbud sælger de produkter, de har lavet. 

Nogle besøgende vil være undtaget fra kravet om coronapas:

• Børn under 15 år.
• Nære pårørende.
• Værger, personlige repræsentanter og advokater m.v. for beboere og brugere på de sociale tilbud og plejehjem m.v., der er omfattet af bekendtgørelsen.
• Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test.

Opdateret 23/11/2021

Sundhedsmyndighedernes anbefaling om at holde afstand til personer i det offentlige rum, når det er muligt, gælder også på socialområdet. Anbefalingen om afstand omfatter dog f.eks. ikke konkrete plejesituationer, hvor en borger kan have brug for hjælp til personlig hygiejne, komme i tøjet m.v., og hvor det ikke er muligt at holde afstand.

I situationer hvor det kan være svært at holde afstand, kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at anvende værnemidler, herunder mundbind. Du kan læse mere om brug af mundbind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: https://www.sst.dk/da/corona/Forebyg-smitte/Mundbind  

Opdateret den 06/09 2021

Reglerne om forsamlingsforbuddet er ophævet pr. 1. september 2021. Der gælder dermed ikke længere et forsamlingsforbud.

Opdateret den 09/09 2021

Nej, der er ikke længere krav om mundbind på socialområdet. Det er afskaffet pr. 14. juni 2021 på samme måde som på mange andre områder i Danmark.

Det er dog fortsat muligt at anvende mundbind frivilligt, hvis man ønsker det.

Og sundhedsmyndighedernes anbefalinger om anvendelse af værnemidler (herunder mundbind) i visse situationer kan fortsat følges.

Opdateret den 15/6 2021

Nødbekendtgørelsen” på socialområdet er som følge af overgangsordningen i den nye epidemilov ophævet pr. 15. april 2021. Det er herefter ikke længere muligt for kommunerne at fravige serviceloven, og al hjælp og støtte og alle sociale ydelser efter serviceloven, som borgere har haft ret til, men som under nedlukningen evt. midlertidigt er ophørt eller ændret, skal nu igen gives som normalt.

Opdateret 19/4 2021

Efter epidemiloven kan Styrelsen for Patientsikkerhed påbyde kommunalbestyrelsen for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af bl.a. anbringelsessteder, botilbud og lign. og private alternativer dertil beliggende i den pågældende kommune. Det er således Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan træffe afgørelse om, hvorvidt der skal være besøgsrestriktioner på sociale tilbud.

Det bemærkes, at nedskaleringen af COVID-19 fra at være en såkaldt samfundskritisk sygdom til at være en alment farlig sygdom ikke har betydning for Styrelsen for Patientsikkerheds mulighed for at udstede påbud om besøgsrestriktioner. Det skyldes, at epidemilovens regler om besøgsrestriktioner (lovens § 29) ikke kun gælder for samfundskritiske sygdomme, men også gælder for alment farlige sygdomme.

Spørgsmål om besøgsrestriktioner på sociale tilbud kan rettes til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsens kontaktoplysninger kan ses her: https://stps.dk/da/kontakt/.

Læs mere om besøgsrestriktioner på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside: https://stps.dk/da/sundhedsfare-og-beredskab/paabud-ifm-covid-19/.

Opdateret 09/09 2021

Nej – kommunerne skal stadig tage hånd om udsatte børn og unge. Det er vigtigt, at kommunerne fortsat er særligt opmærksomme på udsatte børn, og på at give dem den hjælp, de har brug for.

Nej. Der er ikke ændret på personalets beføjelser til at anvende magt på bosteder og -tilbud.

Det er stadig de almindelige regler om magtanvendelse, der gælder på socialområdet. Det drejer sig om reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i serviceloven og reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for børn og unge i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Udgangspunktet er, at anbragte børn og unge har ret til samvær og kontakt med deres familie og netværk. Det gælder også i den aktuelle situation med COVID-19.

Ved samvær mellem plejebørn og netværk/biologiske forældre i plejefamiliens hjem er det vigtigt at være ekstra opmærksom på at mindske risikoen for smitte. Der kan således være tale om, at der er flere forskellige plejebørn, og der vil oftest ikke være tale om den helt tætte sociale familie/omgangskreds. Gode veje til at mindske smitten kan f.eks. være, at man så vidt muligt begrænser samværet til ophold i ét rum i huset. Samtidig skal man være ekstra opmærksom på rengøring og afspritning af rummet før og efter samværet, ligesom hyppig udluftning også er en god ide. Man kan bede de besøgende om at vaske hænder ved ankomst og sørge for, at der ikke deles håndklæder på badeværelset. Derudover kan man holde det indendørs samvær kort og eventuelt supplere med en gåtur eller lignende udendørs aktivitet. Det kan også være en mulighed, at man aftaler at lade sig teste før et planlagt samvær.

Opdateret den 19/4 2021

Anbringelsesstedet skal følge og indrette sig efter sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger, herunder om at holde afstand og god håndhygiejne.

Sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger kan ses her: https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar.

Personale på sundheds-, ældre- og socialområdet kan også få svar på spørgsmål om COVID-19 hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Hotlinen kan kontaktes på 70 20 02 66 – den er åben alle hverdage kl. 8.00-18.00 og weekender kl. 9.30-16.00.

