Andelsboligforeningen optager lån til finansiering af købet af foreningens ejendom ved etablering. Foreningen kan maksimalt låne 80 pct. af ejendommens markedsværdi i et kreditinstitut. Resten finansieres ved indskud fra andelshaverne.
Ved stiftelsen og de første tre år herefter må foreningen kun finansieres med afdragsfrie lån for op til 40 pct. af den del af købesummen, der kan finansieres indenfor 80 pct. af købesummen.
Herudover kan foreningen optage lån til f.eks. vedligeholdelse eller ombygning, når foreningen er i drift.
Kreditinstitutterne tilbyder samme typer lån til andelsboligforeninger, som de lån, der anvendes ved finansiering af ejerboliger. Men andelsboligforeninger tilbydes også lån, som i højere grad er rettet mod erhvervskunder, f.eks. CIBOR-lån og renteswapaftaler.
Den enkelte andelshavers hæftelse for foreningens lån afhænger af vedtægterne i den enkelte forening. Anvender foreningen normalvedtægten, er udgangspunktet en begrænset hæftelse. Det betyder, at den enkelte andelshaver i en konkurstruet andelsboligforening udelukkende hæfter med sit indskud for forpligtelser, der vedrører foreningen. Kreditinstitutterne kan dog sikre deres lån ved at tage forbehold om, at andelshaverne skal hæfte personligt og pro rata efter deres andel i formuen.
Regnskabsvejledning for andelsboligforeninger
I mange andelsboligforeninger er det en udfordring at udarbejde et regnskab, som er overskueligt og informativt for brugerne.
Derfor har vi udarbejdet en vejledning om regnskaber for andelsboligforeninger, der er omfattet af årsregnskabsloven. Den vigtigste del af vejledningen er et såkaldt "modelregnskab", som det anbefales at bruge, da det både sikrer høj gennemsigtighed og overholdelse af lovens krav.
Find vejledningerne i boksen her på siden.