Selvom panthaver får pant i andelshaverens andel i foreningen (og ikke den konkrete andelsbolig), har panthaver ikke indflydelse på ejendommens drift eller på f.eks. foreningens beslutninger om hvilket værdiansættelsesprincip, der skal anvendes.
Foreningen kan beslutte at begrænse andelshavernes pantsætning til 80 procent af pantets værdi, men foreningen kan derudover ikke opstille regler for pantsætningen - hverken i forhold til låneformål eller lånebeløb.
Der kan frit foretages udlæg i andelsboliger, og kreditorer kan således gøre udlæg hos de enkelte andelshavere, hvis de ikke betaler deres gæld. Det betyder, at andelsboligen kan tvangssælges, hvis gælden ikke betales. Hvem der får adgang til at købe andelen, afgøres efter den normale procedure i den enkelte andelsboligforening.
Reglerne gælder uanset, hvad der måtte stå i foreningens vedtægter om forbud mod pantsætning og forbud mod kreditorforfølgning.
Reglerne betyder ikke noget for foreningens økonomi som sådan, idet foreningen ikke hæfter for andelshavernes gæld, og såfremt det viser sig, at en andelsbolig er overbelånt, får kreditor kun det provenu, der måtte komme ud af tvangssalget.
Pant i den enkelte andelsbolig skal tinglyses i Andelsboligbogen. Til brug for tinglysningen skal foreningen afgive en erklæring om adkomst.