FN's Børnekomité (CRC-komitéen)
Læs om regeringens holdning til udtalelser fra FN's Børnekomité vedrørende Danmark og vedrørende andre lande.
Sag nr. 121/2020 – J.M. mod Chile
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 121/2020 på FN's hjemmeside
Sag nr. 116/2020, 117/2020, 118/2020, 114/2020 – A.B.A. et al. mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 116/2020, 117/2020, 118/2020, 114/2020 på FN's hjemmeside
Sag nr. 115/2020 – H.M. mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 115/2020 på FN's hjemmeside
Sag nr. 100/2019 – P.N. et al. (P.N., K.K. og O.M.) mod Finland
Der henvises til vurderingen af Børkomitéens udtalelse om admissibilitet i sagerne 77/2019, 79/2019 og 109/2019 – F.B. et al. Og D.A. et al. (L.H., L.H., D.A., C.D. og A.F) mod Frankrig af 2. november 2020, hvoraf det følger, at Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Social- og Boligministeriet ikke er enig i Komitéens fortolkning af Børnekonventionens jurisdiktionsbegreb i relation til de påberåbte rettigheder i den konkrete sag, idet denne er for vidtgående, herunder sammenlignet med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Følgelig er der, efter ministeriernes opfattelse, ikke grundlag for denne udtalelse om den materielle del af sagen nr. 100/2019 – P.N. et al. (P.N., K.K. og O.M.) mod Finland, som er fremkommet den 12. september 2022, hvor Komitéen bl.a. udtaler, at der er sket materielle krænkelser af Børnekonventionen, og at deltagerstaten var forpligtet til at repatriere børnene.
Læs udtalelse om sag nr. 100/2019 på FN's hjemmeside
Sag nr. 99/2019 – H.K. mod Danmark
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 99/2019 på FN's hjemmeside
Sag nr. 96/2019 – S.S.F. mod Danmark
Komitéens anvendelse af konventionen giver regeringen anledning til at bemærke, at regeringen er ikke enig i komitéens fortolkning af konventionens art. 19 om deltagerstaternes forpligtelse til at træffe passende forholdsregler til at beskytte et barn mod bl.a. fysisk vold, skade eller mishandling.
Regeringen anerkender pligten til at beskytte et barn mod bl.a. fysisk vold, skade eller mishandling efter art. 19 i konventionen. I sager, hvor der er en begrundet tvivl i forhold til modtagerstatens mulighed for at beskytte barnet, bør barnet ikke tilbagesendes.
I den konkrete sag fandt Flygtningenævnet, at klageren ikke havde påvist, at der forelå en reel risiko for, at datteren ville blive udsat for tvangsmæssige omskæring, hvis hun blev udsendt til Somalia.
Regeringen efterlever i forhold til Flygtningenævnet et armslængdeprincip, hvorfor regeringen ikke finder anledning til at bemærke yderligere i forhold til Flygtningenævnets afgørelse.
Endelig bemærker regeringen, at det afgørende i sager om kvindelig omskæring efter regeringens opfattelse må være, om familien må antages at kunne beskytte barnet mod omskæring. Denne opfattelse er i overensstemmelse med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i lignende sager (Emily Collins m.fl. mod Sverige af 8. marts 2007, SOW mod Belgien af 19. januar 2016 og R.B.A.B. mod Holland af 7. juni 2016).
Flygtningenævnet, som er et uafhængigt, domstolslignede organ, er ikke enig i komitéens fortolkning af konventionens artikel 19 om statens forpligtelse til at træffe passende forholdsregler til at beskytte et barn mod bl.a. fysisk vold, skade eller mishandling.
Regeringen efterlever i forhold til Flygtningenævnet et armslængdeprincip, hvorfor regeringen ikke finder anledning til at bemærke yderligere.
Læs udtalelse om sag nr. 96/2019 på FN's hjemmeside
Sag nr. 95/2019 – M.K.A.H. mod Schweiz
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 95/2019 på FN's hjemmeside
Sag nr. 86/2019 – G.R. et al. mod Schweiz
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 86/2019 på FN's hjemmeside
Sag nr. 84/2019 – N.B. mod Georgien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 84/2019 på FN's hjemmeside
Sag nr. 83/2019 – R.H.M. mod Danmark
Komitéens anvendelse af konventionen giver regeringen anledning til at bemærke, at regeringen ikke er enig i komitéens fortolkning af konventionens art. 19 om deltagerstaternes forpligtelse til at træffe passende forholdsregler til at beskytte et barn mod bl.a. fysisk vold, skade eller mishandling.