Opdateret 15/6 2021

Da anbringelsesstedet er barnets eller den unges hjem, og da børn i en plejefamilie indgår på lige fod med andre i familien, skal anbringelsesstedet i udgangspunktet tage hånd om det anbragte barn, også hvis barnet er smittet med COVID-19. Såfremt der er bekymring for smittespredning i forbindelse med aflastning, skal kommunen vurdere, hvorvidt aflastningsperioden bør rykkes, til barn eller personer på anbringelsesstedet er symptomfri eller er testet.

Er barnet testet positiv for ny coronavirus skal det holdes i selvisolation indtil 48 timer efter at symptomer er ophørt. Er barnet testet positiv, men symptomfri, holdes det hjemme syv dage efter testdagen.

Det er vigtigt at holde afstand til andre på anbringelsesstedet, sikre god hygiejne og undgå kontakt med andre uden for anbringelsesstedet. Det anbefales, at medarbejdere og plejefamilie ud fra et fagligt skøn finder praktiske løsninger på, hvordan et smittet barns fysiske kontakt med andre kan begrænses.

Det forventes, at medarbejdere og plejefamilier orienterer sig generelt i forhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Hvis et barn eller en ung er smittet med COVID-19, og der tages særlige forholdsregler som fx, at børnene skal holde 2 meters afstand til hinanden, er det vigtigt at forklare barnet eller den unge hvorfor. Det er vigtigt, at forklaringen tager hensyn til barnets eller den unges udviklingstrin og sårbarheder.

Hvis barnet eller den unge får problemer med vejrtrækningen, symptomerne forværres eller varer ved over flere dage, skal egen læge eller lægevagten kontaktes.

Vær opmærksom på, at retningslinjerne kan ændre sig – og derfor er det vigtigt at holde sig orienteret om de seneste anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Anbringelsesstedet bør samtidig orientere den anbringende kommune og barnets eller den unges forældre i dialog med kommunen. Anbringelsesstedet varetager i øvrigt, som ved anden sygdom, omsorgen over for barnet eller den unge.

Der er etableret en mail-hotline for socialfaglige spørgsmål (forankret i VISO), corona@socialstyrelsen.dk.

Personale på sundheds-, ældre- og socialområdet kan desuden få svar på spørgsmål om COVID-19 hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Hotlinen kan kontaktes på 70 20 02 66 – den er åben alle hverdage kl. 8.00-18.00 og weekender kl. 9.30-16.00.

Opdateret 21/5 2021

Det er vigtigt, at plejebørn opretholder deres kontakt til deres netværk og biologisk familie under deres anbringelse, men samtidig står vi i en meget alvorlig og helt ekstraordinær situation med coronavirus, hvor det er nødvendigt at nedbringe smitten. Dette er naturligvis en udfordring, når andre i husstanden risikerer at bringe smitten hjem – fx når plejebørn har samvær med netværket.

Ved samvær mellem plejebørn og netværk/biologiske forældre i plejefamiliens hjem er det derfor vigtigt at være ekstra opmærksom på at mindske risikoen for smitte. Der kan således være tale om, at der er flere forskellige plejebørn, og der vil oftest ikke være tale om den helt tætte sociale familie/omgangskreds. Gode veje til at mindske smitten kan f.eks. være at man for så vidt muligt begrænser samværet til ophold i ét rum i huset. Samtidigt skal man være ekstra opmærksom på rengøring og afspritning af rummet før og efter samværet, ligesom hyppig udluftning også er en god ide. Man kan bede de besøgende om at vaske hænder ved ankomst og sørge for, at der ikke deles håndklæder på badeværelset. Derudover kan man holde det indendørs samvær kort og eventuelt supplere med en gåtur eller lignende udendørs aktivitet. Det kan også være en mulighed, at man aftaler at lade sig teste før et planlagt samvær.

Opdateret 19/4 2021

Det er afgørende, at alle borgere kan opnå adgang til ét af de regionale vaccinationssteder, hvor vaccinationen vil finde sted for nogle målgrupper.

Der er efter de gældende regler i sundhedsloven ikke mulighed for at yde befordring eller befordringsgodtgørelse til vaccination, der tilbydes ved regionale vaccinationssteder eller i udkørende vaccinationsenheder, når der ikke er tale om behandling hos egen læge, praktiserende speciallæge eller sygehusbehandling.

Derimod kan kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 117, stk. 1, beslutte at yde tilskud til befordring til vaccinationssteder for personer omfattet af målgruppen. Det vil sige personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som vurderes at være den gruppe af borgere, som kan have sværest ved selv at transportere sig til et vaccinationssted, som tilbyder vaccination mod covid-19.

Hvis en kommune efter servicelovens § 117, stk. 1, vælger at tilbyde tilskud til befordring til covid-19 vaccination for borgere omfattet af målgruppen, vil kommunen være forpligtet til ud fra et lighedsprincip at sikre, at alle borgere i tilsvarende situation modtager tilbud om en sådan befordring.

Sundhedsministeriet har på denne baggrund opfordret kommunerne til at tilbyde befordring til vaccination for COVID-19 til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, i det omfang der er behov for, at borgeren transporteres til et vaccinationssted eller en udkørende vaccinationsenhed.

I tillæg hertil har KL den 18. december 2020 orienteret alle kommuner om denne opfordring, ligesom KL har taget initiativ til at sikre, at muligheden for hjælp til befordring fremgår af det borgerbrev, som alle borgere modtager i e-boks eller som brev.

Opdateret 06/09 2021