Betingelserne for refusion fra tidligere opholdskommune
For at der er ret til mellemkommunal refusion, er det som udgangspunkt en forudsætning, at den tidligere opholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person har fået ophold i kommunen.
Et eksempel på, at en anden offentlig myndighed medvirker, er, når en person indsættes i fængsel. Et andet eksempel er, når lederen på et forsorgshjem træffer afgørelse om, at en person kan få ophold i forsorgshjemmet, jf. servicelovens § 110. Denne afgørelse er myndighedsudøvelse, det vil sige, at i sådanne tilfælde medvirker en anden offentlig myndighed til, at pågældende får ophold i kommunen.
I de tilfælde, hvor den tidligere opholdskommune fortsat er handlekommune for ydelser efter serviceloven, afholder denne kommune selv udgifterne hertil, og den aktuelle opholdskommune har således ikke udgifter efter serviceloven, der skal refunderes. Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7.
Refusion ved flytteret
Opholdskommunen har ret til mellemkommunal refusion, når en person har udnyttet sin flytteret efter § 108, stk. 2, i lov om social service, § 58 a, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller § 192 i lov om social service.
Borgerens ret til at flytte fremgår af de betingelser, som er fastlagt i de tre nævnte lovbestemmelser.
Refusion for førtidspension i op til seks år
Kommunens udgifter til førtidspension refunderes af pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet i op til seks år. Retten til refusion ophører seks år efter det tidspunkt, hvor pensionisten har fået tilkendt førtidspensionen.
Bestemmelsen omhandler kun refusion for opholdskommunens udgift til førtidspension. Den statslige refusion skal derfor fradrages, inden kravet rejses.
Den seksårige periode begynder fra det tidspunkt, førtidspensionen er tilkendt. Er førtidspension tilkendt med tilbagevirkende kraft, er det dette tidligere tidspunkt, som perioden løber fra.
Refusion for hjemmehjælp under midlertidige ophold uden for opholdskommunen
Der er adgang til refusion fra opholdskommunen for udgifter til personlig og praktisk hjælp under et ophold uden for opholdskommunen.
Der er refusion for de faktiske udgifter, og refusionen fastsættes i øvrigt på samme måde som refusion i flyttesituationerne. Den midlertidige opholdskommunes ret til refusion afhænger af, om den midlertidige opholdskommune har pligt til at handle i den givne situation.
I de tilfælde, hvor den tidligere opholdskommune fortsat er handlekommune for ydelser efter serviceloven, betaler denne kommune refusionen.
Refusion for plejevedlag m.v.
Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lignende udbetales af den kommune, hvor plejeforholdet finder sted. Opholdskommunen refunderer udgifterne.
I de tilfælde, hvor den tidligere opholdskommune fortsat er handlekommune for ydelser efter serviceloven, betaler denne kommune refusionen.
Refusion ved passivitet
Opholdskommunen har ret til refusion fra en tidligere opholdskommune, når borgeren optages i en boform eller anbringelsessted i kommunen, og den tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der har begrundet tilbuddet, og det var åbenbart, at kommunen måtte gribe ind.
Uenighed mellem kommuner
Efter retssikkerhedslovens § 61 kan sager om uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser indbringes for Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen kan ikke tage stilling til refusion, der alene hviler på en aftale mellem kommunerne. Endvidere er tilbagesøgningskrav ikke omfattet af klageinstansernes kompetence.