Regeringen anerkender pligten til at beskytte et barn mod bl.a. fysisk vold, skade eller mishandling efter art. 19 i konventionen. I sager, hvor der er en begrundet tvivl i forhold til modtagerstatens mulighed for at beskytte barnet, bør barnet ikke tilbagesendes.
I den konkrete sag fandt Flygtningenævnet, at klageren ikke havde påvist, at der forelå en reel risiko for, at datteren ville blive udsat for tvangsmæssige omskæring, hvis hun blev udsendt til Somalia.
Regeringen efterlever i forhold til Flygtningenævnet et armslængdeprincip, hvorfor regeringen ikke finder anledning til at bemærke yderligere i forhold til Flygtningenævnets afgørelse.
Endelig bemærker regeringen, at det afgørende i sager om kvindelig omskæring efter regeringens opfattelse må være, om familien må antages at kunne beskytte barnet mod omskæring. Denne opfattelse er i overensstemmelse med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i lignende sager (Emily Collins m.fl. mod Sverige af 8. marts 2007, SOW mod Belgien af 19. januar 2016 og R.B.A.B. mod Holland af 7. juni 2016).
Flygtningenævnet, som er et uafhængigt, domstolslignede organ, er ikke enig i komitéens fortolkning af konventionens artikel 19 om statens forpligtelse til at træffe passende forholdsregler til at beskytte et barn mod bl.a. fysisk vold, skade eller mishandling.
Regeringen efterlever i forhold til Flygtningenævnet et armslængdeprincip, hvorfor regeringen ikke finder anledning til at bemærke yderligere.
Læs udtalelse om sag nr. 83/2019 på FN's hjemmeside
Sag nr. 79/2019 og 109/2019 – L.H., L.H., D.A., C.D. og A.F. mod Frankrig
Det bemærkes, at Børnekomitéen ikke med udtalelsen af 2. november 2020 har udtalt sig om klagens substans, men alene taget stilling til, at klagen kan antages til realitetsbehandling. Komiteen fremkom den 24. februar 2022 med sin udtalelse om sagens materielle del. Denne vil blive omtalt i kommende redegørelse vedr. komiteens udtalelser for perioden efter den 31. december 2021.
Det bemærkes, at Børnekomitéens udtalelse vedrørende admissibilitet er konkret begrundet. Af udtalelsen fremgår, at Frankrig – under de omstændigheder, der gør sig gældende i den konkrete sag – har evnen og kompetencen til at beskytte de pågældende børns rettigheder (”the capability and the power to protect the rights of the children in question”) ved at hente børnene hjem eller ved at tilvejebringe andre konsulære foranstaltninger. De omstændigheder, som Børnekomitéen henviser til, er Frankrigs nære forbindelse til de kurdiske myndigheder, de kurdiske myndigheders villighed til at samarbejde samt det faktum, at Frankrig siden marts 2019 har hentet mindst 17 børn hjem fra lejrene i områder kontrolleret af den kurdiskdominerede lokaladministration i det nordøstlige Syrien. Det bemærkes, at de rettigheder, som Børnekomitéen henviser til, er Børnekonventionens artikel 2 (ligestilling og beskyttelse mod diskrimination), artikel 3 (sikring af barnets interesser), 6 (retten til livet), artikel 20 (særlig beskyttelse af børn der har mistet/er afskåret fra sin familie), artikel 24 (retten til sundhed) og artikel 37 (retten til ikke at blive udsat for tortur, ulovlig frihedsberøvelse, nedværdigende behandling og retten til juridisk bistand).
