Når vi bygger et nyt hus, et nyt sommerhus, eller når vi opfører en stor lagerhal, skal klimaet tænkes ind helt fra start og i langt højere grad. Det betyder noget, hvilke materialer vi bruger. Eller hvordan energiforbruget til maskinerne på byggepladsen er.
Derfor kommer regeringen nu med et ambitiøst og grønt udspil med klimakrav til nyt byggeri, som går markant længere, end der var lagt op til i den oprindelige aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021.
Tidligere har kun nye byggerier over 1.000 kvm været omfattet af klimakrav, der sætter grænser for bygningens forbrug af CO2e. Regeringen lægger nu op til, at flere forskellige typer af byggerier i alle størrelser skal møde et klimakrav – herunder nye ferieboliger og større tilbygninger. For alle typer af omfattede byggerier skal kravene strammes markant, og selve processen på byggepladsen skal også inkluderes i klimaregnestykket.
Kravene vil betyde, at byggeriernes livscyklusvurdering – altså det samlede CO2e-forbrug gennem bygningens levetid – vil blive mødt af en grænseværdi. Værdierne vil være forskellige afhængigt af bygningstypen, så de byggerier, som er lettest at bygge bæredygtigt, vil møde højere krav.
Klimakrav for bygninger
|
Grænseværdi |
Grænseværdi inkl. byggeproces |
| Feriebolig, o.lign. |
4,0 |
5,5 |
| Enfamiliehuse og rækkehuse |
7,0 |
8,5 |
| Etageboliger |
8,0 |
9,5 |
| Kontorbygninger |
8,0 |
9,5 |
| Institutioner |
8,0 |
9,5 |
| Andet nybyggeri, f.eks. butikker, lagerhaller og parkeringshuse |
9,0 |
10,5 |
Anm.: Den nuværende grænseværdi, der har været gældende fra 2023, er på 12 kg CO2e/m2/år og er ens på tværs af de forskellige bygningstyper.