Det bemærkes derudover, at fortolkningen af Børnekonventionens jurisdiktionsbegreb i relation til de påberåbte rettigheder, som Børnekomitéen har anlagt i ovennævnte sag, må anses for at være væsentligt mere vidtgående end den hidtidige praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og fra øvrige FN-komitéer, herunder FN’s menneskerettighedskomité.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin hidtidige retspraksis fastslået, at en deltagerstat kan udøve eksterritorial jurisdiktion i to situationer: Når en stat udøver effektiv kontrol over et område eller over individer på en anden stats territorium (eksterritorial anvendelse), eller undtagelsesvis, når en stat på eget territorium udfører handlinger, som har den direkte og forudseelige konsekvens, at en person –på en anden stats territorium – risikerer at blive udsat for et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (eksterritorial effekt).
I den sag, som Børnekomitéens admissibilitetsafgørelse angår, udøvede Frankrig hverken effektiv kontrol over lejrene eller børnene i Syrien eller udførte handlinger fra eget territorium, der direkte påvirkede børnene i Syrien negativt.
Det bemærkes i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 14. september har afsagt dom en sag mod Frankrig (H.F. m.fl. mod Frankrig, sagsnr. 24384/19 og 44234/20) med lignende faktuelle omstændigheder som i den nævnte sag ved Børnekomitéen. Domstolen fastslog i overensstemmelse med hidtidig praksis, at Frankrig ikke havde jurisdiktion efter EMRK artikel 3 om forbuddet mod tortur, umenneskelige eller anden nedværdigende behandling eller straf i relation til forholdene i lejrene. Danmark og en række andre kontraherende stater, herunder Norge, Storbritannien, Sverige, Spanien, Nederlandene, Belgien, havde interveneret i sagen med lignende synspunkter. Domstolen fandt imidlertid, at Frankrig havde jurisdiktion for så vidt angår forbuddet mod at nægte egne statsborgere indrejse, jf. artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK, da der i sagen forelå særlige omstændigheder. Det bemærkes, at Børnekonventionen ikke indeholder en tilsvarende bestemmelse om forbud mod at nægte egne statsborgere indrejse som i artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK.
Regeringen er således ikke enig i Børnekomitéens fortolkning af Børnekonventionen.
Læs udtalelse om sag nr. 79/2019 og 109/2019 på FN's hjemmeside
Sag nr. 77/2019, 79/2019 og 109/2019 – F.B. et al. Og D.A. et al. (L.H., L.H., D.A., C.D. og A.F) mod Frankrig
Der henvises til vurderingen af Børnekomitéens udtalelse om admissibilitet, hvoraf det følger, at Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Social- og Boligministeriet ikke er enig i Komitéens fortolkning af Børnekonventionens jurisdiktionsbegreb i relation til de påberåbte rettigheder i den konkrete sag, idet denne er for vidtgående, herunder sammenlignet med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Følgelig er der, efter ministeriernes opfattelse, ikke grundlag for den udtalelse om den materielle del af sagen, som er fremkommet den 24. februar 2022, hvor Komitéen bl.a. udtaler, at der er sket materielle krænkelser af Børnekonventionen, og at deltagerstaten var forpligtet til at repatriere børnene.
Læs udtalelse om sag nr. 77/2019, 79/2019 og 109/2019 på FN's hjemme
Sag nr. 76/2019 – R.Y.S. (repræsenteret af Fundación Raíces) mod Spanien
Regeringen er ikke enig i komitéens anvendelse af konventionen for så vidt angår proceduren ved aldersundersøgelser. Det er regeringens opfattelse, at aldersundersøgelser bør foretages på baggrund af en lægefaglig vurdering under hensyn til barnets tarv.
Komitéens anvendelse af konventionen i øvrigt giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 76/2019 på FN's hjemmeside
Sag nr. 74/2019 – Z.S. og A.S. mod Schweiz
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 74/2019 på FN's hjemmeside
Sag nr. 73/2019 – K.K. og R.H. mod Belgien
Regeringen har ingen bemærkninger til Børnekomitéens udtalelse om den konkrete sag.
Komitéens anvendelse af konventionen giver dog regeringen anledning til at bemærke, at regeringen ikke er enig i komitéens fortolkning af konventionens art. 37, idet regeringen ikke finder, at frihedsberøvelse af et barn, der relaterer sig til enten barnets eller forældrenes migrantstatus, generelt kan anses for værende uproportionalt og vilkårligt i henhold til artikel 37, litra b. Kortvarig frihedsberøvelse vil således i helt særlige, undtagelsesvise tilfælde kunne finde sted efter en konkret og individuel vurdering.
Læs udtalelse om sag nr. 73/2019 på FN's hjemmeside
Sag nr. 63/2018 – C.O.C. mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 63/2018 på FN's hjemmeside
Sag nr. 56/2018 – V.A. mod Schweiz
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 56/2018 på FN's hjemmeside
Sag nr. 55/2018 – E.H. et al. mod Belgien
Der henvises til bemærkningerne til sag nr. 73/2019 – K.K og R.H mod Belgien.
Læs udtalelse om sag nr. 55/2018 på FN's hjemmeside
Sag nr. 51/2018 – A.B. mod Finland
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 51/2018 på FN's hjemmeside
Sag nr. 40/2018 – S.M.A. mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 40/2018 på FN's hjemmeside
Sag nr. 38/2017 – B.G. mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 38/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 31/2017 – W.M.C. mod Danmark
Flygtningenævnet, som er et uafhængigt, domstolslignede organ, har ikke bemærkninger til komitéens udtalelse i sagen. Regeringen finder ikke anledning til at bemærke yderligere.
Læs udtalelse om sag nr. 31/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 30/2017 – N.R. mod Paraguay
Regeringen er enig i, at den kontraherende stat bør sikre effektive midler til fuldbyrdelse af afgørelser om samvær. Samtidig bemærkes det, at fuldbyrdelse efter konventionen skal ske ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Herudover giver komitéens anvendelse af konventionen ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 30/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 28/2017 – M.B. mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 28/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 27/2017 – R.K. mod Spanien
For regeringens holdning se sag nr. 11/2017 – N.B.F. mod Spanien nedenfor.
Læs udtalelsen om sag nr. 27/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 26/2017 – M.B.S. mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 26/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 25/2017 – H.B. mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 25/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 24/2017 – A.B. mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 24/2017 på FN's hjemme
Sag nr. 22/2017 – J.A.B. mod Spanien
For regeringens holdning se sag nr. 11/2017 – N.B.F. mod Spanien nedenfor.
Læs udtalelsen om sag nr. 22/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 21/2017 – A.D. mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 21/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 17/2017 – M.T. mod Spanien
For regeringens holdning se sag nr. 11/2017 – N.B.F. mod Spanien nedenfor.
Læs udtalelsen om sag nr. 17/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 16/2017 – A.L. mod Spanien
For regeringens holdning se sag nr. 11/2017 – N.B.F. mod Spanien nedenfor.
Læs udtalelsen om sag nr. 16/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 12/2017 C.E. mod Belgien
Komitéens anvendelse af konventionen giver regeringen anledning til at bemærke, at regeringen ikke er enig i komitéens fortolkning af konventionens artikel 12. Det er således regeringens opfattelse, at barnets synspunkter i sager om opholdstilladelser kan udtrykkes gennem barnets partsrepræsentant, dvs. normalt forældrene, men også andre omsorgspersoner, f.eks. plejeforældre, medmindre det konkret må lægges til grund, at repræsentanten ikke varetager barnets interesser.
Læs udtalelsen om sag nr. 12/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 11/2017 – N.B.F. mod Spanien
Den særlige bevisregel om fremlagte dokumenter, som komitéen anbefaler, er ikke i overensstemmelse med dansk retstradition, herunder Flygtningenævnets praksis. Flygtningenævnets bevisvurdering er fri og således ikke bundet af særlige bevisregler. Bevisbedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af de relevante foreliggende oplysninger.
Komitéens anvendelse af konventionen giver herudover ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 11/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 6/2016 – S.H. mod Finland
Regeringen har ingen bemærkninger til komitéens anvendelse af konventionen.
Læs udtalelsen om sag nr. 6/2016 på FN's hjemmeside
Sag nr. 4/2016 – D.D. mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 4/2016 på FN's hjemmeside
Sag nr. 3/2016 – K.Y.M. mod Danmark
Flygtningenævnet, som er et uafhængigt, domstolslignede organ, er ikke enig i komitéens fortolkning af konventionens artikel 19 om statens forpligtelse til at træffe passende forholdsregler til at beskytte et barn mod bl.a. fysisk vold, skade eller mishandling.
Regeringen anerkender pligten til at beskytte et barn mod bl.a. fysisk vold, skade eller mishandling efter artikel 19 i konventionen. I sager, hvor der er en begrundet tvivl i forhold til barnets beskyttelse i modtagerstaten, bør barnet ikke tilbagesendes. I sager om kvindelig omskæring må det afgørende være, om familien må antages at kunne beskytte barnet mod omskæring. Denne opfattelse er i overensstemmelse med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i lignende sager (Emily Collins m.fl. mod Sverige af 8. marts 2007, SOW mod Belgien af 19. januar 2016 og R.B.A.B. mod Holland af 7. juni 2016).
Regeringen efterlever i forhold til Flygtningenævnet et armslængdeprincip, hvorfor regeringen ikke finder anledning til at bemærke yderligere.
Læs udtalelsen om sag nr. 3/2016 på FN's hjemmeside
FN's Handicapkomité (CRPD-komitéen)
Læs om regeringens holdning til udtalelser fra FN's Handicapkomité vedrørende andre lande.
Sag nr. 60/2019 – N.L mod Sverige
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke umiddelbart regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 60/2019 på FN's hjemmeside
Sag nr. 58/2019 – Z.H mod Sverige
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke umiddelbart regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 58/2019 på FN's hjemmeside
Sag nr. 56/2018 – Henley mod Australien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke umiddelbart regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 56/2018 på FN's hjemmeside
Sag nr. 51/2018 – Bellini mod Italien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke umiddelbart regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 51/2018 på FN's hjemmeside
Sag nr. 50/2018 – M. Köck mod Østrig
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke umiddelbart regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 50/2018 på FN's hjemmeside
Sag nr. 48/2018 – M.R. i V. mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke umiddelbart regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 48/2018 på FN's hjemmeside
Sag nr. 46/2018 – S.K mod Finland
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke umiddelbart regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 46/2018 på FN's hjemmeside
Sag nr. 45/2018 – Richard Sahlin mod Sverige
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke umiddelbart regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 45/2018 på FN's hjemmeside
Sag nr. 44/2017 – Rékasi mod Ungarn
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke umiddelbart regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 44/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 41/2017 – Calleja Loma og Calleja Lucas mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke umiddelbart regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 41/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 39/2017 – Iuliia Domina and Max Bendtsen mod Danmark
Regeringen er ikke enig i komitéens anvendelse af konventionen. Der henvises i det hele til Højesterets dom af 22. december 2016, UfR 2017.973 H, hvoraf fremgår, at afslaget på klagers ansøgning om familiesammenføring ikke udgjorde forskelsbehandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN’s Handicapkonvention.
Læs udtalelsen om sag nr. 39/2017 på FN's hjemmeside
Sag nr. 38/2016 Munir al Adam mod Saudi Arabien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 38/2016 på FN's hjemmeside
Sag nr. 37/2016 – J.M mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke umiddelbart regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 37/2016 på FN's hjemmeside
Sag nr. 35/2016 – J.H. mod Australien
Regeringen er ikke enig i komitéens fortolkning af konventionen. Det er således regeringens opfattelse, at komitéens konklusioner i den konkrete sag er for vidtgående og ses at savne en stillingtagen til de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder for den tiltalte, som fx døve domsmænd eller nævninge kan give anledning til.
Læs udtalelsen om sag nr. 35/2016 på FN's hjemmeside
Sag nr. 34/2015 – V.F.C. mod Spanien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 34/2015 på FN's hjemmeside
Sag nr. 30/2015 – Boris Makarov på vegne af hans afdøde kone, Glafira Makarova mod Litauen
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 30/2015 på FN's hjemmeside
Sag nr. 26/2014 – Simon Bacher mod Østrig
Regeringen finder, at komitéens fortolkning af konventionen er for vidtgående. Komitéen indfortolker i handicapkonventionens tilgængelighedsbestemmelser en pligt til at behandle tingsretlige konflikter forskelligt, alt efter om den ene part i konflikten har et handicap. Regeringen finder ikke, at det er i overensstemmelse med princippet om, at personer med og uden handicap skal være lige for loven.
Læs udtalelsen om sag nr. 26/2014 på FN's hjemmeside
Sag nr. 23/2014 – Y mod Tanzania
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 23/2014 på FN's hjemmeside
Sag nr. 22/2014 – Mr. X mod Tanzania
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 22/2014 på FN's hjemmeside
Sag nr. 21/2014 - F mod Østrig
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 21/2014 på FN's hjemmeside
Sag nr. 20/2014 – Grainne Sherlock mod Australien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke umiddelbart regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 20/2014 på FN's hjemmeside
Sag nr. 19/2014 – Fiona Given mod Australien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 19/2014 på FN's hjemmeside
Sag nr. 13/2013 - Michael Lockrey mod Australien
Komitéens anvendelse af konventionen giver regeringen anledning til at bemærke, at regeringen ikke er enig i komitéens fortolkning af konventionen. Det er således regeringens opfattelse, at komitéens konklusioner i den konkrete sag er for vidtgående og ses at savne en stillingtagen til de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder for den tiltalte, som f.eks. døve domsmænd eller nævninge kan give anledning til.
Læs udtalelse om sag nr. 13/2013 på FN's hjemmeside
Sag nr. 11/2013 - Gemma Beasley mod Australien
Komitéens anvendelse af konventionen giver regeringen anledning til at bemærke, at regeringen ikke er enig i komitéens fortolkning af konventionen. Det er således regeringens opfattelse, at komitéens konklusioner i den konkrete sag er for vidtgående og ses at savne en stillingtagen til de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder for den tiltalte, som f.eks. døve domsmænd eller nævninge kan give anledning til.
Læs udtalelse om sag nr. 11/2013 på FN's hjemmeside
Sag nr. 8/2012 - X mod Argentina
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 8/2012 på FN's hjemmeside
Sag nr. 7/2012 – Marlon James Noble mod Australien
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelse om sag nr. 7/2012 på FN's hjemmeside
Sag nr. 4/2011 – Zsolt Bujdosó mod Ungarn
Komitéens anvendelse af konventionen giver regeringen anledning til at bemærke, at regeringen finder, at komitéens fortolkning er for vidtgående. Det er således regeringens opfattelse, at konventionens artikel 12 og 29 ikke udelukker brugen af værgemål, hvor personer fratages deres retlige handleevne, herunder deres stemmeret.
Læs udtalelsen om sag nr. 4/2011 på FN's hjemmeside
Sag nr. 3/2011 - H.M. mod Sverige
Komitéens anvendelse af konventionen giver regeringen anledning til at bemærke, at regeringen finder komitéens fortolkning af konventionen for vidtgående, idet der er tale om en generel regulering, der varetager vægtige samfundsmæssige hensyn, og hvor der er foretaget en forudgående afvejning af eventuelle modsatrettede hensyn, hvorfor handicap ikke efterfølgende kan indgå som en yderligere dispensationsgrund.
Det bemærkes, at de svenske myndigheder som opfølgning på udtalelsen oplyste, at der intet var til hinder for, at klageren på ny søgte om en byggetilladelse, og at den svenske regering ikke fandt grundlag for at foretage yderligere i forhold til at forhindre lignende krænkelser i fremtiden, idet svensk ret efter den svenske regerings opfattelse var i overensstemmelse med konventionen.
Læs udtalelsen om sag nr. 3/2011 på FN's hjemmeside
Sag nr. 2/2010 Liliane Gröninger mod Tyskland
Komitéens anvendelse af konventionen giver ikke regeringen anledning til bemærkninger.
Læs udtalelsen om sag nr. 2/2010 på FN's hjemmeside
Sag nr. 1/2010 - Szilvia Nyusti og Péter Takács mod Ungarn
Komitéens anvendelse af konventionen giver regeringen anledning til at bemærke, at regeringen ikke er enig i komitéens konkrete fortolkning af forpligtelsen til at indføre universelt design. Det er regeringens vurdering, at handicapkonventions forpligtelse til indførelsen af universelt design er fremadrettet og gradvis, og ikke bagudrettet.
Læs udtalelsen om sag nr. 1/2010 på FN's hjemmeside